EO med forlænget familieferie

Jeg føler mig ret heldig, at min familie giver mig muligheden for at være sammen med dem og løbe agility på samme tid. I Jutlandia Cup ugen gav Henrik (og den sags skyld også Tobias) den en ordentlig skalle som hjælpere. Da vi kørte til EO var planen egentlig bare, at Henrik og Silas kunne tage på små ture selv og ellers bare hygge og slappe af, mens jeg løb agility. Det blev dog også til et par mindre udflugter, inden EO var ovre.

Ikke langt fra Rieden så vi et skilt med noget, der kunne ligne en borg og kørte efter det. Vi endte så i Kalzmühle og fandt et rimelig stort borgruinanlæg med mange trapper op til og det gav også bonus med en god udsigt.

Silas og Henrik forestiller sig livet på borgen, før den blev en ruin

Smuk udsigt
Vi var også heldige at finde os en god is, inden vi kørte tilbage til Rieden, hvor jeg skulle til indmarch sammen med alle de andre deltagere.

Min solstråle er til vaffelis

Men jeg er til store isdesserter!

Da EO var overstået, blev vi hængende to nætter mere i hytten, som vi havde lejet under EO. Mandag morgen stod vi op og kørte ned til selve hotellet og spiste morgenmad sammen med Jennifer og fik sagt pænt farvel til hende. Vi har lagt mange vilde planer om stævner m.m i både Danmark og USA. Nu må vi se, hvad det kan blive til.

Hundene blev luftet godt af, og da de jo var helt dus med hytten, som tilmed også var ret sval, så kunne vi let og ubekymret tage på tur uden dem.

Ninja, MicMic og Fuji på “bjerget” ved stævnepladsen

Vi kørte en tur til Nürnberg, og fik os en god dag med hinanden og mange timers vandretur i byen. Vi fik kigget på katedraler, flotte huse, borganlæg og hygget. Silas syntes, at museet på borgen var ret spændende, for der var jo en del af udstillingen, der handlede om riddere, sværd og div våben. I Silas kan faktisk selv bruge mange timer på at tegne våbensamlinger med sværd i mange kunstfærdige og drabelig udformninger.

How to….
Altid interessant med en lemlæstelsesmanual

Silas synes utrolig godt om våbenudstillingen på borgen

Udsigt fra tårnet

 Ja vi fik da også lige en enkelt is.

Cannabis-is….. Den prøvede vi nu ikke…

Store is til de store og små is til de små….  🙂
Næste morgen tjekkede vi ud af hytten og satte kursen mod Revensburg. Denne gang med hundene på byvandring.

Ninja tjekker lige ud, hvor vi skal hen på det lille bykort.
Iøvrigt et smart bykort med blindeskrift, så blinde også kunne orientere sig og mærke bygningerne

Revensburg er en virkelig skøn by med små charmerende gader og smøger.

Der var masser af smalle brostensbelagte gader

…smalle smøger

 Byen rummede også mange flotte huse og nogle utrolig smukke katedraler. Vi var inde og se nogle stykker af dem. Selvom Silas startede med at finde dem lidt uinteressante, så blev han faktisk meget optaget af dem, og især af den obligatoriske figur af Jesus´ korsfæstelse. Han spurgte utrolig meget ind til sømmene i hænder og fødder.

Kirkerne i byen var vildt smukke og fyldt med “bling-bling”

Byen er også en UNESCO skat, så der er også andre, der har syntes, at den var noget særligt. Stemningen i byen var virkelig fantastik og charmerende. Der var levende musik i gaderne og gøgl og liv. Silas havde nu sin helt egen kommentar til denne lille “dværg-statuette”. Da vi var gået derfra sagde han: Den mand har godt nok et virkelig åndssvagt arbejde. Han hjælper jo ikke engang nogen…..

Silas og manden med det åndssvage “arbejde”

Der var rigtig mange amerikanere i Revensburg. En dansk guldsmed fortalte, at de var kommet ind med de store krydstogtskibe. Amerikanerne kommenterede i høj grad mine hunde og skulle nusse og fortælle, hvor meget de savnede deres hunde hjemme i USA, og at de også havde haft en sheltie osv.

