Undersøgelserne er udskudt

Tirsdag morgen havde vi pakket taskerne med de fornødne ting til et par dages indlæggelse. Vi ankom til OUH, og efter en samtale med en læge blev undersøgelserne udskudt pga. Silas´astma. Det ville ikke være forsvarligt at lægge ham i narkose, når han hostede så meget. Naturligvis skulle vi ikke tage nogle chancer og risikere komplikationer pga det.

Slet ikke efter det mareridt som jeg havde en morgen, hvor jeg drømte, at Silas ikke vågnede op efter narkosen ved en af undersøgelser, fordi de havde overset, hvor lille han i virkeligheden er og dermed fejldoseret. Puha…. Barskt at vågne op sådan!! Godt nok havde de i mareridtet fået helt styr på, hvad han fejlede, og hvordan det skulle behandles, men patienten var der lige som ikke.

Udsættelsen betyder desværre længere ventetid på begge undersøgelser. De vil se tiden an i tre uger og håber, at vi ved at intensivere astmabehandlingen lidt mere, kan styr på astmaen, så undersøgelserne kan afvikles d. 9. og 10. marts, og vi kan få vished for, hvad Silas fejler og få det behandlet.

Her tænker du på “Undersøgelserne er udskudt”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *