10 år. Menneskets første runde fødselsdag. Trods en noget bumlet start på livet, så er Silas kommet godt efter det, og d. 1. august blev han 10 år.
Silas er vores solstråle med sit gode humør, smittende latter og sit fravær af ynk og jammer (han havde måske ellers mere grund til det end de fleste). Han kan mange fantasifulde og latterlige undskyldninger, og dem kunne jeg nok skrive de tykkeste bøger om. Silas beriger i den grad vores liv på alle tænkelige måder.
Hans tidligere klasselærer sagde engang til en skole-/hjem samtale, at hvis hun skulle beskrive Silas med et enkelt ord, så var det FINURLIG. Hvis man slår det op i Den Danske Ordbog, så står der:
Jeg er sikker på, at det særligt var den pudsige måde, som hun havde hæftet sig ved i den sammenhæng. Beskrivelsen passer sådan set meget godt på Silas.
Sidste onsdag blev Silas 10 år. Nogle børn tænker at en rund fødselsdag da skal kaste et brag af en fest af sig og give nogle helt fantastisk store gaver. Den tanke havde Silas bare slet ikke. Vi gør nu normalt heller ikke en helt masse ståhej ud af fødselsdag. Som Henrik siger om sin egen fødselsdag: “Jeg vil bare gerne have en god dag, men jeg vil egentlig gerne have at alle dage på året er gode.”
Silas startede med at vågne op på trampolinen sammen med os andre. På grund af de varme nætter har jeg flere gange sovet på trampolinen, og jeg har virkelig nydt at sove ude i frisk luft. Det er så fantastisk skønt at vågne op i den friske morgenluft til naturens lyde; bladenes hvislen, ændernes rappen, fuglenes sang og bare lyden af stille sommermorgen. Denne nat var hele familien så rykket derud.
Silas og Henrik hentede morgenbrød, som vi nøde i fællesskab. Bagefter var der oppakning af gaver. Hvilket barn elsker ikke gaver?!
Sidste år var vi på ferie, da Silas havde fødselsdag. Der var vi på Hexen Tanzen Platz i Harzen, som er sådan et forlystelsesområde. Det var det som Silas valgte, at vi skulle på hans fødselsdag sidste år. I år ville Silas gerne i et Tivoli på sin fødselsdag i år.
Valget faldt på Tivoli Friheden. En tur til København for at tage i Tivoli var lidt for uoverskueligt (og dyrt) efter min smag. Silas var sådan også ligeglad om det var det ene eller det andet. Så er der da slet ingen grund til at gøre det mere besværligt.
Her fik jeg virkelig øjnene op for, at det er noget billigere at tage en tur i Tivoli Friheden i stedet for f.eks Djurs Sommerland eller Legoland. Her skal alle jo købe en entré billet, der giver adgang til alle forlystelser. Det koster typisk 285 og 375 pr. person.
Først var det meningen, at vi skulle have haft hundene med, fordi vi så ikke skulle tænke på, at vi skulle hjem til dem. Men med 25-27 grader, så synes jeg alligevel, at de var bedre tjent med en lang dag alene hjemme. Hvis vi havde haft hundene med, så havde det været lidt spild med entré+turbånd til os alle, fordi en af os jo var nødt til at være hos hundene. Det blev alligevel nok lidt for spændende at have dem med i forlystelser. Uanset om vi havde hunde med eller ej, så ville vi voksne nok alligevel ikke bene afsted for at prøve alle aktiviteter om og om igen.
Derfor har Tivoli Friheden bare den perfekte billetform til vores familie. Vi endte med denne model: En all-inklusive børnebillet (inkluderer entré, turbånd, et måltid med drikkevarer, valg mellem softice, popcorn eller candyfloss og en billet til at prøve en af boderne, hvor man kan vinde præmier). Den koster kun kr. 250,-
Til Silas købte vi også et “Forældrearmbånd”. Det betød at Silas havde 2xturbånd på håndleddet, og han så måtte tage en valgfri voksen med i den forlystelse, som han ville prøve. Det var virkelig genialt. Forældrearmbåndet kostede bare, hvad et turbånd normalt koster (kr. 125,-), så det var ikke dyrere end et personligt armbånd, selvom det kunne bruges af flere forskellige voksne. Det passede faktisk perfekt, for hverken Henrik eller jeg gider at ræse rundt for at prøve alle forlystelserne.
Henrik og jeg købte så bare en almindelig entrebillet til kr. 120,-. Samlet set kom vi af med kr. 615 for en hel dags fornøjelse. Det er sgu da ok for os tre personer, for vi manglede virkelig ingenting.
Vi var faktisk lige pludselig mange, der fik glæde af “forældrearmbåndet”, for aftenen før havde jeg ringet til min far og fortalt, at vi tog i Tivoli Friheden, og at han da kunne kigge derind, hvis han havde lyst.
Den opfordring tog min far i mod, og vi havde virkelig en helt fantastisk dag alle 4. Jeg tror, at Silas nød at håndplukke hvem, der skulle med i forlystelserne, og det var jo helt perfekt, for når han tog en med for at prøve en forlystelse, så sad vi to personer tilbage og kunne underholde hinanden. Vi fandt forskellige baser, hvor vi holdt til. Så sad de tilbageværende og nød kaffe og forfriskninger i skyggen, mens der var tid til at snakke og hygge med hinanden.
Silas syntes, at dagen havde været fantastisk. Vi kunne ikke være mere enige med ham.