Vi skiftedes til at gå ind og se, mens en blev ved hundene udenfor.
Hundene fandt ret hurtigt ud af at lægge sig ned og sove, når vi holdt pause.
De faldt nærmest om som fluer.

 Det bliver naturligvis lidt amputeret, når man ikke kan gå ind og se bygningerne sammen. En skulle jo være ude hos hundene. Enten sprang jeg bare over at se en kirke eller anden mindre bygning eller også gik Henrik og Silas derind først, mens jeg ventede udenfor. Bagefter tog jeg så en lidt speedet tur, hvor Silas “guidede” mig (hvilket ikke altid gjorde min tur så hurtig… men i stedet meget hyggelig), mens Henrik ventede udenfor med hundene.

Nå ja, en is fik vi naturligvIS også….

Silas´ isvaffel gemmer sig bag min is

Mums!!
Vi havde slet ikke travlt med at komme derfra, men tiden gik jo, og inden vi fik set os om, så havde vi trasket rundt i byen i 7 timer. Vi anede faktisk heller ikke, hvor vi skulle sove om natten, så skulle vi også lige have fundet ud af.

Vi havde først tænkt os at blive i Tyskland, men vi syntes ikke, at vi gad køre længere sydpå, og Henrik havde haft lidt byforvekslinger på kortet, og det som han troede var 1 times kørsel væk var nok nærmere 3. Så fik vi den ide at vi kunne køre til Tjekkiet. Vi kiggede lidt på kortet og tænkte, at vi ville sætte kurs mod Pils (plzen). Tjekkiets fjerde største by. Der hvor pilsneren og Skoda blev opfundet. Ja den by måtte da have noget at byde på?!

Vi ankom først ved 22 tiden og pga vejarbejde inde ved hotellet var det ikke så let at finde vej. Jeg indrømmer gerne, at jeg faktisk ikke var så stolt ved byen. Hotellet lå tæt på banegården, og selvom hotellet var rigtig pænt, og Silas og jeg fik os et skønt karbad næste morgen, så var kvarteret ikke helt så indbydende. Og da vi jo havde hundene med, så var jeg tvunget ud i byvandring sent om aftenen og søge efter en park, så hundene kunne få tisset af.

Silas vindueskigger

Næste dag skulle vi så ud og se på byen. Ja, vi så nu ikke noget særligt. Der var en katedral på en stor åben plads midt i byen, mens Silas og Henrik var inde og se den gik jeg rundt om pladsen med hundene og fik øje på et spøgelsesmuseum, hvor jeg lokkede Henrik og Silas til at gå ind. Silas fik da vist også sit mod sat lidt på prøve derinde. Han fandt museet rigtig interessant, men han følte ikke trang til at udforske deres udstilling i kælderen. Jeg sad sammen med hundene på en fortovs café og det var heldigvis alt andet end uhyggeligt.

Byens katedral

Efter vores frokost var vi ret enige om, at Plzen ikke var en by, som vi gad bruge mere tid på. Prag går man aldrig fejl af, så jeg gik i krig med at kigge efter overnatning på booking.com. Det tager lidt tid at tjekke ud, hvor man kan bo, når man også har tre hunde med på ferien. Nogen steder er hunde ikke tilladt, andre steder er de velkomne mod et gebyr, som sagtens kan være 10 euro pr. hund pr. nat og man kan også så være heldig, at hunde er velkomne og gratis at tage med. Nå men noget tid gik der da med det, for når nu vi skulle være i Prag, så er det jo en god idé at få sin bil parkeret bag lås og slå, så overnatningsstedet skulle også gerne råde over parkering.

Det lykkedes os at finde et meget centralt sted. En rask spadserertur på 20-30 minutter og så stod vi på Karlsbroen. Vi fandt vores hotel, og vi fik vores parkeringsplads ved hotellet. Der var ikke meget plads at give af, og uden assistance til at komme ud og ind, så tror jeg ikke, at det var gået uden ridser. Ikke engang sidespejlene kunne være slået ud.

