På eventyr i Sverige

Efter at have rodet lidt i den svenske stævnekalender, fandt jeg et stævne med dobbelt klasse 3 løb. Stævnet lå godt nok i Kalmar, som ligger ca 300 fra Malmø, men jeg lod mig lokke, og på Facebook ledte jeg så efter en “rejsefælle” at dele oplevelse og udgifter med.

Dorthe og jeg kørte lørdag eftermiddag og tog det stille og roligt på vejen. Vi provianterede lidt slik på vejen, for det er jo alt for billigt i Sverige. Der var slik fra gulv til loft i deres bland-selv-afdeling.

Dorthe “skovler” slik op

Vel fremme i Kalmar kørte vi til stævnepladsen og lurede lidt på faciliteterne. Vi slog teltet op i mørket, for hjemme i Danmark skal man jo helst tage fri fra job dagen før et stævne for at være sikker på at have en teltplads i første række. Det var dog ikke nødvendigt i Kalmar, kunne vi konstatere dagen efter. Men det var nu også meget rart, at det var fikset, så vi ikke skulle stå med det om morgenen.

Vi installerede os på et af byens hoteller og fik os en god nats søvn, så vi var klar til søndagens stævne.

Vi startede med et Spring 3 løb, hvor jeg virkelig fik kikset min handling. Faktisk hele to gange på banen. Alligevel fik jeg kæmpet mig gennem banen og var fejlfri. Men jeg var nu ikke selv ret imponeret over løbet, og jeg må sige, at jeg var temmelig overrasket, da jeg fandt ud af, at jeg var blevet nr. 3. Certet gik til 2. pladsen, og det havde jeg det sådan set fint med, for jeg var ikke ret stolt af løbet, og det havde sgu være lidt for mærkeligt, hvis jeg var blevet svensk springchampion på det løb. Det kan ses som løb nr. 3 i videoen her i indlægget.

Efter første løb havde jeg virkelig mod på de sidste tre baner. Nu havde jeg set niveauet blandt deltagerne, og der er andre svenskere i klasse 3 end Jenny og Jouni. Banerne var generelt ret svære, men meget interessante. Desværre lykkedes det mig ikke at gennemføre de resterende tre baner med Ninja, men jeg havde alligevel nogle kanon gode løb, og nogen kunne tænke, at det måtte være skuffende at være 600 km hjemmefra og så ikke få bedre resultater med hjem. Men sådan følte jeg heldigvis ikke. Så har jeg jo også bare en undskyldning for at vende tilbage.

Godt nok fik jeg ikke hvad jeg kom efter. Jeg havde helt sikkert ønsket mig et cert, og det fik jeg ikke, men jeg fik nogle supergode løb og et “eventyr” i Sverige. Det er altid interessant at komme ud og kæmpe med andre end de “sædvanlige” og også bare interessant at prøve stævner i udlandet. Det er ikke helt det samme, som det vi “plejer” at opleve i Danmark.

Her er lidt af forskellene: Efter banegennemgang skal løberne henvende sig til indsenderen og melde, at de starter klassen. Der er en tavle, hvor alle startnumre er listet op. Det fremgår tydeligt af tavlen hvilke ekvipager, der starter klassen, og man kan så følge med på tavlen, da de afviklede startnumre streges/fjernes fra tavlen, og så holder man sig ellers bare til. Desuden blev der i Kalmar speaket i begge ringe. Ekvipagen blev præsenteret, og de næste 3-4 startnumre blev bedt om at holde sig klar til start. Når man gik på banen ønskede speakeren desuden ekvipagen held og lykke på banen.

Jeg ved sørme ikke, om det var speakerens held-og-lykke-ønskninger, der kastede god karma over banen, men på vejen hjem talte Dorthe og jeg om, den gode stemning der var, selvom folk var blevet disket. Og så var det, at vi lige tænkte tilbage på en stævnedag på 7 timer med klasse 3 løb i begge ringe, og ingen af os havde set en eneste sur hundefører. Ingen hunde, der fik skæld ud, ingen førere der marcherede sammenbidte ud af banen. Slet ingen! Og der var saftsusme mange disk på de baner, så det var ikke fordi folk bare løb fantastiske løb.

Nå men hverken Dorthe eller jeg fik så meget med hjem, eller jo, vi fik masser af slik med hjem. Når ICA har fødselsdag og sælger slik til 29 SVENSKE kroner pr. kg, så var vi jo næsten nødt til at forsyne os til hjemturen, inden vi efter stævnet satte kursen mod Danmark igen.

1 kg slik til turen.
Efter 600 km og et døgn var der stadig masser af slik i posen

Jeg er klar til en endnu en tur til Sverige, ikke kun pga billig slik! Nu skal jeg bare finde et stævne, der passer ind i kalender, og som ikke ligger alt for langt inde/oppe i Sverige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.