En weekend i “opladeren”

Det er længe siden jeg besluttede at dedikere denne weekend til at lade op med familien i campingvognen (der ikke har været på et officielt campingareal siden 2014). Det trængte jeg nemlig bare til.

En is i Ribe kan man altid lade op med – eller fylde sig op med

Selvom min stævnekalender egentlig “pegede” på et agilitystævne i Aabenraa (altid et hyggeligt stævne og det tager kun en halv time at køre dertil), så valgte jeg alligevel at grave min campingvogn frem og køre på camping. Det havde også været lidt anstrengende i Aabenraa, for det pissede ned – med skybrud und alles dernede.

Turen gik til Mandø. Det var ikke helt tilfældigt. Min gode veninde Mona og hendes søn Oliver er fastlæggere derovre, Mandø er også bare noget særligt. Særlig “slow”, højt til loftet og så uhøjtidigt. Man kan faktisk kun slappe af og hygge.

100% aftenhygge med bål, pandekager og snobrød

Den helt specielle Mandø dessert – Så meget mums og let!

Jeg havde en udbudsbesvarelse, der skulle besvares inden kl 12 om fredagen, men jeg havde sendt den kl 02 i stedet for, så den var ude af verden fredag. Så fredag skulle jeg bare koncentrere mig om at gøre campingvognen klar til afgang. Det er noget af det, som jeg hader allermest ved camping. Jeg hader at pakke den campingvogn.

Men afsted kom vi da. Vi nåedet det også inden tidevandet. Det er nemlig en del af charmen ved Mandø. Det gælder om at få røven afsted til tiden ellers så må man holde og vente på at det bliver lavvande, så man kan køre over til Mandø, og det vil være spild af tid, for der går da rask 4-5 timer med det.

Krabber, krabber, krabber…. Store og…

….meget små! Nærmest nuttede!

På Mandø ventede en større forsamlig af “hundetosserne”. Det er betegnelsen for nogle af de personer, som har større eller mindre grad af tilhørsforhold på Sannes Hundecenter. De havde været der hele ugen, og den lomme af Mandø Camping var helt i hundene. Der 7 campingvogne og tilsammen 36 hunde fordelt i de 7 vogne. Men der var faktisk ingen hundestøj. Dem der larmede mest var Oliver og Silas.

Der gøres klar til fælles morgenmad

Det kan godt være svært at finde hoved og hale i en træt hund

På Mandø kan man bare trækket stikke ud og lade dagen gå. Bare slappe af. Bare hygge. Bare gå ture på denne skønne og helt specielle ø. Man kan vade rundt i/på Vadehavet. Vandet var varmt og hundene løb rundt. Der er intet man skal nå til et bestemt tidspunkt (med mindre man skal over til fastlandet).

På Mandø kan man næsten gå på vandet

Drengene fik badet en smule, og så fik vi rodet med/efter krabber. Monas hunde er vant til Mandø og elsker krabber. Mine fattede ikke rigtig hvad det gik ud på. MicMic tog dog “kampen” op med en krabbe, der hapsede noget efter snudeskaftet på hende. Måske bliver de med tiden mere hærdede, for jeg vender tilbage.

“Dræberhunden” MicMic
Krabbejagt – selvom drengene var bange for krabberne

Jeg “glemte” nemlig at tage min campingvogn med hjem. Den plejer jo ikke sådan at tage fast ophold, fordi den skal til ugekursus, ugestævne osv. Men i år, så skal den vist bare til Mandø, og jeg skal bare slappe af og ikke tænke på, hvad klokken er og ikke nå noget. Det bliver en herlig sommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.