Opladning og gentagne tørringer på Rømø

Iben og jeg er gode gamle veninder helt tilbage fra, da vi gik på HF på Grenaa Gymnasium. Vi kørte i bus til og fra skole, og hold da kæft, hvor fik vi mange gode grin sammen dengang på vores busture.

Det er lykkedes for os at holde kontakten gennem de snart 30 år (hold da kæft, hvor virker jeg gammel,når jeg skriver sådan….)

Iben og jeg fik den idé for nogle måneder siden, at vi da skulle ud at ride på islændere og på wellnesstur sammen. Rømø var vores destination. Vi gik i gang med at finde et sommerhus, som vi kunne leje. Gennem facebook fandt vi et sommerhus, hvor der måtte være hunde (ikke nogen snak om hvor mange… den store fordel ved at leje privat) og hvor prisen var ganske overkommelig. Onsdag til søndag for kr. 1250 + forbrug.

På vej over dæmningen til Rømø

Jeg pakkede badetøj, løbetøj, ridetøj, travetøj  -og heldigvis også regntøj.

Iben og jeg tog derover onsdag. Henrik og Silas ville gøre os følgeskab torsdag aften. Så vi havde altså næsten to dage helt for os selv til ALT det,som vi havde planer om. Og det var ikke småting: Wellness, lange gåture med vores hunde, islænderridning, hundetræning, løbetur på stranden, afslapning, ansigtsmasker og god mad. Ja, alle kan jo se, at det kan man ikke nå på to dage.

To tidsoptimister, der jo også skulle huske at slappe af. Solen skinnede og det var smukt på Rømø om onsdagen. Vi startede med at gå en tur på 8 km langs vandet fra Sønderstrand og nordpå. Sådan et lækkert vejr skal man ikke misse.

Min trio på Rømø

Hundene fik virkelig ræset rundt. Vi gik og gik og mødte sådan set ikke et øje. Da vi startede turen kom en tysk indregistreret bil trillende forbi os på stranden. Et lidt mystisk køretøj med et “legehus” monteret bagpå på traileren. Bilen vendte om på stranden og kørte tilbage. Vi undrede og hver i sær over køretøjet.

Hundene hygger i det lave vand

Iben og jeg havde gået næsten to timer og havde ikke et mødt et øje. Jo faktisk havde vi mødt køer, der nærmest var store som huse. Udover dem havde vi ikke mødt nogen.

På vejen tilbage til vores biler, men stadig langt ude på stranden så vi pludselig “legehus-bilen” og ud af den sprang en håndfuld splitternøgne mænd, som begyndte at kaste spande med koldt Vadehavsvand på hinanden.

De var nok kørt så langt ud på stranden, fordi de forventede, at de kunne være alene derude. Så kom vi altså pludselig der. Heldigvis var det nogle flotte fyre, så vi nød vel bare synet og fniste lidt forlegne. Tilsyneladende mere forlegne end de nøgne tyskere, der bare gav fanden i vores tilstedeværelse, da de først havde spærret øjnene op i overraskelse over, at vi dukkede op ud af det blå.

Det var en smuk tur med solnedgang og overraskelser…

Tilbage i sommerhuset sov hundene godt foran brændeovnen. De havde helt sikkert fået ræset langt mere end vores 8 km på den tur. Småvåde og trætte. Godt at kunne krølle sig sammen i håndklædedækkenet foran brændeovnen.

Mic hviler og tørrer

Ovenpå den friske tur fik Iben og jeg os en god sund aftensmad. Her kan man bemærke, at Iben rigtig var i julestemning med en nisseøl. Jeg var så nødt til at drikke den anden øl helt på egen hånd.

Det var godt, at vi huskede at nyde det gode vejr onsdag, for torsdag var det knap så imponerende. Det var halvvådt, diset og lidt blæsende. Planen var jo ellers at ride på islænderheste. Det kunne have været fedt, men vi gad faktisk ikke give en formue for at sidde og blive kolde og våde på ryggen af hestene.

Vi luftede hundene omkring Kommandørgården (som vi boede få hundrede meter fra). Der var en hunde-legeplads inde på deres campingareal. Der var lidt sjove ting, som man kunne aktivere sine hunde med. Men måske ikke lige i det tempo, som jeg normalt forcerer agilityforhindringer med.

Der var også dette her A-bræt, som det altså nok ikke helt var, men det var, hvad både Iben og jeg så det som. Hvis man sendte sin hund over, så gemte der sig grimme overraskelse på nedgangen i form af huller.

