Ingen kender dagen imorgen…..

Dit Livs erfaringer former dig til den person, du er.

Min brors kæreste gennem 5 år blev for 6 år siden dræbt ved en trafikulykke. Det var en tragisk ulykke, som ramte familien hårdt. Det er ikke rimeligt at unge menneskers lykke skal smadres på den måde. Urimeligt, at børnene skulle miste deres mor. Men det var også min første seriøse lektion i, at man ikke kender morgendagen. Susanne kunne på dagen i dag være blevet 40 år…. Men det blev hun desværre ikke

I 2007 opereres min mor for kræft og helbredes heldigvis, men igen en påmindelse om, at man ikke skal tage noget for givet her i livet. Få måneder efter bliver jeg sygemeldt i mere end et halvt år med stress efter længere tids stort arbejdspres. Her starter min personlige forandring for alvor. Det er ikke morsomt at stå uden evnen til at huske, formulere sig, finde vej m.m. Og det får mig naturligvis til at stoppe op og vurdere sit liv.

I 2008 bliver Henrik og jeg forældre til lille Silas, og jeg føler en kæmpe lykke, so
knuses, da Silas får stillet diagnosen Langerhans Celle Histiocytose og starter i kemobehandling. Her starter jeg for alvor på, at måle, veje og vurdere problemers størrelse, for alle “almindelige” problemet bliver helt ligegyldige. I sommeren 2009 føler vi, at vi kan lægge sygdomsforløbet bag os.

For 3 uger siden fik Silas konstateret Cystisk Fibrose, og igen skal jeg og min familie slås med udfordringer og frygt.

Det er umiddelbart svært at sige noget positivt om alle de lussinger, som jeg synes, at livet har givet mig og mine kære, men hvis jeg skal sige noget positivt, så er det, at man ikke tager ret meget for givet. Og personligt værdsætter jeg mange af livets små ting. De samme ting, som jeg for få år siden ikke ville skænke en tanke. Hvor mange står med tårer i øjnene til babyrytmik eller første gang til babysvømning? Jeg gjorde. Hvorfor? Fordi jeg var så lykkelig og taknemmelig over at kunne være med.

Der er i virkeligheden ikke ret mange almindelige problemer i mit liv. For de fleste har ikke et format, hvor jeg gider at bruge tid og energi på dem, og det alene kan trods sygdom og bekymringer trække livskvaliteten mange skridt i den rigtige retning. Man bør glæde sig over det, som man har og det, som man evner. For måske mister man noget af det sammen med morgendagen…..

Kys det nu, det satans liv…..

3 meninger om “Ingen kender dagen imorgen…..”

  1. Jeg er meget bevidst om dette med at ingen kender dagen i morgen. Ihvertfald i mine tanker. For er jeg god nok til at leve efter det? Jeg ved det ikke med sikkerhed. Jeg ville ønske at jeg var!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *