Et nyt liv begynder

Mange måneders uro har nu givet mig total ro og ikke mindst oceaner af energi. Jeg vågner hver morgen, før vækkeuret skulle have ringet (hvis alt nu var som før). Jeg er frisk og fuld af ideer fra første minut. Jeg er glad, afslappet og ikke mindst nærværende.

Fra en smuk sommermorgen på stranden 3-4 km herfra.

Siden sidste sommer har jeg nærmest gispet efter vejret for at følge med alle de udbud, som er væltet ind. Jeg har vundet flere af sagerne, og som sælger skal man naturligvis også juble over det. Det har jeg også gjort, men til sidst jublede jeg faktisk ikke, når jeg vandt en stor sag, tværtimod. Så tænkte jeg bare opgivende på alle de ekstra opgaver, der fulgte med en ordre. Jeg husker fra 2007, at det er et meget skidt tegn (Kort efter at have haft samme følelse for en større ordre, som jeg vandt dengang, gik jeg med et brag ned med stress). Derfor blinkede og dyttede mine alarmklokker, og jeg gjorde mit bedste for at passe på mig selv (selvom mine omgivelser måske ikke kunne se, at jeg passede på). Jeg havde forlængst gjort op med mig selv, at dette her måtte slutte. Jeg ville ikke være med mere. Jeg følte mig overbevist om, at jeg ikke ville blive mindre presset i den nye organisation i firmaet, hvor jeg har været ansat i over 18 år.

Onsdag var jeg kaldt til en samtale, hvor vi skulle drøfte fremtiden, nye lønforhold mv. Jeg havde ladet op til mødet ved at bruge det meste af ugen op til mødet på at rydde op i mine mails og filer. Faktisk havde jeg stort set rent bord. Alle mine arbejdsting stod klar derhjemme – lige til at poste ud af døren, hvis nogen ville afkræve mig dem i en fart. Selv bilen var tømt og rengjort. Så onsdag kørte jeg lettere spændt til møde.

Jeg regnede med, at min stilling og løn ville blive ændret, og havde alle argumenterne klar til at overbevise dem om, at den nye stilling eller lønpakke ikke var en tilfredsstillende løsning. Mødet var under to minutter gammelt, før jeg fik den besked, at de ville nedlægge min stilling. Det var nærmest en gave at få. Ikke mindst  fordi jeg dermed ville blive fritstillet. Jeg har jo været der i “100 år og en madpakke”, og er derfor ikke så let (læs gratis) at komme af med, så jeg havde ikke forestillet mig, at de selv ville  lægge ud med at foreslå, at samarbejdet skulle stoppe.

Så har jeg også prøvet det…

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg var ked af deres beslutning. Jeg kunne næsten ikke tro, at de serverede min drømmeløsning på et sølvfad for mig, og det var svært ikke at juble (men naturligvis ville det være et skidt udgangspunkt for forhandling i en fratrædelsesaftale). Naturligvis var det også lidt ambivalent, for jeg har mange gode år og mange gode minder fra mange år i firmaet. Men alle mine tidligere chefer og flere af de “gamle” kolleger er stoppet, og der er helt klart “nye tider”, og jeg var nået til et punkt, hvor jeg ikke kunne se mig selv, som en del af fremtidens “besætning”. Der er naturligvis stadig mange kolleger, som jeg er ked af at skulle sige farvel til.

Blomsterbuddet bragte mig en smuk buket
fra nogle af mine kolleger

Nu er jeg så fritstillet i min opsigelsesperiode. Man kan sige, at jeg har lang sommerferie. Faktisk resten af 2014. Jeg kan gøre præcis, hvad  der lyster mig, og den første uge er fløjet afsted med diverse gøremål, hvoraf mange af dem mest består i følge op på hængepartier. Jeg er ikke urolig for fremtiden, for jeg ser så mange muligheder, og har også allerede mærket interesse vedr. min ledighed og drøftelse af muligheder for fremtiden. Det er bare et spørgsmål om, hvilke af dem jeg skal prøve kræfter med. Indtil videre skal jeg bare holde en god og ubekymret lang sommerferie, hvor jeg nu også ved, at jeg har tid til at få Silas sendt godt afsted til skole, når han starter i august. Det er endnu en stor gevinst.

Hav en rigtig dejlig sommer. Jeg er sikker på, at min bliver helt og aldeles fantastisk.

Her tænker du på “Et nyt liv begynder”

  1. "Intet er så skidt at det ikke er godt for noget" held og lykke med din nye frihed
    Min mand var i samme situation i efteråret og fyringen var det bedste der kunne ske for ham (nu skal han så bare findet et nyt job)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *