Ikke alle efterårsferier kan være lige fantastiske

Det er i hvert fald svært at stikke sidste års efterårsferie, hvor vi jo befandt os i USA. Den bedste ferie nogen sinde. Vi sad i køkkenet den sidste dag før ferien og talte om vores efterårsferie sidste år. Vi var alle enige om, at det kunne være så fedt at tage afsted igen. Silas stemte hurtigt i, at det så kunne være fedt, hvis alle drengene fra klassen også kom med.

Efterår

Jo tak, så havde vi da nok haft hænderne fulde, men fedt at tænke, at han gerne ville dele oplevelsen med drengene fra sin klasse. Det havde helt sikkert givet en helt andet USA tur, og jeg kan godt røbe, at det ikke blive aktuelt.

Yosemite, USA Det var så fantastisk en ferie <3

Det blev nu en noget anden efterårsferie i år. Faktisk plejer Henrik og jeg at tage en overnatning på hotel i løbet af uge 42, eller vi tager alle sammen et par dage i sommerhus, men det blev der faktisk ikke tid og overskud til i år. Ingen af os havde fuldtidsferie.

SFO´en havde lukket, og vi måtte lappe vores arbejde rundt om legeaftaler og anden god aktivitet for Silas. Vi havde også talt om at tage et par dage/weekend på camping, men jeg kunne slet ikke hive mig op til at skulle afsted i campingvognen, når ugen forsvandt i regn og rusk.

Nogen gange er det også bare rart at være 9 år og sove længe og nusse lidt rundt i nogle dage. Det er fedt at lege med sine bedste venner og fordybe sig i aktiviteter sammen. Så måske led Silas faktisk ingen nød.

Biblioteksbesøg. Vi kigger efter sjove og skøre bøger

Selvom han måtte nøjes med aktiviteter som f.eks svømmehal, besøg hos mormor og morfar, bibliotek og dametøjsindkøb. Det sidste var nu ikke ligefrem noget, som han fornøjede sig med, men han måtte følge med som det tynde øl. Han hader som pesten at være i butikker, og selvom man skal købe ting til ham, så vil han bare gerne ud indenfor få minutter. Ja, ja jeg skulle faktisk bare lige kigge efter et bælte, når nu butikken havde minus 40 og 60%. Det blev så bare til meget mere end bare lige et bælte.

Silas kan lige så godt lære det der med damer og tøj…

Faktisk startede efterårsferien (selvom jeg faktisk ikke havde ferie) med at holde kursus (på venlig opfordring) om lørdagen. Det er hyggeligt og berigende at holde kurser, men det kniber lidt med tiden og overskuddet til at afholde dem, men engang imellem kan det godt blive til. Men der er så mange andre kurser, og nogle af dem vil jeg også gerne selv afsted på.

Produktivitet med til og fra kort

Torsdag var jeg en tur i Billund, hvor en flok søde scrappiger havde sat sig for at lave til og fra kort til mit projekt Cancerkort.dk. De havde siddet 5 personer hele dagen og hygget sig med at lave til og fra kort af deres rester. Hold op hvor var de produktive. Jeg nåede lige at være med et par timer om aftenen og tog derefter den store kasse med kort med hjem.

Så skal der bare pakkes

Nu mangler de så bare at blive pakket færdig, så de skal blive solgt på gader og stræder. Jeg har fået en ordre på 5.200 til og fra kort, så jeg har virkelig været nødt til at sætte folk i sving rundt omkring, for jeg når desværre ikke selv at lave ret mange.

Søndag var jeg til agilitystævne med MicMic i VAS. Det er jo et super intenst stævne, hvor alle klasseløbene afvikles, sådan at der køres et niveau igennem ad gangen. Så søndag kl 15.30 til ca. kl 18 skulle alle fire klasse 3 løb afvikles. Hold da op, hvor jeg synes, at det er en svær balancegang. På den ene side, så synes jeg også, at det somme tider er irriterende, at man skal afsætte hele dagen fra 8 morgen til 6 aften på at løbe et stævne, men det kan næsten også blive FOR effektivt. Men jeg nød morgenmaden sammen med familien, inden jeg kørte til Sjælland.

Morgenbord med blomster og hjemmebag in the making

Til det super effektive stævne oplevede jeg eksempler på, at jeg 2 minutter efter en banegennemgangs afslutning forventes at skulle stå klar med min hund, som altså sad ude i bilen på parkeringspladsen (den var naturligvis luftet og “konstant varm”). Det var næsten fysisk umuligt at nå at hente en hund på så kort tid. Selvom MicMic aldrig nåede at blive kold mellem gennemløbene, så synes jeg nu, at det er meget rart at have lidt kontakt med sin hund, inden man skal stå klar til start. Lige den dag, så syntes jeg, at min hund blev en “ting”.

MicMic fandt skødet på en hjælper til sidste banegennemgang,s så jeg kunne være klar til start straks efter endt banegennemgang

Det var nu nok ikke årsagen til, at jeg kom hjem uden certer i klasse 3, men MicMic var også lidt udfordret på tæppet og gled f.eks i slalom i sit første løb. Men tæppet så jeg hverken som en umulig eller farlig opgave for hende. Og jeg vender da også gerne tilbage til VAS, men så må jeg lige have en plan for, hvordan jeg håndterer banegennemganen og “opbevaring” af min hund i mellemtiden, for det blev lidt for hektisk efter min smag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.