Fujis stævnedebut

Med den kedelige vished om, at Mic alligevel ikke var drægtig, så røg jeg nærmest lige i tasterne for at eftertilmelde mig til et stævne på Fyn.

Stævneringen med blå himmel og sol over det meste af dagen

Det var Frøbjerg-Orte Hundeklub, der havde arrangeret et DKK stævne i den foregående weekend. Som noget helt særligt udbød de uofficielle begynderklasser sammen med de officielle klasser. Fantastisk initiativ. Flere af sådan nogle klasser, tak!

I begynderklassen var der ikke slalom med, og det tiltalte mig, for selvom jeg klør på med slalomindlæringen, og Fuji KAN tage en slalom, så er der alligevel et stykke vej fra at kunne gennemføre en slalom og så tage den i et forløb. Jeg vil i hvert fald gerne finpudse lidt mere, før jeg starter hende til konkurrencer.

Da vi stadig mangler A og balance (vores vintersæsonsprojekt), så kunne vi ikke starte ag begynder, hvor netop disse to forhindringer var de eneste feltforhindringer. Jeg indlærer åbenbart i en helt bagvendt rækkefølge, for vippen er færdigindlært.

Oprindeligt havde jeg fravalgt stævnet, fordi jeg ikke ville køre 100 km for at løbe 20-25 sekunder på en begynderbane. Men nu hvor MicMic ikke var på barsel alligevel, så meldte jeg friskt til i håb om måske at kunne score et cert med hende, og så fik Fuji sit begynderløb. Selvom MicMic ikke har løbet agility, så har hun dog ikke ligget hjemme i sofaen de sidste 4 uger, så hendes form var helt fin, men agilitytræning havde hun ikke noget friskt af.

Jeg havde faktisk lidt mine samvittighedsskrubler ved at starte Fuji i begynderklassen, for jeg ved godt, at hun på de ting, som jeg har præsenteret hende for er langt mere end “begynder”, men det er nu engang min måde at træne mine hunde op på. Introducerer og terper forhindringerne enkeltvis.

Hvor mange andre “begyndere” bare gerne vil kunne løbe en hel bane, så bevæger jeg mig noget langsommere frem (og endnu langsommere i det her tilfælde, fordi jeg jo har to andre hunde, som er godt kørende). Men uanset hvordan jeg vender og drejer det, så var Fuji “Begynder” efter de krav, som arrangørerne stillede til ekvipagen. En hund, der aldrig har været startet i en officiel klasse før. Der var dog et par stykker af de andre “begyndere”, som jeg tidligere havde set på agilitybanerne, men jeg tænkte nok, at deres hunde havde brug for en god oplevelse. For mig var denne begynderklasse nu heller ikke en konkurrence, men bare en test for at se, hvordan Fuji ville reagere i sådan et gennemøb i en stævnering.

Der var nu ingen grund til bekymring. Fuji var da klar ved start, men afventede mit signal og satte afsted over de lave spring (i anledning af at det var en begynderklasse var springene kun 45 cm). Hun var noget overrasket over, at de var lave (jeg træner hende altid på 55-65 cm). Jeg nød at se, at hun var lydhør og fremadrettet på de 17 forhindringer, som blev tilbagelagt på omtrent 18-19 sekunder. Fuji vandt klassen, men det var ikke det vigtigste. Det vigtigste var bare en god debut, og det fik vi.

Link til FUJIs debut

Fra præmieoverrækkelsen i begynderklassen

MicMic skulle løbe en ag3 og en sp3. Vi var kun to i klassen, så certerne hang vel lidt løst, kan man sige. Efter et superflot springløb får vi en vægring på 3. sidste spring. Så det gav i hvert fald ikke noget cert.

MicMic i springløbet

I ag3 driller slalommen MicMic, og vi ender faktisk med en disk. Men MicMic leverer mig den flotteste bom med fuld fart hele vejen over bommen med løb uden antydning af tøven helt ned til forpoterne var i græsset. Det var perfekt for mig. Vi fik ingen certer, men vi havde to gode løb efter 3 måneders pause (sommerferie og “barsel”).

Fordi jeg bare elsker at løbe med Ninja, så fik hun også lov at løbe de to klasse 3 løb, Jeg fik en nedrivnig i det ene, da jeg generede hendes løbelinje lidt for meget og så fik jeg dømt en feltfejl (!!) i det andet. Så jeg kunne tage hjem og se tilbage på et stævne med kun et eneste fejlfrit løb, og det var Debutanten Fuji, der stod for det.

Stævnet var et hyggeligt stævne med kun en enkelt ring, og ikke ret mange deltagere. Faktisk gik det meste af tiden med at bygge bane og gå banerne, inden de 7-15 ekvipager i hver klasse skulle løbe gennem banen.

Afviklingen gik også noget langsommeligt, men det var uerfarne stævnekræfter, som stod bag stævnet, og de havde faktisk gerne villet det hele godt med fine præmier, camping, mad til rimelige priser osv. Men det var nok meget godt, at de ikke pludselig stod med 100 tilmeldinger, for det ville have været en lidt for stor mundfuld.

Deres redskaber var måske heller ikke helt gearet til arrangementet. Vippen var for lav og måske også lidt for kort. Balancebommen var heller ikke høj nok iflg reglementet. Men hvis du spørger mig, så synes jeg, at højden er ideel. Jeg forstår jo (underligt nok, ikk?!) ikke, at en balancebom behøver at være så høj. Der er bare længere ned, og hundene slår sig mere, når de styrter ned, og det sker jo af og til, at de gør det. Der var noget snak og brok over forhindringerne. Det var træforhindringer, og jeg havde hørt nogen sige, at de var glatte, men det var nu ikke min oplevelse, da jeg havde fat i dem, og jeg kunne heller intet se på mine hunde i deres gennemløb. De virkede hverken overrasket, tøven eller ude af kontrol på feltforhindringerne.

Tunnellerne manglede holdere mellem ind og udgang, hvilket ikke var så heldigt, når dommeren konsekvent havde bygget banerne med U-tunneller. Men i en af klasserne var der en banefikser til at rette tunnellerne efter hvert gennemløb.

Det var naturligvis lidt kikset, og det var lidt synd for klubben, der jo gerne havde villet det hele så godt. De havde ellers nogle udmærkede faciliteter at holde stævnet ved. Det lå på en skoles arealer, så der var en god legeplads for evt medbragte børn, og det var også let at komme til toiletter. Jeg håber bestemt ikke, at de har mistet modet, og at de trods kritik kan være klar til at holde stævne igen næste år. Så er jeg sikker på, at de har fået rettet op på de fejl og mangler der var. Al begyndelse er svær, og det er dejligt, at nogen har mod på at kaste sig ud i at arrangere et stævne. Vi skal huske at værdsætte, når nogen vil arrangere stævner, og rigtig dejligt at nye melder sig på banen, så det ikke hele tiden er de samme klubber, der står for afholdelse af stævner.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *