Farvel og tak, Cookie

Idag er min hundeflok blevet et medlem fattigere. Cookie er rejst!
Hvorhen?
Lad mig sige det sådan, at jeg tænker om denne omplacering, at Cookie kommer levende i Paradis.

Hvorfor?

Cookie ved Søndervig 2004

Cookie har de sidste mange år levet på “sidste-pladsen” i flokken. Dvs den hund, som sidst fik opmærksomhed, og da Cookie ikke på eget initiativ gør krav på så meget, så er det faktisk en rigtig skidt konstellation. Efter at Silas er blevet født og nok ikke mindst i forbindelse med hans sygdom, så har opmærksomhedskvoten overfor hundene været noget reduceret.

Ved Kalø Slotsruin

Jeg har altid haft et princip, der hed, at hvis man anskaffer sig en hund, så skal man beholde den hele dens liv. Det forpligter man sige ligesom til! Men når jeg kan se, at Cookie kan få det mange gange bedre et andet sted end hos mig, hvorfor så holde fast i det princip? Er det for princippets eller Cookies skyld, at han skulle blive hos mig hele sit liv? Hvis jeg skal tænke på Cookie, så måtte jeg vist hellere droppe det princip.

Det er hermed gjort. Cookie er idag flyttet hjem til min veninde, Janne og hendes to piger på 7 og 10 år. I starten af måneden havde de ham “til låns” i et par uger, for at se, om han kunne fungere hos dem. Det gik fantastisk, og han tog alle med storm, for han er jo bare sådan en sød charmetrold.

Cookie med sin nye familie. Janne, Annemai og Sara.

Nu bliver Cookie som en lille kejser. Han kommer med Janne ud i hendes firma hver dag, hvor han bare kan gå rundt på kontoret og hygge sig med Janne og de andre 3 piger i firmaet. Firmaet ligger i skoven, så hver dag får han en luftetur i skoven midt på dagen. Derhjemme er døtrene Sara og Annemai også vilde med Cookie, så han bliver bare total-elsket døgnet rundt og overdænget med opmærksomhed. Planen er også, at pigerne skal gå til agility med ham. Cookie bliver nok aldrig verdensmester, men han kan godt lide at løbe agility og har lært alle forhindringer, så han er jo fin til sådan et par piger.

Cookie nyder agility, så det glæder mig meget, hvis han få lov at hygge sig lidt med det

Selvom det på en måde er lidt trist at sende ham afsted, så er jeg langt mere glad end ked, for dette hjem er mere end perfekt for lille Cookie!!

2 meninger om “Farvel og tak, Cookie”

  1. Hej Berit! Jeg var omkring Janne i aftes efter svømning. Der fik jeg lejlighed til at hilse på Cookie, han så på mig som om han ikke kendte mig, så han er faldet rigtig godt til.

    Kærlig hilsen Far

  2. Jeg synes nu stadig at han ligner kaptain Haddock 🙂 Han kan se SÅ stolt ud på billederne 🙂
    Da jeg fortalte erik det, svarede han ja havde vi ikke haft hunde kunne han være her for han er da lækker. Så selv om det er en svær beslutning tror jeg at det er for hans bedste..Det lyder som om han får det som blommen i et æg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *