Årets sommerferie går så IKKE til Frankrig

We didn´t make it! EO kvalifikationen faldt ikke ud til vores fordel. Pludselig ligger hele sommerferien åben for os. Underligt at se frem til en sommerferie, som ikke byder på agility-ugekursus, hundeferie, Fionia Cup eller for den sags skyld European Cup. Sidstnævnte var faktisk min eneste “plan”. Men jeg ser stadig RIGTIG meget frem til en sommer sammen med familien uanset i hvilken grad, der er hunde i indblandet i ferien.

Ninja

Desværre var held og dygtighed ikke med mig på de to stævner, som talte til udtagelsen af EO-holdet. I Viby havde jeg en disk i agilityløbet og ellers en rimelig ok placering i springklassen. Kandidaterne blev tildelt et pointtal for hvert af de to stævner. Pointtallet tog udgangspunkt i vores placeringer sammenlagt i agility- og springklasserne. Så med en disk på kontoen kom jeg ikke hjem fra Viby med super gode point.

Så jeg valgte at tage til Hvalsø for at se, om jeg kunne forbedre mine point. Desværre blev jeg i Hvalsø disket i springløbet (jeg fik sparket til en springstøtte med hælen, så overliggeren faldt til jorden = dum dum førerfejl), men vi “overlevede”til  gengæld på agilitybanen i en klasse, hvor ikke mange kom helskindet igennem. Men med en disk igen, så blev min totale score for dette stævne ikke meget anderledes end pointsummen i Viby.

Ninja

Kun den bedste af ens pointsumme ville tælle med i udtagelsen, men mine var stort set lige ringe, og jeg endte som 3. reserve til holdet. Det er jeg heldigvis både ganske rolig og afklaret med. Det giver jo mulighed for en masse andre ting i ferien i stedet for. En af de andre deltagere på holdet sagde godt nok til mig: “Jeg synes det er ærgerligt, at du ikke skal med. For det synes jeg, at du fortjener”…. Tak det var pænt sagt, men når jeg ikke præsterede bedre, så fortjente jeg det nok ikke. Generelt var det slet ikke mit og Ninjas stævne i Hvalsø. Faktisk havde vi sammen ikke et eneste fejlfrit løb. Vi var kun til stævnet om lørdagen, hvor jeg løb tre løb med Ninja, og der voksede træerne bestemt ikke ind i himmelen.

Derimod var MicMic min helt store stjerne. Det er virkelig blevet en fornøjelse at løbe med hende. Hun udvikler sig virkelig fra stævne til stævne. Der er kommet så fint et flow i vores gennemløb. Faktisk lykkedes det for os at levere to fejlfrie gennemløb. I springløbet kom jeg dog lige pludselig i tvivl om noget i baneforløbet, og jeg “holdt lige et lille møde” med mig selv inde på banen, mens jeg drejede MicMic rundt om mig. Ja, det kostede ikke nogen fejl, men det kostede tid, men vi var stadig fejlfrie. Sådan et lille stunt kunne da også lige vække dommer Bonnik, der lige måtte lade de små grå rotere for at finde ud af, om det var “noget” han skulle dømme. Ja det er altid i klasse 1, der sker de mest mystiske ting.

MicMic

MicMic havde super god fart, og efter vores balancebomsproblemer kan hun måske fremadrettet se ideen i at stoppe på feltet. Det var ikke fordi, der ikke var fart på op til bommen, for hundene kom ræsende ud af en lige tunnel og direkte op på bommen – vel at mærke med føreren hængende mere eller mindre bagved. Så derfor var jeg ekstra glad for, at hun stoppede på feltet!

MicMic

Tak for et super godt stævne til Hvalsø Hundevenner. Flotte præmier, lækkert mad og selv det fine vejr var der styr på. Tror alle deltagerne fik lidt ekstra kulør.

Lige for at vende tilbage til det med sommerferieplanerne, så spurgte jeg her ved morgenbordet Silas, hvad han syntes, at vi skulle lave, og hvordan vi skulle holde ferie, hvis han nu skulle bestemme. Svaret var uden tøven: “Vi kan jo se om ikke vi kan finde et stævne og tage derhen!!”

 Det var faktisk ikke lige det svar, som jeg forventede, men jeg blev da glad for, at han svarede sådan. Så ved jeg, at han helt sikkert godt kan lide at komme med til stævner, men måske er det også en indikation af, at han tror, at det er sådan “man” holder sommerferie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.