Get away til Midtjylland

Til en start forestillede jeg mig, at dette lille forkælelsesophold ville blive svært. Det var nemlig i første omgang ikke tiltænkt Henrik og mig, men når det så er sagt, så forsøger Henrik og jeg mindst en gang om året at tage afsted på et ophold sammen og nyde hinanden, god mad og uforstyrret selskab. Så et årligt døgn i tosomhed er altid tiltænkt os.

Min bror og jeg havde købt dette forkælelsesophold på Knudhule Badehotel til mine forældre og givet dem det i julegave. Men min mor døjede med bensmerter faktisk frem til sin død i marts, og da jeg besøgte mine forældre dagen før min mors død, så talte vi om, at Henrik og jeg måske skulle købe opholdet af dem, hvis de ikke kunne nå at bruge det, inden det udløb. Min mor ville dog lige se tiden an, for hun synes selv, at hun var i bedring.

Da jeg sad og valgte opholdet til gaven, så kiggede jeg faktisk også efter, at det skulle være et ophold, som jeg også godt selv kunne tænke mig, hvis nu mine forældre f.eks ikke havde lyst til at bruge det. Jeg havde selvfølgelig ikke forestillet mig omstændighederne skulle være så meget anderledes.

Efter nogle overvejelser og mailkorrespondance med Knudhule Badehotel besluttede vi at købe opholdet af min far. Så fik han da i det mindste pengene for det, og vi havde et ophold på hånden. Knudhule tilbød endda, at vi kunne bytte spotdealen til et tilgodebevis, som kunne gælde resten af året og kunne anvendes til arrangementer, middag eller ophold, hvis ikke vi kunne nå at bruge opholdet, inden dealen udløb.

Klar til gastronomisk hygge på verandaen på Knudhule Badehotel

Tobias havde givet os den julegave, at han gerne ville komme og være sammen med Silas og se efter hundene, når vi skulle på ophold, så den del var nem at få styr på, især nu hvor Tobias har 4 ugers ferie.

Onsdag middag kørte vi afsted med en hjemmesmurt madpakke. Kursen var sat mod Knudhule Badehotel, hvor vi kunne tjekke ind kl. 15.

Vores vej faldt lige forbi Ejer Bavnehøj, hvor vi gjorde holdt og nød madpakken. Vi var oppe i tårnet og nyde udsigten. Ejer Bavnehøj er jo Danmarks højeste naturskabte punkt med sine 170,86 m. Hvis du tænker, at det er noget pladder, så kan du læse lidt her.

Genforeningstårnet på Ejer Bavnehøj

Fra Genforeningstårnet (et af højens monumenter er opført som minde om genforeningen i 1920 (Sønderjylland bliver igen under dansk herredømme) som står opført på den høje bakke, som man vel mest af alt kan kalde Danmarks største forhøjning, var der en fantastisk udsigt ud over området.

Parselfie fra tårnet

Området var i øvrigt ikke tilgængeligt for offentligheden frem til 1918. Men der blev skabt en masse røre om stedet dengang, fordi en overlærer fra Hobro altså synes, at det ikke bare skulle være en bondemands mark. Nu er der offentlig adgang. Der er opført et tårn hvorfra der er en storslået udsigt, div informationsplancher, kiosk, små vandrestier i området og en shelterplads.

Hyggelig shelterplads nogle få hundrede meter fra tårnet

Hvis du kører nordpå ad E45 en dag i et flot klart vejr, så synes jeg faktisk, at du skulle et smut forbi og nyde den smukke udsigt. Du kører bare af ved Ejer Bavnehøj afkørsel/rasteplads og følger skiltene derfra. Det er en afstikker på ca 5 minutter.

Senere på eftermiddagen ankom vi til Knudhule Badehotel. Fik nøglen til det smagfuldt indrettede værelse. Moderne badehotelslook med B&O Fjernsyn, køleskab på værelset og interessante bøger, hvis man nu var taget afsted med en kedelig fyr (eller måske var der alene). Sengen var også lidt speciel. Det var en vandseng. Ikke som dem for 20 år siden, men moderniseret og med zonemassage. Super god madras.

Sågar også en sovebamse, hvis man var ensom på værelset

Faktisk viste det sig, at jeg havde været på hundetræningsweekend på stedet i starten af 90´erne. Der var stedet vandrerhjem, men nu var det bestemt opgraderet betragteligt ift hvad jeg husker fra det tilsneede område, som vi forsøgte at træne hundene på den weekend i 90´erne, hvor jeg tror, at jeg blev introduceret til Hanne Goldsmith, som en af agilitylegenderne, der skulle undervise os. Hvor sjovt, at mine tanker nu kommer helt tilbage til dengang, da jeg nærmest var agilityjomfru.

Det var dengang. Nu er det hele temmelig anderledes. Både hundehistorien og stedet. Værelset havde en udmærket lille terrasse foran, hvor vi kunne nyde den halve flaske kolde hvidvin og de friske udskårne frugter, der var sat frem til os på værelset. Perfekt til en sommerdag med 25 grader.

Kølige forfriskninger

Vi skiftede til badetøj og hoppede i Knudsø, der ligger lige på den anden side af vejen. Der var rigtig mange mennesker ved søen, og det var tydeligvis også et positivt samlingssted for børnefamilier.

