Kort og godt!

Så er jeg officielt tilbage på job. Det var første arbejdsdag idag og de næste mange måneder arbejder jeg hver torsdag og fredag, hvor Henrik passer Silas. Jeg er så hjemme og passe Silas mandag, tirsdag og onsdag.

Som min chef sagde til mig sidste uge: Du kan tro, at både den, den og den glæder sig rigtig meget, til du kommer tilbage. Det er jo rigtig dejligt at høre, men mon nogen af dem ikke mest glæder sig, fordi der så er udsigt til, at de kan aflevere nogle af opgaverne tilbage til mig?! I så fald er det meget forståeligt.
I min tid herhjemme har jeg ellers fundet mig en lille ny hobby, som du kan se her: http://cancerkort.blogspot.com/

Jeg har allerede fået mange positive tilkendegivelser og faktisk også bestillinger. Det er jo dejlig positivt.
Jeg havde ikke forventet, at jeg ville blive bidt af det i en grad, som jeg er. Det er bare ikke altid Silas synes, at jeg skal have tid til mine kreationer. Men når jeg først kommer igang, så vælter idéerne ud af hovedet på mig. Jeg er spændt på om jeg kan friste nogen med et kort eller to til klubbens stævne i den kommende weekend.

2 tanker om “Kort og godt!”

  1. Det var det jeg sagde da du startede..pas på, man bliver bidt at det 🙂 Dejligt at de er glade for at du kommer tilbage..også selv om det måske bare er for at aflevere nogle opgaver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *