Tobias – en kommende stjerne?

Søndag spenderede jeg til et stort badmintonstævne i et idrætscenter i Løgumkloster sammen med Tobias og hans doublemakker, Jesper. Vi kørte hjemmefra kl 07.30, og forude ventede et langt stævne. Efter at have været i centret et par timer, opdagede jeg, at jeg virkelig nød, at Tobias var midtpunktet. Jeg kom til at tænke på, at sådan en dag har jeg vist ikke haft, siden Silas blev syg.

Silas kunne jo ikke komme med, så han hyggede hjemme sammen med Henrik.
Jesper og Tobias havde også været til stævne for to uger siden. Der havde de vundet finalen i double og mindsandten om ikke de to drenge også stod overfor hinanden i single-finalen. Tobias vandt også single-finalen!! Meget sejt!

Hvordan gik det så idag? Jesper og Tobias vandt finalen for double, og Tobias vandt endnu engang single-finalen. Det var sgu da lidt vildt og i øvrigt ganske nervepirrende at overvære hans kampe. Jeg må jo indrømme, at jeg er konkurrencemenneske til fingerspidserne også selvom det ikke er mig, der er i konkurrence. Jeg skulle lige tøjle mit konkurrencegen under et par af kampene.

Klokken blev 20.30, før vi atter var hjemme, og der havde jeg de sidste mange timer nærmest været ved at falde forover pga overvægten i min barm. Min krop savnede godt nok Silas!

Det var så den jul…….

Sådan en jul er godt nok hurtigt overstået…..
Lille juleaftensdag var vi hjemme hos Henriks forældre sammen med hans storesøster. Det var dejlig hyggeligt at være sammen med dem. Om aftenen kørte vi mætte og brugte lidt længere nordpå til mine forældre, hvor vi skulle være juleaften og 1. juledag.

Silas fornøjer sig med en ridetur på sin fars skuldre
Mine veninde Janne og jeg har en tradition helt tilbage fra dengang, hvor vi var 12-13 år. Hvor de fleste andre børn sad og kedede sig og havde sit hyr med at slå ventetiden ihjel, så tog vi altid en ridetur og hyggede med vores heste. Nu har jeg ikke haft hest de sidste 13 år, men Janne har stadig hest og har også en ekstra en på hånden, så vi forsøger stadig at holde fast i denne tradition. Vejret var lækkert og hestene søde, så det var bare en hyggelig juleridetur.Et barns første jul er jo altid noget specielt, selvom jeg egentlig syntes, at Silas var for lille til at få noget ud af sådan en aften. Og det var da heller ikke gaveregnen, som gjorde indtryk på ham, men nok mere lysene, pynten og gavepapiret.
Silas kigger betaget på en af sine mange julegaver

Men Silas var så utrolig sød og opmærksom juleaften, og vi hørte ikke et kny fra ham. Han nød turen rundt om juletræet. Han elsker bare, når man synger for ham (selvom det lyder af h…… til). Han kiggede betaget på alle gaverne (eller var det mest papiret), da de blev pakket ud. Ligesom os andre fik han et hav af gode gaver. Klokken blev vel hen af midnat, før han blev lagt i seng. Så kunne end ikke medicintrippet holde ham frisk mere.

Silas i fuld nisseuniform studerer julesanghæftet
Tobias er jo ved at være en stor dreng, og det kan være lidt svært at få sådan en størrelse til at blive rigtig begejstret juleaften, men da han under træet fandt en pakke til hele familien på Havvejen, så mente han, at den måtte han pakke op. Pakken var fra julemanden, der nok mente, at vores lille familie kunne trænge til en Nintendo Wii, og jeg kunne ikke være mere enig med ham. Begejstringen og overraskelsen er svær at skjule. Weeee…. en Wii!!
1. juledag var det så Charlies tur til at få en “julegave”. Klokken 10 ankom en dejlig lækker, løbsk og villig tæve, som jeg havde aftalt en date med i sommers. Jeg havde nu godt nok ikke lige aftalt, at det skulle være 1. juledag, men sådan blev det jo så. Naturen kan man jo ikke sådan kontrollere. Nu må vi så vente og se, om det giver bonus.
Charlie og Vics – kommer der mon Charlies Angels ud af det?