Der var masser af aktivitet ved badebroen

Vi fik en dukkert i søen, hvor vandet havde en perfekt temperatur. Midt i det hele følte jeg mig bare så heldig. Bare heldig, glad og mere end veltilfreds. En følelse, der kom til mig mange gange på dette ophold. Selvom der nogen gange er ting i ens liv, der kan føle mindre heldigt, så føler jeg mig i det daglige mere heldig end uheldig, og det blomstrer i fuld flor, når man kommer ud og forkæler sig selv og hinanden.

Så var vi klar til et brusebad og vores 4 retters menu i restauranten. Vi valgte dog at sidde på verandaen, hvor vi kunne nyde solen, udsigten ud over søen, maden og ikke mindst solnedgangen med hinanden.

Ret nr. 2 var skalddyrssalat

4 udsøgte retter med tilhørende vine nød vi over et par timer, mens vi fik snakket om alt og intet uden afbrydelser fra en lille lyshåret knægt. Det var en skøn aften. Desserten eksploderede nærmest i vores maver sammen med  den tilhørende dessertvin, som tjeneren ikke helt fik held til at præsentere os for (fordi hun ikke kunne få et ord indført, måske?!). Både Henrik og jeg rejste os fra bordet med en fornemmelse af oppustethed.

4. og sidste ret var “jordbærdrøm”

Vi gik derfor en tur et stykke rundt om Knudsø for at slå maver og bøvse lidt af. Det virkede måske ikke særlig romantisk, at vi gik ræbende rundt, men for fanden, vi har jo kendt hinanden i over 13 år, så det var romantisk på sin egen måde. Søen var blikstille og træerne rundt om søen tegnede mørke silhouetter i den smukke aftenhimmel.

Fra aften gåturen

Med sådan en stor og dejlig sø med lette adgangsforhold til, så var man nærmest nødt til at starte dagen med en dukkert. Så da klokken var 8 gik vi over til søen.

Blikstille vand, klar til dukkert

Der var helt mennesketomt, så vi havde det hele for os selv og fik taget os en god svømmetur. Det var bare en dejlig måde at starte en varm sommerdag på.

Morgenbuffet med udsigt – om aftenen havde vi nydt middagen ved bordet udenfor vinduet

Efter en lækker morgenbuffet på hotellet kørte vi til Laven, hvorfra vi sejlede til Himmelbjerget. Jeg vil påstå, at jeg faktisk aldrig har været på Himmelbjerget. Min mor ville helt sikkert have korrigeret mig, hvis jeg har været der som barn, men det gør hun jo af gode grunde ikke nu. Uanset hvad, så kan jeg ikke huske, at jeg har været på Himmelbjerget tidligere.

Himmelbjerget med tårnet på

Vi sejlede som sagt dertil og kom derfor dertil fra Hotel Julsø. Derfra går det i sagens natur opad til selve bakketoppen “Himmelbjerget”, og den tur skal tilbagelægges til fods. Det var en flot og varm tur op til tårnet på Himmelbjerget.

Smuk tur gennem skov og landskab

Der var også en skøn udsigt fra Himmelbjerget. Vi havde et par timer, som vi skulle have til at gå, før vi kunne komme med rutebåden retur til Laven. Det var nu meget passende til at “bestige” bjerget, nyde udsigten og gå i området. Hvis man skal sejle med turbådene, så skal man nu nok vælge at sejle fra Silkeborg eller evt helt fra Ry. Turen til og fra Laven var lidt fesen, men hvis vi ikke var sejlet dertil, så havde vi ikke flotte den flotte opstigning til fods fra sø-siden.

Oprindeligt var Himmelbjerget privatejet. Det var helt tilbage i 1800-tallet, hvor digterpræsten St. Steensen Blicher kastede sin kærlighed på stedet og begyndte at afholde folkemøder på bakken (for det er faktisk, hvad Himmelbjerget teknisk set er). Ejeren af jorden, hvorpå Himmelbjerget ligger var dog ikke helt frisk på de der folkemøder. Det endte med at kongen (Chr. d. 8.) løste det problem ved at købe Himmelbjerget og give det til Danmark for at sikre, at alle havde adgang til det sted, som man dengang antog var Danmarks højeste punkt.

Udsigt fra tårnet

På Himmelbjerget står varetegnet i form af et 25 meter højt tårn. Tårnet er rejst til minde om Kong Frederik d. 7. fordi han gav Danmark Grundloven, der sikrede danskerne fæstefriheden. Meget naturligt holdes der grundlovsmøde på Himmelbjerget hvert år. Jeg kan læse mig til, at der gennem sommerferien også er specielle børnearrangementer om tirsdagen.

Besøget på Himmelbjerget var afslutningen på vores lille midt-uge-ophold, og vi vendte snuden hjem mod drengene og hundene. Jeg var utrolig taknemmelig for turen, og var så glad for stedet, maden og de egentlig også ganske simple oplevelser, som den midtjyske natur, havde beriget vores tur med.

Jeg var først lidt bange for, at jeg ville være trist og ked af turen og tænke for meget på, at det faktisk var en gave til mine forældre. Jeg ville være fuld af løgn, hvis jeg sagde, at det ikke strejfede mig flere gange på turen, men mest af alt gav det nok bare anledning til, at Henrik og jeg talte om mine forældre, og hvad forældre og bedsteforældre havde bidraget med af minder. Så fokus i stedet var på de gode ting, som man husker fremfor sorgen.

Skulle andre falde over en spotdeal fra Knudhule Badehotel eller bare har lyst til at tage afsted på ophold der, så siger jeg bare “go for it”. Især hvis det er sol og sommer, så er det helt perfekt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.