Smuttur til Valencia

Nogle arbejdsdage er bare sjovere og mere oplevelsesrige end andre, og denne uge var sgu en fed arbejdsuge.

Mandag middag gik turen mod Valencia, hvor firmaets salgskonference helt ekstraordinært skulle afvikles. Halvandet år er gået uden, at afdelingen har kunne samles.

Nu skal blogindlægget ikke handle så meget om det faglige, men jeg kan bare sige, at det var en super fed måde at lære nogle nye kolleger at kende og få indblik i nogle af de andre afdelinger under salgsorganisationen. Pga corona er der rigtig mange kolleger, som jeg først har hilst på nu, selvom jeg har været næsten halvandet år i afdelingen.

Valencia er Spaniens 3. største by, og det er en superfin by, som ikke er pakket med turister. Byen har gamle smukke bygninger, og vi fik efter konferencen nogle timer til at se lidt af byen på egen hånd eller dyppe tæerne i vandet ved den smukke brede strand.

Katedralen
Lidt stemning fra en lille sidegade

For mit vedkommende blev det til en bytur i den gamle bydel. Udover at kigge lidt på byen, så nåede jeg også lidt shopping i en Desigual butik. Nogle gange kan man bare finde sig de fedeste ting i Desigual og nogle gange er stilen bare for meget. Jeg “kom da til” at købe kjolen til aftenens middag. Så jeg er nok i desigual humør for tiden.

Efter nogle timer på egen hånd skulle vi samles til fælles middag, som vi nød til den mest fantastiske udsigt.

Udsigten fra min stol. Den kan man da ikke klage over

Det var igen superhyggeligt og aftenen/natten sluttede af på Beach Baren lige neden for restauranten, hvor der var høj musik, fri bar og dans. Faktisk var restriktionerne vedr. dans lige blevet ophævet for en uge eller to siden. Nu måtte man gerne danse på natklubben. Det måtte man ikke for et par uger siden. Vi havde nu vores eget afsnit i klubben, så vi blev ikke blandet med andre.

Når vi nu taler om restriktioner ift Corona, så var der påbudt mundbind indendøre på fællesarealer, men ellers skulle man ikke tro, at Spanien havde hørt om det der Corona halløj (det ved jeg så godt, at de virkelig har – både hørt og følt). Afstand brugte man ikke, og håndsprit var ikke noget man kunne tillade sig at forvente. Ikke engang i Burger King i lufthavnen, hvor der var touchskærme til bestilling. Hvis vi synes, at der mangler håndsprit i DK, så er det intet i forhold til Valencia.

Det blev lidt sent denne aften, altså hvis man valgte at blive hængende. Jeg er ikke så god til at gå tidligt hjem i seng. Så det blev sent. Kl 03.30-ish

Næste formiddag skulle vi stå klar til guidet cykeltur rundt i Valencia. Der var for nogle lidt blandede følelser for denne aktivitet, men jeg tror faktisk at alle endte med at synes, at det var en fantastisk aktivitet. Det var skønt at cykle rundt i byen, som virkelig er velegnet til cykling. Det var en god måde at komme rundt i byen på. Og frisk luft efter en festlig aften er heller ikke så skidt.

Så trampede vi i pedalerne

Gennem byen strækker der sig en 11 km lang park. Oprindeligt var det en flod der løb gennem byen, men floden løb over sine breder fra tid til anden og i 70´´erne blev floden flyttet. Tilbage var et tørlagt bælte gennem byen. Bystyret ville omdanne det til motorvej. Men efter et massivt pres fra interessegrupper blev det tørlagte flodleje omlagt til park.

Et kig fra en af de mange broer over parken

Parken kl 07.30

Jeg nåede mange ture i parken. Vores hotel lå lige ved siden af, og for at komme frem og tilbage i byen var det meget nærliggende at benytte parken. Det var jo også en noget smukkere oplevelse end at gå i trafikstøjen. Fordi det havde været en flod, så gik man lige som et niveau nede i forhold til vejen, og der var derfor ikke rigtig støj fra trafikken.

