Kennelhoste – hvor er jeg bare træt af det!!

Den sidste weekend i oktober skulle vi have været i sommerhus, men pga en halloweenfest valgte vi at rykke sommerhusweekenden et par uger. Det gav så mig mulighed for at tage til Løvfaldsstævne hos Ribe Hundevenner og jagte certer med MicMic i stedet. Jeg kan ikke tælle, hvor mange gange jeg har fortrudt det siden.

Det ser ud til at jeg ud over to certer også fik kennelhoste med hjem fra det stævne. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at jeg har fået det med derfra, men der er bare påfaldende mange, der deltog til stævnet, som via Facebook har tilkendegivet, at deres hunde har fået kennelhoste efter stævnet.

Jeg har i mine mere end 25 aktive hundeår aldrig haft kennelhoste i min flok. Det er ikke fordi jeg tænker, at kennelhoste er decideret farligt for hundene, men jeg skal da lige love for, at det er noget af en feststopper, der kan smadre planerne for en.

Der gik 10 dage efter stævnet, så begyndte Ninja at hoste…. På anden og tredje dagen efter udbruddet hostede hun slim, op og hun virkede også lettere nedstemt i de dage. Hun hoster stadig. Vi er nu på 6. dagen efter første host.

Patienterne

I går søndag begyndte så også Fuji og MicMic at hoste. Jeg er faktisk lidt i tvivl om MicMic egentlig startede lørdag sidst på eftermiddagen, men hun har i hvert sluttet sig til hoste-koret her i weekenden. I dag hoster Fuji så slim op. Hundene har det ok, og de har ikke i sinde at holde sig i ro, sådan som anbefalingerne på nettet ellers siger. Da jeg gik ude i haven hele dagen i går, synes jeg da nok at de tog sig nogle ture ind i mellem og alle virkede også friske.

Mine hunde har ikke læst, at man bør holde sig ro, hvis man har kennelhoste….

I dag stod vi op til den smukkeste frostklare morgen, og jeg ved, at der bare er så smukt ved vandet på sådan en morgen. Jeg bor jo kun 3-4 km fra stranden, og når tiden og arbejdsopgaverne tillader det, så går jeg gerne en morgentur ved vandet. Jeg havde sådan en lyst til at gå en tur ved vandet og nyde morgenen. Men holde hunde i ro – og mest af alt at holde Fuji væk fra at vinterbade på sådan en tur, kunne jeg nok lige så godt opgive. Så jeg blev hjemme.

Jeg ved godt, hvad denne udsigt fra soveværelset ned mod vandet betyder

Jeg tror såmænd nok, at både hundene og jeg kan overleve hosteriet, men jeg er så irriteret over alle de planer, som det smadrer at have fået det lort indenfor dørene. I den weekend, som lige er slut skulle vi have været med min veninde Mona i sommerhus. Den sommerhusweekend, som vi faktisk rykkede fra sidste weekend i oktober. Mona og hendes kæreste har tilsammen 4 spaniels, som de bruger til jagt, og de er bestilt til at drive på nogle jagter, så det vil være ualmindelig surt for dem at få kennelhoste i flokken. Så derfor var vi desværre nødt til at skubbe sommerhusweekenden (igen) og skuffe (os selv og) vores drenge.

I den kommende weekend skal jeg på kursus med Ellen Agger på Fyn. Eller det skal jeg så ikke. Jeg skal have afsat min kursusplads, for jeg kan naturligvis ikke tage afsted på kursus med hundene.

Nu krydser jeg så fingre for, at jeg kan komme med på kurset med Jouni Orenius om 14 dage. Hvor ville det bare være så ærgerligt også at skulle melde afbud til det også.

Resten af året har jeg så ingen planer, der omfatter mine hunde, så det er da uheldigt, at/hvis det får konsekvenser for lige de her tre weekender.

Vedr. vacciner, så er alle mine hunde her i maj vaccineret med den almindelige basisvaccine Nobivac L vet og DHPPi. Pi-delen dækker Parainfluenza (Pi). Jeg har aldrig givet dem vaccinen i snuden, som dækker Bordetella Bronchiseptica (Bb), og jeg vaccinerer i øvrigt heller aldrig årligt, men i stedet hver 3. år. Så reelt set er mine hunde stort set aldrig dækket ind for kennelhoste, og alligevel plejer vi at gå fri. Og hvis ellers jeg kan regne med de vacciner, som de har fået, så bør det jo være Bordetella, som de er ramt af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *