I dag var jeg på Haderslev Dyrehospital. Jeg var inviteret til at deltage i uddannelse af dyrlæger i scanning af løbetids- og drægtige tæver. Eller rettere sagt var MicMic inviteret, men det var måske smart nok, at jeg fulgtes med hende….
Jeg var spændt på, hvad de kunne se, for jeg var inviteret med, hvad man kunne håbe og formode var en drægtig tæve. Lad mig bare sige, at MicMic nu er meget grundigt gennemscannet, men der var desværre ingen små hvalpefostre i hende.
Det var jeg naturligt nok lidt skuffet over, men jeg var måske ikke så overrasket. Dels var jeg nok lidt sen på den med parringerne, og vi fik kun to slip-parringer, hvor hannen ikke låste i hende.
Jeg har ikke været så åbenmundet omkring denne parring, da jeg gerne ville have ventetiden lidt i fred, fordi jeg jo også godt var klar over, at det langt fra var sikkert, at der ville komme hvalpe ud af det. Trods denne formodning har jeg (og mit spinkle håb) nu alligevel holdt MicMic væk fra agility den sidste måneds tid. Jeg ved godt, at man gerne må løbe konkurrencer med (ikke synligt) drægtige tæver, men det havde jeg valgt ikke at gøre.
Det hele blev også lidt kaotisk. Det var min plan at parre hende i dette efterår, og jeg forventede umiddelbart hendes løbetid i september/oktober. Noten på min telefon om mine hundes løbetider var pist-væk (den er dog dukket op igen nu), og jeg huskede simpelthen 2 måneder forkert på hendes løbetider. Så da hun samme fredag, som vi skulle afsted på ferie til Tyskland, pludselig kom i løbetid synes jeg, at det var ret skidt timet.
Oprindeligt havde jeg kig på en anden hanhund, men fandt frem til, at MicMic og ham nok ikke var det bedste match, så jeg skulle finde noget andet. Men det havde jeg jo et par måneder til, så jeg havde da lidt tid at løbe på, troede jeg….
Min ferie i Tyskland med familien skulle ikke gå op i hanhund, så jeg måtte pænt fortrænge min søgen efter hanhund, og vente til vi kom hjem igen. Så da vi kom hjem brugte jeg dage og nætter på at kigge på hanhunde på nettet og få gennemtrawlet stamtavler og sundhedsundersøgelser. Jeg besøgte nogle stykker og rådførte mig med garvede opdrættere og valgte derudfra en dejlig hanhund med et rigtig skønt temperament, en utrolig i mødekommende hund, gode vinkler, god arbejdslyst og uden stress og af rene engelske linjer som MicMic selv. Hanhunden jeg valgte er en norsk importeret han, der hedder Bentlise Hope To Play (Sky). Kuldet med MicMic skulle have været hans femte kuld.
Det blev en uge med meget lidt søvn og en del kilometer på landevejen til øjenlysning, hanhundekig og parringer. Siden har jeg så haft den “søde” ventetid, hvor jeg har overbegloet patter, adfærd, spiselyst osv i håb om at se tegn på drægtighed. Men ens gætteri hjælper jo ikke så meget. Scanningen var “reel facts.” Dyrlægerne scannede i over en halv time, mens Mic bare lå lige så fint og var den mest eksemplariske patient for dem at uddanne sig på. Dyrlægerne måtte nemlig ikke få nogen som helst information om parring, løbetid og om jeg selv troede, hun var drægtig osv. Derfor tog de sig god tid, for det kunne være, at jeg kom med en meget tidlig drægtighed, og dette scanningsudstyr kunne se drægtighed helt ned til 19. dagen efter parring, og kunne også kønsbestemme, hvis fostrene var noget ældre.
Jeg kunne også høre, at nogen af de andre dyrlæger scannede på nogle tæver med lidt senere drægtighed end forventet hos MicMic, og der kunne de se hvalpe, der gabte og mange flere detaljer. Jeg kunne af gode grunde ikke se med, da jeg sad med ryggen til de andre scanninger. Det er vel en gensidig gave at få lov til at få sin hund gennemscannet ganske gratis og utrolig belejligt også. Jeg kunne bare godt have tænkt mig samme gode oplevelse, som nogle af dem bagved mig. Men det kunne dyrlægerne jo ikke lige trylle frem. Dyrlægerne var også meget taknemlige overfor os tæveejere, som stillede vores tæver til rådighed.
Men øv jeg var alligevel skuffet, selvom jeg godt vidste, at parringerne ikke var optimale, og at opdræt af sheltier ikke bare er ligetil. Så vil de ikke parre eller også bliver de ikke drægtige eller absorberer deres fostre. Jeg skulle ikke selv beholde en hvalp denne gang, men vil måske gerne have en Mic-hvalp senere, men det gjorde ikke min skuffelse mindre. Hvalpe havde passet perfekt lige nu, og jeg var særligt ked af at måtte skuffe mine potentielle hvalpekøbere, da jeg ude i bilen tog kontakt og måtte sige, at der ikke var nogen hvalpe i denne omgang. Jeg var ikke den eneste, der var skuffet, kan jeg godt sige. Vi må bare prøve igen næste gang….
Jeg druknede min skuffelse i kager fra Lagkagehuset, og skyndte mig at glæde mig over, at jeg måske lige kan nå at løbe lidt agility med MicMic her i efteråret og have hende med på det kursus med Jouni Orenius, som jeg har tilmeldt mig.
Nu kan jeg begynde at kigge lidt på nogen af de planer, som jeg havde sat på standby her i efteråret og måske genoplive nogen af dem. Der er ikke noget i denne verden, der er helt sort og skidt.