Ciudad de las Artes y las Ciencias

Byen rummer smukke gamle bygninger, men også smuk moderne arkitektur, som f.eks denne kulturbygning med operahus, eksperimentarium og saltvandsakvarium. Det var det smukkeste smukke, og jeg var meget betaget. Billeder kan ikke rigtig gengive det, men jeg har da forsøgt.

Der måtte da lige en selfie til foran operahuset.

Ovenpå en tætpakket formiddag, så var der så frit valg mellem “egen tid på egen hånd” eller en katamarantur med badning om eftermiddagen.

Jeg valgte det sidste. Vi sejlede et godt stykke ud, kastede anker, og dem som havde lyst kunne bade. Jeg fik badet. Vandet var lækkert, men jeg fik også meget dyb respekt for dem, som svømmer på åbent hav. Det var fint at ligge og skvulpe rundt i vandet, men hvis man lige ville svømme en tur rundt om katamaranen, så var det noget af et arbejde.

Jeg fik da også en lille lur efter nattens fest, så havde jeg ikke fået vildt mange timers søvn. Jeg var bestemt ikke den eneste der lod mig vugge lidt i søvn på dækket.

Et kig fra båden. Jeg synes ikke det var ok at lægge et billede op af mine letpåklædte kolleger, så jeg valgte dette

Efter sejlturen var vi et par stykker der var enige om, at vi altså trængte til en is, så vi gik på jagt efter en iscafe, inden vi skulle retur og aflevere cyklerne. Ja, lige på det punkt er jeg ret let at overtale. Isen var i øvrigt lækker. Og med små 30 grader, så var det jo også perfekt isvejr.

Masser af lækker is at vælge imellem

Iscafeen fandt vi nede ved strandpromenaden, som jeg ellers ikke nåede at stifte videre bekendtskab med. Vi havde trods alt kun 2 hele dage dernede, og det var ikke “egen tid” det hele. Men det så da lækkert ud. Nogle af mine kolleger var taget afsted nogle dage inden eller blev weekenden over, så de havde mulighed for at nå en tur på stranden.

Strandpromenaden

Hjemme på hotellet klarede jeg også lige en skole/hjemsamtale via Facetime. Corona har ligesom legaliseret den mødeform. Det var heldigvis en dejlig positiv samtale, som jeg synes var meget vigtig nu hvor Silas lige er startet på en ny skole. Så jeg kunne stolt og glad klæde om til aftenens middag, som skulle indtages på terrassen ved operahuset.

Fra terrassen ved operahuset

Lad mig sige med det samme. Jeg bliver ikke fan af det finere spanske køkken. Der var godt nok langt mellem det lækre mad, hvis du spørger mine smagsløg, og jeg ved, at man ikke har været nærig med maden.

En af aftenens serveringer – der kom flere forskellige tallerkner med tapas

Det var en super sjov aften, hvor jeg fik grinet så meget, at jeg fik helt ondt i maven, og næsten sad og håbede, at ingen ville sige mere sjovt. Nå men latter og godt selskab skal man ikke kimse af, men jeg blev næsten helt dårlig af alt det grinen.

Der var ikke langt hjem til hotellet, så vi gik turen hjem gennem parken, og det var igen svært ikke at blive betaget af operahuset badet i aftenlys der ved midnatstid.

By night

Torsdag var det afrejsedag, og det blev kun lige til et par timer i byen, som jeg brugte på at finde en lille gave til Silas, så jeg ikke kom helt tomhændet hjem (udover mine helt egne desigual-køb).

Turen hjem tog 12 timer med bustur, 2 x fly og hjemturen fra Billund. Jeg var hjemme efter midnat, og fredag var sgu lidt hård at komme igennem. Weekenden har heller ikke budt på nogen som helst aktiviteter.

Jeg forestiller mig, at den kommende arbejdsuge også er fuld af oplevelser og begivenheder, men måske ikke helt af samme kaliber. I hvert fald er vejret ikke det samme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.