Min helt egen madkasse (Produktanmeldelse)

Dette indlæg er egentlig sponsoreret. Ikke fordi jeg synes, at min blog nødvendigvis skal være en reklamesøjle, men da jeg fik en mail med en forespørgsel på, om jeg ville lave en anmeldelse af et Onlinefotoservice.dks produkter, så vurderede jeg naturligvis på om det ville have værdi for mig selv.

Ud fra de produkter, som jeg kunne vælge imellem, faldt valget på en madkasse. Fælles for alle produkterne var, at man kunne få printet sit eget motiv på.

Hjemmesiden var rigtig nem at anvende

Jeg fandt 3 motiver frem, som Silas kunne vælge imellem til sin nye madkasse, hvor han på forhånd havde valgt, at madkassen skulle være rød, for som han sagde, så havde han jo allerede en blå madkasse, så sådan en skulle det ikke være.

Silas valgte et dejligt søskende-action motiv fra poolen på vores Kreta-ferie (mere om den i et anden indlæg). Det var rigtig nemt at uploade og foretage bestillingen på hjemmesiden. Efter bestilingen gik der forbavsende få dage før der dukkede en fin lille pakke op. Vupti, så var Silas klar til børnehave efter ferien – med ny madkasse.

Frække Silas klar til børnehaven med sin nye flotte madkasse

Han var meget stolt af sin nye madkasse, som han viste til alle i børnehaven, der gad at se den – og sikkert også til dem, som ikke rigtig gad. Motivet på madkassen gav anledning til en snak om ferien og ikke mindst også om hans storebror.

Nu fortryder jeg faktisk, at jeg ikke bestilte en madkasse mere til ham, for den er da bare et langt større hit end hans andre madkasser. På hjemmesiden kan man i øvrigt bestille mange andre foto-produkter. Det kan godt betale sig at bestille flere produkter på en gang, for portoen kostede f.eks næsten det samme som madkassen. Men det kan være, at jeg skulle tage et kig på deres fine fotobøger. Sådan en drømmer jeg om at få taget mig sammen til at lave fra ferie,  konfirmation osv. Men det er en helt anden snak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.