En solrig sommerdag er gået hos DCH Ødis-Bramdrup. Det var samtidig også mit sidste stævne, inden vi nu holder konkurrencefri de næste 4-5 uger.
Ødis-stævnet er sådan et lille hyggeligt stævne. Stævnet afvikles i én ring på arealerne, som ligger omkranset af høje træer. Inde mellem træerne er der en rigtig fin lille “skovsti”, som man kan lufte hund på. Det var jo meget skønt på sådan en lidt smålun sommerdag.
Det er dejlig overskueligt, når der kun løbe i en ring. Der er tid til afslapning, og det er let af følge med i stævnets afvikling. Det gav også mig rig mulighed for at få travet mine ture med Ninja, så hun havde fået sine gåture, som er en vigtig del af hendes genoptræning.
Ødis havde sørget for mad til fair priser, kolde sodavand og endda lækre is i fryseren. Det passede vejret jo helt perfekt til i dag.
Det var fedt, at jeg kun havde 30 minutters kørsel til stævnepladsen. Fedt, at der var masser af parkeringspladser i skyggen under træerne. Så var det helt gak for mig at slå et telt op. Jeg sidder alligevel så sjældent i det.
En af de andre rigtig gode ting ved DCH stævnerne er, at jeg kan løbe 6 løb for kun kr. 300,-
4 blandede løb til MicMic og 2 springløb til Fuji. Det er perfekt. Og prisen er jo også attraktiv. Det er super godt, når man alligevel også synes, at man har meget der skal øves, før man synes, at det går godt (endelig eller igen alt efter hvilken hund, jeg tænker på).
Mic løb nogle rigtig gode løb. Hun vandt Ag åben og Spring 2 med de bedste tider for alle tre størrelser. Det var super fedt. Især hendes ag åben løb var superfedt. Det var i øvrigt en bane, som udfordrede rigtig mange.
Det er stadig tunnelhullerne, der driller lidt. Mic føler sig bestemt ikke tiltrukket af tunnellerne, så hun skal virkelig følges helt til dørs. Men jeg arbejder videre med hendes tunnel-tillid. Faktisk var det i en tunnel, at hun blev skadet for to år siden. Jeg ved ikke, om det måske stadig sidder hendes baghoved, at hun dengang slog sig rigtig grimt i en tunnel.
Til præmieoverrækkelsen fik vi udleveret præmieboner, som kunne veksles i en stand/hundeudstyrsbiks på pladsen. Det er dejligt, at man selv kan vælge sine præmier. Det er også et smart system for klubben, som er fri for at skulle ud og købe præmier.
Fuji havde nogle fine momenter på spring åben, som ikke lige var en bane til hende. I Spring 1 tror jeg, at hun tabte hjernen undervejs, og da hun kom til slalom, så var den helt væk.
Efter at have forsøgt mig et par gange med slalom endte jeg med at gå ud af banen. Nogen gange skal man ikke forsøge at køre videre, men bare trække i håndbremsen og parkere. Lige pt har Fuji det sådan, at der ikke rigtig er plads til slalomforhindringen inde i hendes hoved.
Så vi træner videre og ser om der ikke igen skulle ske at være plads til den.
Efter dagens dejlige stævne er jeg klar til konkurrencefri juli. Jeg glæder mig faktisk allerede til sensommersæsonen. Jeg er i år ikke nået at blive stævnetræt!
Man kunne så have sluttet dagen af med Sankt Hans bål, men det behøvede vi ikke at spekulere på, for hjemme havde Silas “underholdt” Henrik med at fordele diverse kropsvæsker rundt om i huset, så Silas var lidt slatten. Nu må vi se, hvordan den unge mand har det, når solen står op.