Noget af det fede ved at have en klasse 3 hund er at løbe efter certerne. Jeg kan godt mærke, at det motiverer mig. Sjovt nok, for når først mine hunde har vundet championtitlerne, så har jeg faktisk ikke travlt med at få dem registreret på Hundeweb. F.eks har Ninja ikke fået registreret en eneste af sine titler.
Dagens stævne havde 2 x springklasse 3 løb og 2 x agilityklasse 3 løb. Altså i alt 4 muligheder for at vinde certer. Heldigvis var stævnet inde i en ridehal med en god bund. Udenfor regnede det mere eller mindre hele dagen.
Det var en lidt popsmart sheltie jeg havde fået med mig i dag. Hun havde lidt svært at ved blive i sin position i starten og rejste sig ved starten i mere end et løb. Så jeg måtte lige op at markere lidt. Godt nok har hun aldrig tyvstartet, men jeg ønsker heller ikke, at hun så meget som tænker på det.
Vi fik kæmpet os igennem de 4 baner, og jeg kan godt mærke, at der er nogle tekniske kombinationer, som MicMic har svært ved, og hvor jeg har meget svært ved at time løbene og mine placeringer ift hende. Men mon ikke det kommer sammen med mere rutine i klasse 3?
Ud af de fire muligheder snuppede vi certet i de to af klasserne, i øvrigt som eneste hund, der gennemførte disse klasser. Et i agility og et i spring. Jeg synes ikke selv, at mit agilityløb var supergodt, fordi MicMic var lidt grænsesøgende i forhold til mine succeskriterier ved start og nedgang på bommen. Så man kan altid spørge, om jeg er for kritisk. Det svar tænker jeg så lidt over…. Men jeg husker næsten altid de detaljer, som ikke var lige i skabet, når jeg tænker tilbage på et fejlfrit løb. Hvis jeg har et løb med disk, så er jeg til gengæld enormt god til at huske en del gode momenter fra gennemløbet. Det er da lidt pudsigt.
Det er også lidt sjovt at sidde og betragte sine startbog og de noterede oprykninger, hvor jeg kan se, at 4 ud af de sidste 5 oprykninger/certer har jeg fået på Regins baner. Det må jo være nogle baner som passer godt til os.
Jeg havde også Ninja med, og hun fik lov at løbe to agilityløb, men nu hvor jeg har tre hunde at træne med, så er det ofte Ninja, der bliver forsømt i træningen, og det resultaterer i, at hun nærmest er helt elektrisk og kåd, når hun er den hund, som er “på”. Hun gør lidt de mærkeligste ting, som om hun virkelig gerne vil vise mig, hvor fantastisk hun er. Jeg synes det har præget vores sæson 2017.
Under stævnet blev jeg kaldt til op til en ekstra “præmieoverrækkelse”. Det var en personligt overrakt tak fra Ribe Hundevenner for at stå for præmierne til klubbens stævner fra 2007-2016.
Det skulderklap og takken varmede selvfølgelig, og jeg vil glæde mig til nogle gode træningstimer i Active Dog Hallen.