Urghh…. Pludselig der midt under Depeche Mode koncerten i mandags, så blev jeg faktisk chokeret over, hvordan tiden og ens liv flyver afsted.
Det gik op for mig, da de spillede nummeret “In your room”, og jeg så tænkte på koncerten i Falkoner i 93, hvor jeg havde kæmpet mig op på 2. række foran scenen. Der var bare vildt varm og ikke meget ilt. Jeg endte også med at blive hevet over sikkerhedsafspærringen, inden jeg gik helt “kold”. Men det var kun for at løbe på toiletterne for at pjaske mig til i det kolde vand og så løbe tilbage og kæmpe mig op mod scenen igen. Så stod jeg der med mit nostalgiske udtryk og blev helt chokeret over, at det var 17 (!!) år siden. SÅ følte jeg mig faktisk gammel. Og jeg følte mig ikke mindre gammel, da jeg satte Black Celebration albummet på anlægget i bilen på vej hjem. Et album, som jeg vel næsten kan udenad – og det er bare 24 år siden, det blev udgivet. Gammel??
Lad mig lige tilføje, at koncerten med Depeche Mode i Horsens var super super fed, og selvom jeg virkelig anstrengte mig forud for koncerten, så synes jeg ikke, at jeg glædede mig “nok”, hvis man kan sige det på den måde. Jeg var lige ved at tvivle på, om live-musik overhovedet var noget for mig mere. Lidt dum konklusion, når man har købt billetter til U2 samt den lokale Kløften Festival. Da koncerten med Depeche Mode var igang, så var den bare SÅ god, og jeg nød den virkelig, og en Depeche Mode koncert er ikke bare som at høre et studiealbum. Det er en rejse gennem mange års musik med bandet, hvor kendte numre får lidt ekstra krydderi og lyden en ny vinkel på flere af numrene.