Søndag – Købte du det i mandags?

Det er somme tider sjovt, hvad det kan bringe med sig at blogge. Jeg får af og til mails fra folk, som kan relaterer sig til nogle af de ting, som jeg skriver om: hårsækmider, Silas´ kræftdiagnose for at nævne et par eksempler.

I april fik jeg en mail fra en journalist. Jeg startede blot med at konstatere, at henvendelsen nok var “Silas-relateret” eller måske drejede sig om “Cancerkort”, så min overraskelse var stor, da jeg fik læst at det faktisk drejede sig om min 40 års fødselsdag.

 

Journalisten skulle lave et tema om hvordan kvinder fejrer, at de fylder rundt, og skulle der bruge en artikel om en 40, 50, 60 og 70 års fødselsdag. I sin research var hun faldet over mit blogindlæg fra min fødselsdag, og det syntes hun lød interessant.



Så en aften i foråret, hvor jeg alligevel var i København besøgte jeg Aller-huset, og i mandags udkom så bladet med temaet om de runde fødselsdage. I øvrigt tænker jeg ofte tilbage på min runde dag med et tilfreds smil. Så er det ingen sag at blive 40.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.