Hotellet var vel nærmest en pension, og den var virkelig noget helt specielt. Ikke så underligt, at den havde superflotte anmeldelser på Tripadvisor. Vi oplevede en rigtig god service og ikke mindst en helt fantastisk stemning. Værelserne var alle indrettet i temaer. Vores var i jungletema og sengene var på en hems. Underetagen rummede en enkeltseng samt en sofagruppe. Vi havde eget bad og toilet, som dog lå på gangen. Selv toilettet var indrettet i jungletema.

Soveværelse på hemsen
Fællesarealerne hos Artharmony.
På venstre hånd efter de røde stole var et køkken til fri afbenyttelse

Nå, men vi fik tjekket ind og jeg fik luftet hundene, der jo allerede var godt trætte efter et par dages byvandring, så jeg slog deres bure op og efterlod dem på værelset, mens vi gik ud i Prag og nød en storbyaften, mens hundene snorksov. Jeg efterlod mit nummer hos receptionisten, der sad 10 meter fra vores værelse og bad hende sige til, hvis mine hunde mod forventning var urolige. Jeg hørte ikke fra hende, men det forventede jeg nu heller ikke. 

Familie-fjol

Et aften-kig over Moldau med Prags prægtige borg ude til venstre i billedet

Ved Karlsbroen

Silas fanger betaget store sæbebobler

Vi skulle naturligvis også have noget at spise til aften. Børnemenuer er der ikke rigtig noget der hedder, og Silas kan godt være lidt svær at bespise, men han ville dog gerne have et stykke laks uden noget tilbehør, og det bestilte vi så til ham. Mens han sidder og spiser føler han åbenbart trang til at kommentere på sin mad og siger med en meget klog mine: “Den her laks smager slet ikke så dårligt som man skulle tro….” Gud ved hvad han havde forventet? Der blev også spist op…

Silas angriber sin ikke-så-ringe-smagende-laks

Om morgenen sang vi fødselsdagssang for Henrik. Det er ikke hver fødselsdag man vågner op i en “jungle” og får sunget fødselsdagssang i et stort kram. Vi havde bestemt, at vi ville køre hjem torsdag, så vi tjekkede vi ud fra pensionatet og fandt et P-hus til bilen og gik på byvandring i Prag. Hundene var efterhånden ret seje til byvandringer nu. De gik forholdsvis pænt rundt i byen (sindsyg pænt i almindelig folks øjne) – i kort snor naturligvis, og når vi satte os ved en café, restaurant eller udenfor en katedral, så lagde de sig faktisk straks ned og hvilede.

Vi spiser fødselsdagsbrunch på en cafe – Hundene skynder sig at hvile

Fuji som jo er i “spøgelsesalderen” fik i den grad en på opleveren da vi var inde på Rådhuspladsen, hvor der blev spillet på sækkepiber, kasser, pustet millioner af sæbebobler (som hun startede med at mene, at hun skulle fange), der var klovne, segways osv. Der skete virkelig noget.

Fuji overvejer om ikke de der sæbebobler er noget hun skal fange….
Der var rigtig liv og sommer på Rådhuspladsen
Silas synes også lige, at han ville bidrage med lidt gøgl.
Han er ved at kropsforme et H

Fjol med Fuji

Egentlig skulle jeg have haft en lille hat med, som jeg kunne lægge foran mig, når jeg sad og ventede udenfor en eller anden bygning, som Henrik og Silas udforskede, for mit lille hundespand tiltrak sig noget opmærksomhed og der kom også nogle stykker hen og ville have taget billeder sammen med hundene eller tog billeder af mig og hundene. Ja, tænk at tre søde hunde kan blive en lige så stor attraktion som tjekkisk arkitektur.

Hunde eller arkitektur…. same same

Jeg behøver vel ikke at nævne, at vi naturligvis også lige skulle have en is, inden vi kørte retur til Danmark sidst på eftermiddagen?!

Feriens sidste is-dessert

Selvom ferien var lidt ustruktureret, så var det rigtig hyggeligt, og når først vi havde fundet vores seng for natten og var indlogeret, så var det dejligt afslappende. Vi havde ikke rigtig noget som vi skulle nå. Vi tog det bare lidt fra hoften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.