Kom som forsvarende, forlod som regerende Jysk Mester

Weekenden tilbragte Silas og jeg ved Varde, hvor DCH Varde lørdag afholdte et ganske ordinært landsdækkende agility stævne og søndag stod de for afviklingen af Jysk Mesterskab.

Ninja og jeg blev Jysk Mester i 2015, så jeg var ret opsat på at skulle til Varde og løbe. Faktisk huskede jeg dem også som rigtig gode stævneafviklere, så jeg glædede mig rigtig meget til at komme til stævne hos dem. Det er nok 6 år siden jeg har været der sidst, for det har ikke rigtig passet ind.

Stævnet var hyggeligt og sådan set også ret afstressende, for da der kun var ca 85-90 deltagere, så kunne stævnet afvikles på en bane.

Overskueligt og hyggeligt areal til banen – og blå sommerhimmel

Mit stævne startede med en AG3. Det var en ret tætbygget bane, men Ninja plejer at kunne sno sig fint rundt. Jeg kunne inden start godt mærke, at hun var ret så “levende”, men da hun havde pillet sin 3. bom på vejen rundt, så blev jeg faktisk ret bekymret. Hun endte vel med 4 eller 5 nedrivninger, og det er ikke vanlig stil fra hende. Der var godt nok mange store hunde, der fik nedrivninger i “overtal” på den bane fik jeg fortalt.

Hvis det samme ville gentage sig i Agility Åben, så var jeg klar på at pakke sammen og køre hjem, for så måtte der være noget “galt” med hende. Hun var dog ganske helt og aldeles flyvende og vandt Ag Åben, og det var faktisk også lige præcis den kvalifikation, som vi manglede for at være kvalificeret til DCHs DM om en måned.

Agility Åben løbet kvalificerede Ninja til DCHs DM

Dagens to springklasser (SP3 og SP Åben) løb Ninja også fejlfrit og vandt. Så tre gange måtte vi vælge først på DCH Vardes flotte præmiebord. Der var rigtig mange flotte, spændende og lidt anderledes præmier, og det var faktisk lidt svært at vælge.

Hvem kan stå for sådan en helt igennem lækker frugtkurv?
Ja, jeg kunne ikke….
5 fribilletter til Blåvand spa og wellness fra præmiebordet for Spring Åben
og lidt sodavand,slik og chips fra præmiebordet Spring 3

Efter at have trykket 3 kraftigfulde og gode løb af, hvor Ninja sprang ubesværet, så pakkede jeg bekymringerne væk og glædede mig mere over de prægtige løb.

Lørdagen sluttede jeg af med et besøg hos Gunnar og Vibeke i deres lækre sommerhus ved Vejers Strand. Vi gik en fantastik lækker tur ved ned til stranden. Vi missede dog en utrolig flot solnedgang, fordi Gunnar måske havde glemt at tage højde for, at længden af hans planlagte tur og længden af Silas´ drengeben ikke rigtig matchede det tidsvindue, vi havde at operere indenfor for at nå helt ud til stranden, inden solen helt forsvandt.

Solnedgang ved Vejers

Men pyt, stranden var smuk og ret vindstille, og Silas fik boltret sig lidt i sandet.

Silas bygger lidt i sandet

Border collierne fik leget lidt – og MicMic måtte nøjes med at betragte legen i sin flexline, hvilket hun nu egentlig også affandt sig pænt med. Grundet stuntet i Kolding for to uger siden, så holder jeg hende i ro.

Det var 5 flade hunde, der hjemme i sommerhuset drak 4 liter vand og faldt sammen på gulvet. Rigtig dejlig afslutning på en helt fantastisk sensommerdag, hvor det næsten var for varmt til agility, da solen stort set hele dagen bragede igennem fra en skyfri himmel.

Gåtur ved stranden

Men natten til søndag kom der til gengæld masser af vand, og jeg fik fortalt, at det havde lynet og tordnet flere timer om natten. Ja, Silas og jeg havde absolut intet hørt. Regnen startede igen først på morgenen og efter opklaring blev det igen bare grå skyer der trak sig sammen.

Dagens første løb var et spring åben løb, og de åbne klasse kvalificerede til finalen, hvor finalevinderen ville blive Jysk Mester. Jeg var ikke særlig glad for en tilgang en tunnel, og var ikke sikker på, at jeg kunne formå at give Ninja den plads, som det ville kræve for at få en god tilgang (nogen gange ser jeg måske spøgelser…). Jeg kunne også mærke, at jeg ikke rigtig var “tændt” på løbene i dag, og jeg valgte en lidt alternativ handling for at give Ninja en bedre tilgang til tunnellen. Ninja fangede ikke lidt min plan, og vi blev disket. Måske var det bare lige lidt svært at komme igen efter gårdagens fantastiske løb?!

Sidste løb inden finaleløbene var agility åben, og da mellemhundene var igang med denne klasse kom der lige pludselig masser af vand, lyn og torden. Jeg havde søgt tilflugt i campingvognen sammen med hundene og Silas, og jeg var glad for at kunne konstatere, at man indstillede løbene, indtil uvejret var drevet over. Uanset hvad, så havde jeg nu ikke tænkt mig at forlade min hule. Der var faktisk også nogen som “gav op” og kørte hjem. Det var skisme også meget ringe vejr midt på dagen.

Det stod ned i tove, og opklaring virkede som et fremmedord

Det klarede op til de store hundes Ag Åben, og jeg fik også løbet det løb. Desværre med en nedrivning – ja bare sådan en enkelt en, som ingen vel kan se sig fri for. Så selvom tiden var den hurtigste, så nyttede det jo ikke meget med en overligger på jorden.

Så hvis jeg skulle gøre mig nogen forhåbning om at genvinde titlen som Jysk Mester, så skulle jeg slå til i B-finalen, som jo er for alle “klummerhovederne”, der ikke kan “formå” at løbe ordentlig i de to åbne klasser. Mig selv inklusiv!

B finalen var absolut den sværeste bane, jeg løb i denne weekend, og jeg kunne godt mærke, at jeg nu var ved at få sat mig selv lidt mere op til at løbe. Det var jo nu, hvis jeg ville med der, hvor jeg kunne generobre titlen. Med en enkelt lille feberredning så kom vi fejlfrit igennem og vandt B finale. De tre bedst placerede i B finalen fik en plads i A-finalen. Så lige som sidste år fik vi sneget os med i A finalen ved at vinde B finalen.

Som timerne gik, så fik solen mere og mere kraft, og det blev faktisk rigtig varmt med over 20 grader og sol fra en skyfri himmel, da vi nåede til finalen. Det var en mærkelig vejrdag.

Dagens sidste løb var A finalen, som blev så afviklet i strålende solskin. Jeg elsker at løbe finaler. Det er bare lidt mere intenst, og man er lidt mere “på”. Jeg bliver som sådan ikke nervøs, men kan mærke, at jeg bliver mere koncenteret, og Ninja tænder helt klart også mere på en intens handling. Vi kommer fejlfrit i mål, og så har finalens øvrige deltagere fået lidt at løbe efter. Vi løb jo som 3. ekvipage ud af 19 i finalen (fordi var kommet med via B-finalen). Det var i hvert fald helt sikkert, at der ikke var nogen af deltagerne, der kunne loppe sig igennem til en sejr. Tiden var slet ikke umulig at slå, men der skulle presses. Det lykkedes dog ikke nogen at lave et bedre gennemløb, og Ninja og jeg kunne tage hjem, som Jysk Mester igen i år. Video fra finaleløbet herunder.

Jysk Mester igen i 2016

Jeg synes, at DCH Varde fortjener et kæmpe skulderklap for deres arrangement. Godt nok havde de rigtig meget bøvl med programmet og med at få det sendt ud, men jeg synes, at de gjorde alt for at kompensere for det. Og programmet er heller ikke så vigtigt i mine øjne. Hvis jeg bare kender afviklingsrækkefølgen af klasserne og deltagerantal på forhånd, så er dagen fint overskuelig for mig. Detaljerne vil jeg bare kende om morgenen.

DCH Varde har arealer, der ligger helt fantastik, midt i skov og plantage. Arealet er lukket inde mellem træer, så man skal ikke lede længe efter skygge, ly og læ. Deres klubhus er stort og lækkert med fine toiletfaciliteter. Vi var også installeret så fint på deres lille campingplads. Vi var vel 20-22 campister.

Campingarealet set fra min plads

Silas fandt også nogle motoriske udfordringer på pladsen

Præmiebordene var rigtig flotte. Sådan husker jeg det også sidst jeg var til stævne i Varde. Der var gavekort til dyrlæger, kiropraktik, adgangsbilletter til spa og wellnes, zoo billetter, vin, slik, godbidder, legetøj, foder. Ja, der var mange lækre præmier.

Festlig velkomst med hejst flag

Afviklingen var også helt i top. Der blev speaket under hele stævnet, og når jeg siger speaket, så mener jeg altså, at hver enkelt deltager blev præsenteret, og efter endt gennemløb blev evt. fejl (og nogen gange tid) også sagt i højttaleren. Hvis man var fejlfri, fik man overrakt en roset for en fejlfri runde. I øvrigt at en sød hjælper, som pænt afventede, at man var færdig med at rose sin hund.

Rosetterne prydede stævneteltene weekenden igennem

Da speakeren alligevel præsenterede alle ved navn, så foreslog jeg speakeren, at hun også sagde startnummeret (hun stod jo alligevel og læste op fra startlisten), hvilket hun hurtigt tog til sig, og så fik vi lige udvidet den service. På den måde kunne vi som deltager let følge med i hvor langt, vi var med afviklingen af den igangværende klasse. Dejlig afstressende, hvis man gik lidt afsides og varmede sin hun op. Stor tak for det DCH Varde.

Præmieoverrækkelserne kom stort set som skidt fra en spædekalv. Hvis man løb sidst i en klasse kunne man efter nogle af klasserne dårlig nok nå at puste ud, før præmieoverrækkelsen gik igang. Meget effektivt.

Jeg kan godt se, at deres afvikling har kostet en del hjælperindsats, men jeg synes, også at deres små ekstra initiativer gjorde deres stævne lidt i særklasse, og jeg tænker da, at jeg nok hellere må se, om jeg ikke kan prioritere at komme igen til næste år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.