Så røg kuglerne……

Der er virkelig sket noget på hundefronten her i huset. Jeg håber på en ny hund. Og den nye hund bor forhåbentlig i Echos krop et sted. I tirsdag fik jeg bestilt en tid til kastration på en dyreklinik lige på den anden side af grænsen. Jeg havde fået den anbefalet af en af mine med-instruktører. Hun kender flere danskere, som kører derned. Dels fordi de skulle være dygtige, men også fordi de er en hel del billigere end i DK.

Onsdag havde jeg desværre et rigtig træls slagsmål mellem Echo og Charlie, og denne gang stod jeg alene med dem. Og fuck, hvor de bare bider, og de vil bare ikke slippe hinanden! De andre gange, hvor de er kommet op at slås, har både Henrik og jeg været hjemme, og så det er lidt lettere at skille dem ad, når man kan holde hver sin hund. Da jeg endelig fik dem til at slippe hinanden, stod jeg selv med en fortygget højre hånd. Det har jeg gennem årene prøvet flere gange og tager ikke de fysiske skader særlig tungt, men jeg bliver så ked af det, når der er konflikter, som udløser slagsmål i min flok. Og i forvejen er jeg pt ganske påvirkelig pga hele vores situation, så jeg tudede ganske fortvivlet. Måske ikke mindst fordi jeg ved, at nu er der nødt til at ske en eller anden forandring i flokken, ellers er det bare for surt og besværligt at have Charlie og Echo under samme tag. Dilemmaet er bare, at Charlie er min gode gamle trofaste hund, som jeg ikke rigtig synes skal betale prisen. Og Echo er jo den hvalp, som jeg havde ventet på i flere år, og nu har lagt så meget arbejde i og han skulle gerne være min fremtidige agilityhund. Og han er bare en hund, der elsker at arbejde!!

Så jeg håber, at kastrationen udretter noget nær mirakler her. Så imorges kørte jeg de 60 km sydpå med Echo. Jeg blev faktisk helt forfærdet over, hvor elendig jeg er til tysk. Da jeg gik på HF sidst i firserne var jeg da rimelig god, men det var da dengang. Godt det ikke var en større medicinsk udredning, der skulle til. Jeg så Echo forsvinde ind i drømmeland, og ja nu er jeg vel hærdet. Det rørte mig i hvert fald slet ikke. Efter at have ventet en halv times tid i venteværelset blev jeg kaldt ind på “opvågningen”, hvor der lå en vissen og kugleløs hund. Gudskelov – så havde de da forstået, at han skulle kastreres – og ikke lagt guld i hofterne eller ørekuperet ham……… Ok, det var måske også at overdrive kommunikationsbarrieren.

Prisen var til gengæld meget let at forstå. dkr. 810,-!!! Prisen for kastration i det sydjyske er kr. 1500-1700. Så der var da virkelig noget at spare. Jeg kunne godt finde på at bruge den tyske klinik igen ved vacinationer o.l.

3 meninger om “Så røg kuglerne……”

  1. Vi har også prøvet at hundene slås og nej det er bestemt ikke sjovt. Efter at Tempo er kastereret har de dog ikke sloges. Tempo driller gevaldigt, hvilket vi stopper og så er den ikke længere.
    Jeg håber at det løser dit dilemma for det må bestemt ikke være sjovt. det er jo som at vælge mellem pset og kolera.

  2. Hej
    Jeg kan også kun varmt anbefale tyskland, jeg bruger det selv til mine hunde, på nær HD og øjenlysning det kan man ikke få registreret i DK. Men jeg kan få 2 hunde vacc. for en hunds pris herhjemme…Hilsen Pia Skøtt og hundene….

  3. måske man skulle overveje at bruge tyskerne… jeg er så rigtig glad for jeg ikke har samme problemer i min flok 🙂

    meeeeeen det må da være lettere at løbe agility uden kuglerne til at hænge og dingle, det må være en fordel *G*

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *