Spontanitet

Hver dag tømmer jeg postkassen og når det er onsdag, så er der to stk husstandsomdelte lokale ugeaviser. På bagsiden af den ene avis var der en stor annonce for en restaurant, som ligger helt ud til vandet ved Årøsund.

Så var ideen sået. Vi skulle da ud at spise. De har en fin og mere formel restaurant og så Skipperstuen, som er mere café/isbar/krostue-agtig. Der kan man få et dejligt måltid mad for omkring en 100-kroneseddel.

Vupti, Silas fik “peppet” og fik noget aftensmad tilsat aftenens medicindosis. Orkede ikke at sidde og give ham alt det på et spisested i dag, og erfaringen siger mig også, at han er bedre til at spise i vante omgivelser.

Vi fik dejlig mad og sad udenfor og nød den med udsigt over til Årø. Silas kommenterede på bilerne og mågerne og pillede lidt i Henriks mad, hvor han kastede sig over rejerne. Silas viser ellers meget sjældent interesse for den mad, som er på vores tallerkner, og han har helt sin egen mening om, hvad man kan spise, og hvad der bare skal kyles på gulvet, så vi var noget forundrede, da den ene reje efter den anden fandt vej til hans mund og mave.

Efter at have spist gik vi en tur ned til vandet. Silas var meget optaget af den meget store sandkasse og krammede den ene håndfuld strandsand efter den anden.

Det var et dejligt spontant indfald, som jeg er glad for, at vi lige førte ud i livet. Tit har man lige lyst til et eller andet, men så kan man ikke lige få “puslespillet til at gå op” og udskyder det til en anden dag, hvilket som regel betyder, at man aldrig får det gjort.

Tror vi alle tre tog mætte (på flere måder) hjem fra denne lille spontane udflugt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.