Vi lagde en slagplan for resten af dagen. En løbetur ved Lakolk Strand hundene. På vej til Lakolk begyndte det at regne, men vi var stædige og ville løbe den planlagte tur. Vi og hundene kunne jo nok tørre igen efter turen, og så var Iben og jeg nok endnu mere klar til vores wellnesstur på Enjoy Resort.

Så er løbespandet klar

Hundene fik deres seler på og vi vores løbebælter på, og så løb vi en tur langs vandet. Lækkert sted at løbe, men regn og blæst kunne vi sagtens have undværet.

Vi blev blæst igennem på turen og det var ikke kun sved, vi var våde af

Det var fantastisk at bruge eftermiddagen på wellness og fiskespa. Ægte venindehygge. Det var lige, hvad jeg trængte til. Vildt mærkeligt bare at være på venindetur uden barn/familie, hvor hovedformålet bare var venindehygge (ikke stævne eller VM tur). Det må man sgu godt unde sig selv en gang i mellem.

Efter være blevet opløst i diverse bade og bassiner, så var vi klar til at lave mad til, at Silas og Henrik skulle komme om aftenen.

Fredag formiddag nåede Iben og jeg endnu en god lang luftetur langs vandet og i klitområderne med hundene. Så var det tid til at Iben vendte snuden hjem mod Fyn.

Sommerhus er hygge og samvær, for mig i hvert fald. Det er gåture,  hjemmebagte boller og brætspil.

Sommerhus er også at sove længe og hygge sig under dynen i stuen. Bare fordi der ikke rigtig er noget, som man skal nå og bare skal slappe af.

Tegneserielæsning under tæppet i stuen, når man lige er vågnet

Der er heller ikke meget andet at lave på Rømø på denne årstid. Øen er næsten affolket, så der er ikke meget action og ikke mange butikker med liv i.

Min familie havde ikke rigtig fået pakket Rømø-outdoortøjet, men det skulle jo ikke forhindre hundene og mig i at få frisk luft, men lad mig bare sige med det samme, at resten af weekenden var der nærmest ikke en halv times sammenhængende tørvejr, så alle ture krævede stort set regntøj.

Billederne herunder er fra samme gåtur. Total omskifteligt vejr. Regn, sol, regn i en lang gentagelse på min to timers tur, som var fordelt over flere destinationer.

Regn på første tur ved vandet

Henrik og jeg startede med at køre til stranden for at gå tur. Efter mindre end 20 minutter var Henrik gennemblødt og jeg kørte ham tilbage til sommerhuset.

Derefter vovede jeg mig i hundeskoven. Min tanke var, at ingen da gad at tage i hundeskoven på Rømø i regnvejr. Det lykkedes mig også at navigere udenom de få gæster, som også var forbi skoven på samme tid, som jeg var der.

Tre regnvåde hunde i hundeskoven

Hundeskoven var for kedelig og for lille. Desuden kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt tre lorteposer på stranden. Det går jo ikke. Så jeg kørte ned på stranden for at rydde op efter mig. Så skinnede solen, og jeg tog en tur mere langs vandet.

Høj vandstand og solskin. Men på trods af, at vi allerede havde gået en tur ved vandet og en tur i skoven, så var hundene friske på endnu en spurt langs vandet
Men det trak op til regn igen, men vi nåede da hjem i tørvejr

Hjemme stod den på nem aftensmad. Pizza fra Dagli´ Brugsen. Ikke turens bedste måltid. Især ikke den øverste pizza. Den var faktisk slet ikke spor god. Den nederste var ok af en frostpizza. Man må gerne være lidt doven i et sommerhus.

Søndag var sidste dag på Rømø og tilbage var stort set kun at gøre rent i sommerhuset. Det var virkelig tiltrængt. Fuji har været total i fæld. Selvom hun nærmest allerede er helt skaldet, så kunne hun alligevel blive ved med at smide pels. Selvom jeg havde støvsuget flere gange undervejs, så var der stadig Fuji alle vegne.

Men jeg nåede da alligevel at løbe 5 km med hundene, inden den stod på oprydning, pakning og rengøring.

Søndag var det også lortevejr. De, som var kørt ned til stranden for at køre langs vandet, måtte vende om, for der var ingen vej i dagens anledning.


Jeg kan godt lide de her udenforsæsonensommerhusture. De giver lige en hurtig lynopladning og lidt ekstra hygge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *