DCHs DM er altid en skøn hundefest. Flot indmarch med musikkorps og åbningstaler. Folk er glade og forventningsfulde. Der er masser af hundearbejde at kigge på. Skønne boder med gode tilbud, hvor man kan afsætte sine penge på ting, som man slet ikke anede, at man selv eller ens hunde lige manglede. Det hele slutter altid med en festlig samlet (lettere langtrukken) præmieoverrækkelse
Indgang til pladsen ifm udmarch (foto: Wickie Mejdahl)
I år kom DM dog ikke ret heldigt fra start. Jeg valgte at køre frem og tilbage til stævnepladsen, da dette års DM blev afholdt i Horsens – en tur på lidt over en time morgen og aften.
På vejen derop lørdag morgen kørte jeg gennem et skybrud ved Vejle. Heldigvis var det tørvejr i Horsens. Jeg fik afleveret startbogen, som jeg havde rodet rundt efter om morgenen. Det er mange år siden at MicMics DCH startbog har været i brug. Faktisk nok ikke siden DCHs DM i 2019 (siden har corona, skader mv forhindret os i at deltage). Så den blå startbog var denne morgen væk…..
Heldigvis kom jeg i tanke om, at DCH og DKK nu er blevet enige om, at man ikke behøver to startbøger mere, men at de anerkender hinandens bøger. Så heldigvis havde jeg min DKK bog indenfor rækkevidde, så den snuppede jeg. Jeg havde så bare lige overset detaljen om, at den faktisk skulle udstyres med et DCH klistermærke på forsiden. Den del fik jeg nu også hurtigt løst i Horsens.
Tilbage i bilen ved indskrivningen fik jeg fundet ned til parkeringspladsen i nærheden af agilityringen. Jeg nåede dog ikke ud af bilen, før det bare pissede ned. Jeg blev siddende i bilen og ventede på, at regnen ville stilne af, mens jeg så folk myldre forbi for at gå ned til opstilling til indmarch. Jeg sad vel i bilen en lille halv time og betragtede DM-livet og deltagernes trafik forbi min bil.
Jeg bilder mig ind, at jeg på deres regnvejrsattitude kunne se forskel på, hvilken aktivitet de stillede op i. Det forekom mig, at de hundeførere, der stiller op i DCH programmet gik ret upåvirket af regnen, mens agilityfolk virkede noget mere “regnskrøbelige”. Vi agilityfolk er bare heller ikke særlig pjattede med regnvåde agilitybaner.
Jeg måtte da også grave det sæt regntøj frem, som jeg helt undtagelsesvis havde taget med. Det blev indviet, og det holdt mig også tør under hele indmarchen og mens vi ventede på at banen blev gjort til klar konkurrencerne.
DCH Løgumkloster gav alle klubbens DM deltagere halsbånd med hundens navn og DM år. Fed erindringsgave fra klubben (jeg træner rally i Løgumkloster)
Desværre måtte vi løbe DMs første bane – springbanen på et ret vådt underlag. Heldigvis var regnen stoppet, men der gik alligevel lige lidt tid før jorden havde absorberet regnen. Det var ret ufedt, men vejret er arrangørerne ikke herre over og det er en præmis, som vi alle kender til, når vi stiller op.
Mic og jeg kom fejlfrit gennem springbanen og blev nr. 4. Det var jo sådan set et godt udgangspunkt for at komme med i A-finalen. Det er jo de 40% bedst placerede hunde i det sammenlagte resultat fra springklassen og agilityklassen, der går direkte videre til finalen.
Agilitybanen klarede vi ikke helt i samme stil. Vi indkasserede 10 fejl, men sammenlagt får vi lige nøjagtig slæbt os ind i A-finalen. De øvrige der ikke kom med i det selskab måtte starte søndagen med at løbe B-finale, hvor de tre bedst placerede fra hver størrelse ville få en A-finaleplads.
