Jysk Mester 2015

Som en fin forlængelse af sidste blogindlæg og min personlige course designer/træner, så sagde Silas til mig, da han begyndt at lave baner, at han ville træne mig, så kunne blive nr. 1 i stedet for nr. 2 (med henvisning til Jutlandia Cup, hvor det tilsyneladende var værre for ham end for mig, at jeg blev slået på målstregen).

Da jeg havde løbet den første af hans baner, spurgte han mig, da jeg havde løbet den, om jeg var fejlfri. Det kunne jeg svare ja til, hvortil han så svarede: Der kan du se mor. Det har allerede hjulpet. Jeg har allerede trænet dig bedre.

I dag var jeg så til Jysk Mesterskab i Horsens, hvor jeg kun skulle løbe med Ninja. Der løbes to kvalifikationsløb, et spring og et agility, som lægges sammen. Der vil de bedste 50% (tror jeg, at det var) gå direkte videre til en A-finale, som er selve mesterskabsløbet. Men er man ikke blandt A finale deltagerne, så får man en ekstra chance ved at løbe en B-finale. De bedste tre fra B finalen går videre til A-finalen.

 
Stolt!

Vi kommer faktisk umådelig dårligt fra start, da Ninja desværre overhører mine signaler ved en tunnel og smutter i det forkerte tunnelhul. Ellers har vi et brangende flot løb. Agilityløbet vinder vi med næsten et sekund ned til nr. 2. Vi får så en ekstra chance i B-finalen, hvor de bedste tre vil gå videre. B-finalen vinder vi med 3 sekunder, og er dermed klar til at løbe om mesterskabet.

I A finalen skal vi pga vores ringe placering (vi er jo kommet ind med 4-toget fra B-finalen) løbe som nr. 3. Ninja flyver afsted og leverer et løb med masser af knald på. Fedt nok, for vi kommer alle til denne finale med 0 point på kontoen, så den som leverer bedst i løbet vinder. Med det løb er der lige som lagt pres på de øvrige ekvipager. Vores føring holder hele vejen, og vi vinder klassen med halvandet sekund. Dermed kan vi kalde os Jysk Mester 2015!!

Præmieoverrækkelse

For præcis et år siden offentliggjorde jeg et blogindlæg, hvor jeg skrev, at jeg der indså, at jeg var nødt til at lade Ninja få en pause pga sidste års skade. Da jeg skulle til at køre fra stævnepladsen mindede Facebook mig om de opslag, jeg lavede for 1, 2, 3 osv år siden på samme dag, og der kom foromtalte indlæg op, sammen med en masse forstående kommentarer og ønsker om et fedt come back i 2015. Og tak, det synes jeg bestemt, at jeg har haft.

Silas trak nu alligevel lidt i land i sin overbevisning om, at det var ham, der havde gjort mig “så god”. Som den søde mor jeg er, så svarede jeg ham, at hans baner jo var med til at gøre mig lidt bedre til nogen af de svære ting på banerne. Den godtog han vist.

Da JM var overstået, kørte vi de små 20 km til Sannes Hundecenter, hvor vi havde fået lov at stille campingvognen for natten. I morgen skal vi nemlig tilbage til samme stævneplads og løbe et helt ordinært stævne. I mine øjne total fjollet at tilbyde stævne over to dage på en plads, hvor man ikke også kan tilbyde overnatning til deltagerne.

Vi holder McDonals picnic på Rally træningsbanen

Jeg kunne også godt have kørt de 100 km frem og tilbage, men Silas nyder, at vi sover sammen i campingvognen, og det er også en fin base for ham under selve stævnet. Det er ikke altid han gider at sidde ved ringsiden, men hygger sig i stedet med film, Ipad, Lego eller tegning i campingvognen. Så vi tog en aften og nat ved hundecentret og i morgen er vi klar igen. Der skal MicMic også stille til start, og jeg glæder mig til at løbe med hende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *