Mine strande – Tormaj strand

Wow nu blev det endelig forår. Torsdag skinnede solen så smukt, og selvom jeg faktisk havde en udbudsbesvarelse, der skulle afleveres fredag, som ikke var helt færdig (men der var styr på den), så måtte jeg altså ud at gå en tur med hundene, da solen brændte igennem først på formiddagen.

Fuji dypper poterne ved Tormaj Strand

Her hvor vi bor, kan jeg indenfor 20 minutter nå til adskillige forskellige strande. Ja de hænger jo sådan set sammen, men terrænet ved vandsiden er nogen steder så ufremkommeligt, at man ikke bare kan gøre som ved Vesterhavet, hvor man så bare går og går og går. Og selvom strandene “hænger sammen” fra vandsiden, så er de utrolig forskellige at gå ved.

Denne gange valgte jeg så den strand, som jeg ellers aldrig rigtig gider at tage til, fordi jeg plejer at se den som stenet og ufremkommelig og ikke særlig egnet til hundelufterstrand (og det er sådan set væsentligt for mig). Men på et møde i idrætsforeningen i sidste uge, kom vi til at tale om områdets strande, og en af de andre lovpriste Tormaj strand.

Så jeg pakkede min skepsis ned i baglommen og kørte de 3 km til Tormaj Strand. Det er faktisk så grinagtigt, at det er den strand, som ligger tættest på der, hvor vi bor, og alligevel, så vælger jeg som regel en af de andre.

Denne del af stranden plejer jeg at bevæge mig på…
Turen plejer at være kort, for til den anden side er der kun sten – troede jeg…

Det første stykke af stranden er meget stenet, og man skal kante sig lidt rundt om en delvist nedstyrtet skrænt, især hvis det er højvande. Jeg plejer så at droppe det i nærheden af skrænten, fordi jeg synes det virker for ufremkommeligt og for stenet for hundene, som jo ikke rigtig kan gasse af på det underlag. Men nu havde jeg jo fået fortalt, at man kunne komme flere kilometer langs vandet, hvis man bare kantede sig forbi den nedstyrtede skrænt.

Når man runder omtalte skrænt ser det ca sådan ud.

Underlaget bliver lidt “finere”
Det løse grus på “stien” var relativ tungt

Vandet stod lavt i torsdags, så det var overhovedet ikke et problem at komme rundt om skrænten, og på den anden side viste det sig faktisk, at stranden var som Pandoras æske. Underlaget skiftede mellem sten på størrelse med knyttede næver til løs grus/grov sand og fin strandsand. Nogen steder kunne hundene gå i vandet andre steder virkede det straks mere stenet helt ud vandet.

Hundene blev straks tiltrukket af vandet, da terrænet ned mod vandet
blev mere fremkommeligt

Landskabet er råt med skrænter og væltede og delvist væltede træer
Hvis et træ vælter får naturen lov at tage hånd om det
– måske vokser der et nyt træ op af det…

Vejret var fantastisk. Min bil sagde godt nok 6 grader, da jeg kørte mod stranden, men solens stråler og vindens fravær gjorde, at jeg til sidst fik smidt jakken.

Terrænet er virkelig afvekslende af en strand at være

Jeg fik gået en lang solid tur og var faktisk godt træt i bentøjet. Skridttælleren sagde ca 8.000 skridt på den tur. Jeg havde bare lyst til at blive ved med at gå og gå, for turen var så skøn, og hver gang jeg rundede pynt på stranden, så kiggede jeg frem og tænkte, at jeg bare lige skulle runde den næste. Men arbejdet kaldte derhjemme, så jeg var nødt til at vende om.

Jeg snuppede et hvil på en af de store sten,
mens hundene tonsede lidt rundt

“Den tilsandede sko”

Turen tilbage var også smuk og himlen endnu mere blå

Nu har jeg fået smag for Tormaj Strand, så jeg vender helt sikkert tilbage. Jeg fandt også ud af, at det faktisk var en ganske fed hundelufterstrand. Det meget afvekslende terræn gjorde bestemt også gode ting for hundene. Når vi gik i det store nævestore sten, så tilpassede hundene deres tempo til underlaget og det var faktisk fin balancetræning og styrketræning til leddene, når de skulle gå i stenene.

Underlaget bød på lidt af hvert

Når der var sandstrand, så kunne de tage en spurter. Der var masser af ting på turen, som de kunne undersøge, fordi det hele var så varieret. Så ja, det var slet ikke så tosset en strand. Herunder er der lidt flere billeder af “stranden med de mange udtryk”. Hvis man bevæger sig ind skovområdet skulle der iflg Henrik være meget mere at se og opleve. Det har jeg dog stadig tilgode, men jeg er ikke færdig med Tormaj.

Nogle steder langs stranden løber vandet ud i små vandløb

Altid interessant at se hvad der gemte sig bare næste pynt

Min oplevelse med Tormaj Strand var et godt eksempel på, at man ikke skal skue hunden på hårene. Jeg har i mange år nærmest fordømt denne strand, men nu hvor jeg kom til at “kradse lidt i overfladen”, kunne jeg se, at stranden havde fantastisk meget at byde på. Det var nærmest som Pandoras æske. Sådan er det i øvrigt med mange andre ting i livet end bare lige strande. Giv det en chance og stik lidt dybere….

Smukt synes jeg…

Masser af løse småsten at gå i.
God træning

Jeg undskylder at vandet løber ud af nogle af billederne. Jeg fik ikke redigeret billederne før de blev lagt op på bloggen. Jeg hader personligt selv strandbilleder, hvor horisonten er skæv….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.