I år skulle vi for første gange prøve kræfter med at holde familiejulen. Ny situation, ny jul og nye traditioner.
Vi kunne ikke holde min mors klassiske jul, da min mor jo døde i marts. Så vi var tvunget ud i et nye jule-ståsted. Det kunne vi naturligvis også sagtens. Så det blev faktisk en rigtig hyggelig jul, hvilket jeg også havde forventet.
Jeg har i mange år holdt jul hos mine forældre (eller nogle år hos mine svigerforældre), men jeg har aldrig holdt jul for nogle af mine forældre. Vi havde inviteret min far til at komme og holde jul hos os. Det ville han heldigvis gerne, og han dukkede op d. 23. dec. Måske var det også meget rart for ham, at komme ud af de vante julerammer, for min mor var rimelig traditionsbunden, så der var meget der “plejede at være”.
Vi er ikke så hurtige på juleaftrækkeren her i huset, så juletræet hentede vi først sent om eftermiddagen d. 22. dec. Vi kunne nøjes med at gå 400 meter op ad vejen og udvælge vores træ, fælde det og bære det hjem. Det var jo lige til at holde til.
Det blev faktisk juleaftensdag kl 12, før Silas og jeg fik pyntet træet. Vi har “no style” juletræ. Det er gamle ting, tilfældige ting, sjove ting og bare julepynt, men der er også ting fra mine bedsteforældre. F.eks er juletræstæppet fra min farmor. Selvom en lumsk lille gnaver har lavet et hul i det, så bliver det her, for det var min farmors.
Stjernen er dog en meget sølle historie, som vist havde passet bedre til de små juletræer, som vi tidligere har haft, når vi ikke har skullet holde julen. Måske er det tid til at ønske sig en ordentlig top-stjerne, som passer til de nye traditioner. Den her er sgu lidt sølle, og vi måtte sætte en fugl til at vogte den lille stjerne.
Tobias og hans kæreste Camilla kom om eftermiddagen d. 24., mens vi knoklede afsted med forberedelserne til julemiddagen. Risengrøden (ja vi starter med risengrød) kogte sig selv under dynen i gæsteværelset. Kartoflerne (til brunede) var pillede og de hvide kartofler var skrællede. Jeg havde lavet en super lækker salat, som jeg havde tyvstjålet fra et DR Julemadsprogram. Den kunne man da heldigvis lave nogle timer i forvejen.
Mens jeg stod og svedte i køkkenet, sendte jeg mere end en meget imponeret tanke til min mor. Jeg er imponeret over, at hun kunne holde styr på alt det julemad. Min mors julemiddag havde flæskesteg, andesteg, medister, æbler med gele, rødkål, hvide kartofler, brune kartofler, sovs og franske kartofler. Jeg husker det som om, at det altid passede på punkt og prikke. Når maden blev serveret var det hele varmt, når det kom på bordet. Det var svært at få lov at give en hånd med, for hun ville faktisk gerne styre det selv. Jeg synes skisme det var noget af en opgave af få det til at passe for vores julemiddag, at det hele var færdigt på samme tid.
Det var svært at få til at gå op i en højere enhed. Først brændte jeg karamellen af til de brunede kartofler og måtte lave en ny omgang karamel. Sovsen med andesky tog fusen på Henrik (som ellers aldrig fejler madlavningen, men altid laver fantastiske saucer/sovse), og den fik en meget lidt charmerende konsistens, så det var en ommer – uden andesky.
Vi hyggede længe med mad og god rødvin. Vi spiste os også den obligatoriske julepukkel på.
Så skulle der vaskes op og endelig (sådan følte Silas det vist) skulle vi danse om juletræet og pakke gaver op. Mine to dejlige drenge puttede gaverne under træet, mens andre vaskede op.
Min far havde medbragt sanghæfterne, så vi også havde noget at synge ud fra. Det kneb dog lidt med kombinationen hyggebelysning og læselys for min far, men det er der da også råd for.
Efter dans om træet, skulle der deles pakker ud. Vi slår med terninger. Når man slår en sekser, må man hente en pakke under træet og give den til den retmæssige modtager. Så kigger alle mand med, når pakken bliver pakket op, så vi alle kan nyde pakkernes indhold. Jeg synes, at det er en rigtig fin måde at få set hinandens pakker på. Ellers går det hele bare så hurtigt og ingen får set noget.
Mine pakker var nu ret lette at overskue. Jeg har skruet ned for pakke-showet. Jeg får faktisk kun gave af Henrik, min far og Tobias/Camilla. Jeg giver også kun gave til mine børn, Henrik, min far og min yngste niece.
I gaverne i år har jeg fået masser af lys. Både til træning med hundene udenfor og til at få blid og behagelig opvågning her i den mørke tid.
Jeg synes, at gaveræset generelt har taget overhånd. Vi giver normalvis ikke vildt dyre gaver i vores familie, og for nogle år siden skar jeg ned på antallet, som jeg var “på gave” med. Jeg kan faktisk godt lide at få gaver, men alligevel synes jeg godt at det kan tage overhånd, og det kan også være svært at finde på noget til ønskesedlen.
Det er dog ikke altid, at jeg selv bruger folks ønskesedler, når jeg skal købe gaver. Jeg elsker, når jeg finder gaven “med hjertet”. Altså bare køber en gave, fordi jeg synes, at der er et perfekt match mellem gave og modtager.
Når alle pakker er pakket ud, så hygger vi videre og æder juleslik. Klokken var faktisk 23.30 før vi var så langt, hvor alle pakker var pakket op, og slikfadet kom på bordet.
Alle gæster blev natten over, og vi fik stablet en lille julefrokost på benene 1. juledag. Selvom jeg syntes, at jeg havde skruet rigtig meget ned på mængden ift det som min mor altid diskede op med 1. juledag, så synes jeg alligevel, at jeg kunne trille fra bordet.
Tobias og Camilla trillede hjem mod Herning ud på eftermiddagen, og min far blev et par dage mere. Vi kastede os over puslespilshygge sammen om aftenen, og det puslespil er jeg ikke engang i mål med endnu.
Vi klarede os fint igennem en ny slags jul, og nu ved vi, at vi også kan klare det igen til næste år.