Camping – En bedstemors gave

Efter at have fejret Silas´ 6 års fødselsdag pakkede vi campingvognen og kørte til Nordfyn. I år får vi fuld valuta for vores DCU-medlemsskab. For de ca 400 kroner, som medlemsskabet koster, så overnatter børn under 12 og hunde gratis, og der er rabat for os voksne, så vi skal ikke være afsted mange nætter, før medlemsskabet er tjent ind. I år har vi nået at campere på DCU pladserne i Ejsing, Viborg Sø og Flyvesandet.

Det var også på Flyvesandet, at jeg stødte på noget helt særligt. Lidt skråt overfor os holdt en fin gammel campingvogn på sorte plader. Der var ikke noget fortelt, men et solsejlg og et almindeligt telt foran. Det så bare SÅ hyggeligt ud, måske også fordi det virkede lidt primitivt.

Genboens lejr

Om aftenen kunne jeg høre, at ungerne (dreng og pige på ca 6 og 9 år) blev puttet i teltet udenfor. Det lød bare vildt hyggeligt. Da jeg gik forbi næste morgen, sad de udenfor og spiste morgenmad. Jeg stoppede op, for jeg var bare nødt til at fortælle dem, at jeg virkelig syntes, at det emmede af hygge og nærhed hos dem. 

Kvinden fortalte, at hun var deres mormor og hvert år tog hun sine to børnebørn med på Flyvesandet Camping og sammen havde de tre overnatninger der, hvor de bare hyggede sig sammen. Ikke fordi det var nogen lang rejse, for de boede ellers kun 10 km derfra. Hvert år til jul fik ungerne en lille bog med billeder og historier fra den tur. 
Jeg var sgu helt rørt og tænkte på alle mine ferieminder hos min mormor, som godt nok bare var hjemme hos mine mormor og morfar i en lille forstad til Randers, hvor vi nogle dage tog bybussen ind til Randers, men ellers bare hyggede med kortspil, pandekager og risengrød. Mon denne mormor var klar over,  hvad det var for en skat og hvilke minder, hun gav sine skønne børnebørn? De hyggede bare for vildt sammen med strandture og bræt-/kortspil.

Der spilles Sequence
Ja, det gjorde vi andre sådan set også, men det var noget “andet”. Vi havde også taget min niece med på camping. Hende og Silas hygger sig sammen trods 5 års aldersforskel. Jeg ville også gerne have været blevet lidt længere på campingpladsen. Men Ninja skulle hjem og have en laser-behandling, og Silas skulle gerne nå at komme i SFO nogle dage, inden hans første skoledag på søndag. Det er jo en fin blid måde at starte op blandt flere nye børn, nye voksne og nye omgivelser, inden det sådan bliver “alvor” i næste uge.

Sæbebobler er lige sagen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.