Næste generation

At få beskeden om, at man skal være farmor er både overstrømmende og spændende, men samtidig også lidt skræmmende.

For dælen da, man kommer straks til at lyde så gammel. Men altså jeg var jo kun 22 år, da Tobias blev født, og dermed var jeg fra starten kandidat til at blive bedstemor i en tidlig alder. Men det var lidt underligt, da jeg til babyshower for første gang underskrev mig “Farmor” på et kort. Jeg stoppede lige op en gang og kiggede en ekstra gang på kortet.

Sidste søndag kom lille Pelle til verden efter en lang og udmattende fødsel. Stakkels Camilla. Både hendes mor og jeg havde ikke sovet ret godt natten til lørdag og natten til søndag. Vi var orienteret om, at vores begges første barnebarn var undervejs. Vi var begge helt på stikkerne, og vi var begge bekymrede natten til søndag, hvor han da også endelig blev født. Det var lidt komisk, da vi kunne sige til hinanden: Har du heller ikke rigtig fået sovet de sidste to nætter?

Reelt vidste jeg jo dårligt hvordan en “rigtig” fødsel egentlig er, da begge mine drenge efter en god nats søvn og med få timers uro og veer til morgen. De er født 11.45 og 08.45. Jeg tænkte især om Tobias´´´´´fødsel, at den gik lidt for stærkt til unge mig, men jeg ville helt sikkert ikke bytte med Camilla.

Jeg var virkelig ikke svær at overtale til at komme og se mit barnebarn søndag eftermiddag. Dog skulle vi lige en tur i testkøen til kviktest (så gik der lige en time med det). En af Silas´ klassekammerater var blevet testet positiv i løbet af ugen. Godt nok var vi alle testet fredag, men vi snuppede altså lige en ny test, inden vi kørte.

Så sad jeg bare der på Herning Sygehus og kiggede betaget på lille Pelle, der knirkede det bedste han havde lært, mens hans små hænder kørte rundt. Jeg sad der længe og iagttog det lille pus i mine arme.

ca 14 timer gammel

Til sidste afbrød Silas min “trance” ved at annoncere, at han altså var nødt til at komme hjem og lave sine skoleopgaver. Det er i øvrigt fantastisk så lektiepligtig han er blevet på den nye skole. Det er helt sikkert et andet skolebarn vi har nu. Nå men den afbrydelse kan man jo ikke sidde overhøring, så vi måtte hjemad.

Flere gange i løbet af ugen tog jeg mig selv i at sidde og kigge betaget på de billeder, som jeg tog af Pelle på sygehuset og glæde mig til at skulle se ham igen.

Så min weekend startede faktisk med at jeg lige trillede halvanden time afsted for at dikke-dikke Pelle og hygge med Tobias og Camilla. Jeg er så glad på deres vegne, og jeg synes de er så godt et match. Jeg er ikke i tvivl om, at de bliver gode forældre for Pelle at vokse op hos.

Ih hvor fantastisk at få et barnebarn, som jeg kan voldforkæle og spolere og øse til i nus, knus og kram. For det varer jo nok ikke mange år før Silas melder sig lidt ud af den rolle, hvor han gider at nusses på ryggen og krammes af sine forældre. Så er det jo meget praktisk, at der er kommet en lille afløser til den tjans.

Farmor…. ja, mig! (49 år) og Pelle (1 uge gammel)

Hvad med Silas i øvrigt? Hvad siger han til det? Ja, men jeg tror faktisk at han er lidt stolt af sin onkel-rolle, men Pelle er stadig for lille til at kunne holde Silas´ opmærksomhed i ret mange minutter.

Ja og Pelle…. Det er nok ikke sidste gang han nævnes på min blog.

Babyshower

Så fik man også prøvet det. Jeg er s¨å gammel, at det ikke lige var opfundet, da jeg ventede mine to drenge.

Men min svigerdatters svigerinde havde inviteret til babyshower for min svigerdatter, og det ville jeg da vildt gerne være med til.

Sådan betragtet udefra, så har jeg nok før synes, at det var noget pjat og bare endnu et gavehelvede, men nu er det jo tilfældigvis mit kommende barnebarn og så er det jo noget helt andet. Nu har jeg været med til et, og jeg synes faktisk, at det er en helt fantastisk god og sød ide.

Tobias havde sørget for at Camilla var “skaffet af vejen”. De har et medlemsskab til en indhegnet hundeskov, hvor man booker en tid og har skoven for sig selv. Det var jo meget smart, for så vidste vi jo i hvilket tidsrum de var væk.

Camillas familie havde sørget for at stille brunch klar, og jeg havde faktisk mest bidraget med at køre den lange vej fra Sønderjylland til det midtjyske.

Hvad dælen køber man så til at tage med til sådan en babyshower? Tja, jeg valgte en gavekurv med blandet landhandel, som de nok skal få brug for. Der mangler nemlig ikke ret meget andet end den længe ventede baby i det lille hjem. Alt andet er klar, så som Camillas mor også sagde: Hvad skal vi andre så købe til dem?

En kurv med spændende og mindre spændende ting. F.eks natbind og brysvortesalve

Vi gemte os i lejligheden og råbte “Surprise”, da Camilla trådte ind af døren. Vi må sige, at hun blev overrasket og temmelig forskrækket og ikke helt tilfreds med at blive overrasket i oversize joggingtøj. Ja, jeg synes nu hun er smuk alligevel.

Tobias dappede af for at spille fodboldkamp og så var det bare tøsehygge med brunch, babysnak og små konkurrencer, som f.eks bleskift (på dukke) på tid, kahoot quiz om graviditeter og spædbørn, blindsmagning fra bleer, gæt omkredsen af Camillas mave. Ved sidstnævnte skulle hver gæst klippe et stykke garn i den længde, som de gættede på svarede til omkredsen på Camillas mave. Alle skød over målet.

Alle fik klippet snoren for lang – uden undtagelse!

Jeg synes det var en vildt hyggelig dag, og jeg håber også, at Camilla synes, at det var en rar overraskelse.

Nu venter vi allesammen bare på, at den lille fyr bliver født om ca. 3 uger (eller hvornår det nu passer ham)