Enten gør man det helt, ellers også gør man det slet ikke

Det må afgjort være Silas´ motto. Det er meget meget længe siden, at Silas fik en fin potte med lys og lyde. Når der er gevinst i potten, spiller den en fin lille melodi. Vi har barne-toiletsæde, så man kan sidde på det store toilet, hvis man synes, at potter er for fimsede at sidde på.

Afledt af et møde i børnehaven for en måneds tid siden begyndte vi at tænke i renlighedsbaner. Silas har aldrig vist nogen interesse for at komme af med noget andre steder end i bleen, og har da også spurgt hvorfor voksne ikke bruger ble, hvortil vi har fortalt om alle toilettets fortræffeligheder. Vi har bare fået en lyd ala “NÅ! – og hvad så?!” til svar.

Da Silas har haft mange andre ting at arbejde med end lige toilet vs. ble, så har børnehaven faktisk opfordret os til at stille det på standby, så Silas kunne få ro til at udvikle sig på andre punkter.

Men nu skulle vi så igang. Silas elsker at spille på Tablets, Wii, Smartphones mv. så vi lagde ud med at sige til ham, at han ikke fik lov til at spille igen, før han havde tisset på potten. Sådan gik det i par dage. Efter en ide fra min veninde, der delte ud af sine gode erfaringer på området, skiftede vi taktik til, at han fik lov at sidde på potten i stuen med Ipaden. Meningen var så at fjerne fokus fra potten og tiden, man skulle sidde der. Og så, efter 45 minutter senere tissede han sørme på potten!!

Siden den aften har han takket nej til bleen (dog accepterer han at få den på om natten) og har kun haft et eneste uheld på 3 uger. Selv om morgenen er det en tør ble. Jeg er målløs, men konstaterer bare, at det vist er sådan Silas generelt gør. All-in eller nej tak! Jeg glæder mig meget til han får samme indstilling til mad og kaster sig over at smage en helt buffet!

Her tænker du på “Enten gør man det helt, ellers også gør man det slet ikke”

  1. Sikke et godt billede af ham. Man kan godt se at han nu er en dreng og ikke en "baby" hvis du forstår 🙂 Det er så skøgt når de når den alder 🙂
    Du har ret i at han er en all in or nothing dreng..men så er man jo også sikker på succes og det er jo egentlig ret smart udtænkt af ham 🙂

    Fortsat god weekend 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *