Faktisk har jeg slet ikke fået berettet om, at MicMic og jeg alligevel skal til WAO og løbe. Vi var jo egentlig bare 1. reserver, men blev pludselig kontaktet, at vi havde en plads på WAO holdet. Efter lige at have sovet på det en nat, så meldte jeg tilbage, at vi gerne ville takke ja til pladsen. Det havde jeg faktisk også forpligtet mig til, da jeg takkede ja til at beholde den reserveplads, som jeg havde tilkæmpet mig.
 |
| Agility – Yeah! MicMic med Snookerbanen i baggrunden |
Så nu glæder jeg mig til at udforske WAO agilityuniverset sammen med MicMic og en masse andre dejlige agilityfolk. Det er en dejlig blandet skare, som skal afsted, og jeg er sikker på, at vi nok skal få os en rigtig hyggelig tur til Holland i næste måned.
WAO er noget anderledes end de traditionelle agilitymesterskaber, da der er flere og andre dicipliner at kæmpe i. Som f.eks Snooker og Gambler. Jeg har læst om disse dicipliner, og “man” løb dem også i DK omkring den tid, hvor jeg startede med at løbe agility, men jeg kan ikke mindes at have løbet dem selv. Jeg var også så heldig at se nogle klasser under mit besøg i USA i efteråret, men det er bare ikke det samme som at løbe det selv.
Eftersom jeg egentlig slet ikke skulle have været med til WAO, så havde jeg i denne omgang ikke tænkt mere over, hvordan disse dicipliner udføres. Men jeg kan i mit hoved ikke rejse til Holland og ikke være bare lidt inde i reglerne. Desværre kan man ikke rigtig prøve kræfter med diciplinerne til officielle arrangementer herhjemme, selvom det kunne være meget sjovt at prøve nogle andre facetter en gang i mellem end de traditionelle klasseløb.
WAO holdet har arrangeret et par træninger i Snooker og Gambler, hvor jeg kun kan deltage i en af dem. Men jeg var så heldig, at Lillian Rose (som har løbet WAO i flere år og også skal afsted i år) tilbød mig, at jeg kunne komme og prøve at løbe en Snooker bane hjemme hos hende. Tusind tak for det Lillian. Det var rigtig godt at få det prøvet på egen krop og designe en bane efter ens eget hoved. Men for pokker. Snooker er ikke nødvendigvis nogen nem diciplin, og det kan være ret svært at huske sin bane (som man selv har designet for at nå at få flest mulige point med ud af banen), og så kan man godt tænde for iltapparatet. For man skal kridte skoene i ca. 50 sekunder, som jo er lidt flere sekunder end jeg plejer at spendere på en bane i dag.
 |
| Banen som vi løb igår |
Vi når forhåbentlig at blive klogere på det hele, inden vi tager afsted medio maj. Jeg glæder mig i hvert fald til at udvide min horisont og prøve noget nyt indenfor agility.