B-finalen kom nærmest ikke til at handle om at blive bedst placeret. Det handlede for nogle størrelser bare om at “overleve”. Jeg tror godt godt, at vi kunne have løst den (det er jo nemt at sige, når man ikke skulle løbe den), men jeg var godt tilpas med at kun at skulle koncentrere mig om A-finalen.
Jeg elsker at løbe finaler. Især til DCHs DM. Det er den agilitykonkurrence i DK der tiltrækker flest tilskuere og mest heppen (hvis vi lige ser bort fra at DK var vært ved EO i sommer).
Jeg er så evigt taknemmelig for bare at være i stand til at stå ved startspringet med MicMic – og ikke mindst efter en hel sæson uden skader.
Mic og mig foran fanerne – sådan et billede hører DM til
Jeg havde håbet på en podieplads, hvilket også var meget realistisk, selvom MicMic nærmer sig de 11 år med hastige skridt (om 6 uger). 2023 har været vores bedste og mest stabile sæson. Trods alderen hænger hun rimelig fint med på tiderne. Der er ekvipager, som vi ikke kan nå, men mange kan vi godt løbe op med.
Mic i A-finalen – Foto: Charlotte H
I A-finalen er tavlen visket ren, og alle starter med samme udgangspunkt, når de går til start. Det er kun denne bane, der tæller for placeringen til mesterskabet. Det gør det ret publikumsvenligt for det er let at følge med i tid og fejl og gældende placering.
Desværre fik vi en vægring i A-finalen, som kostede os podiepladsen med et 2-tal på. Men sådan var det jo for de fleste i klassen. Hvis ikke der var sket det og det i deres gennemløb, så havde de fået en anden placering. Er jeg så ærgerlig? Nej ikke rigtig. Jeg er oprigtigt taknemmelig for at løbe med MicMic.
Det havde selvfølgelig været meget sjovere at stå som nr. 2 end at falde ned af podiet og blive nr. 4 (som jo ikke er en dårlig placering) . Det kunne ellers have været 5. gang, jeg kunne få fornøjelsen af at blive nr. 2, hvis ikke det var for vægringen. Nr. 1 er jeg aldrig blevet – men nr. 3 har jeg skam også prøvet at blive.
Jeg tror, vi har en hyggesnak
Arrangementet var ganske udmærket (skiltene var dog kun til dem, som virkelig havde et meget skarpt syn eller gik meget meget tæt på) og stemningen god. Horsens kunne jo ikke gøre for vejret. Jeg fik også hilst på venner fra andre hundediscipliner. Der dukker også altid ekstra publikum op for at heppe og sige hej. Det er ofte folk, som ikke selv løber agility mere, men som sådan nogle gamle rotter som jeg godt kan huske. Det er altid rigtig hyggeligt.
Præmieoverrækkelsen var som altid lang, selvom der er skåret en del i den ift tidligere, hvor alle deltagere blev råbt op. Hvor fedt er det lige at blive råbt op til en 20. plads? Heldigvis er det ændret til at det kun er nr. 1, 2 og 3.
Dog tager det især i de høje lydighedsklasser tager lang tid, for der er det ikke kun nr. 1, 2 og 3, der skal råbes op, men også et væld af ærespræmier og vandrepokaler for bedste spor, bedste bidearbejde, yngste hund i klassen osv….. Der er ikke noget at sige til, at Mic tog sig en lur under præmieoverrækkelserne.
Mic under præmieoverrækkelsen
Nu har jeg i dag læst , at kvalifikationssæsonen er udvidet, så DCH løb i årets sidste kvartal også tæller med til det følgende års DM. Mon ikke det fremadrettet giver nogle efterårsstævner? Jeg er klar til at gøre forsøget til den kommende sæson for at komme med igen i 2024 – også selvom der endnu ikke er annonceret DCH stævner med åbne klasser her i slutningen af dette år.