Mandø

De sidste par år har jeg set mig lun på vores danske små-øer, og jeg har faktisk fået besøgt en del af dem nu, og jeg er slet ikke færdig.

Den sidste weekend i august var vi en flok hundetosser, der spændte vores campingvogne efter bilerne og kørte til Mandø. Her skal man jo som en start sætte sig ind i tidevandet, så man ikke bliver fanget i vandet, når man kører over til Mandø.

Mandø er ganske pragtfuld, og man får automatisk pulsen betragteligt ned. Her er er fred og ro og smuk natur, der skifter udtryk døgnet rundt.

Smuk udsigt over vadehavet.
Hestevognen er på vej ud på solnedgangstur

Man kan naturligvis gå en god lang tur ud på havbunden. Det gjorde vi så ikke så meget i, da jeg var kommet afsted med en rigtig irriterende forkølelse, som jeg ikke gad fodre med kolde og klamme vækstmuligheder ved at trave rundt med vådt tøj. Samtidig måtte Ninja stadig ikke gå lange og anstrengende ture, men alligevel fik vi da gået nogle rigtige fine ture i Mandøs flotte natur.

Søndag formiddag var vi også på hestevognstur, hvor vi fik lidt historie og facts serveret med en spand humor af kusken. Vi blev kørt et godt stykke ud på havbunden (naturligvis i ebbe-timerne), hvor vi så sæler og spiste friskfangede små rejer direkte fra fiskenettet.

Silas

På en af vores gåture ved vandet ser vi en lille familie gå langt ude på havbunden. Da de kommer ind til stranden igen efter en meget lang spadsertur, hvor de har været langt ude hører jeg manden sige til kvinden og de to børn: “Jeg elsker bare sådan en tur. Den gør mig til et gladere menneske”. Jeg synes det var meget rigtigt sagt. For det er lidt som om, man lige bliver tanket op på sådan en tur.

Ud over Vadehavet

Mandø er som at ramme en anden tidslomme. Som på flere af de andre danske småøer jeg har besøgt, så går tingene ikke lige så stærkt, og man er ikke så højtidelig. Det gør bare det hele lidt mere afslappende.

Lækkert terræn til traveture

Jeg besøger gerne Mandø igen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.