Farvel 2018

… og meget hjertelig velkommen 2019.

Umiddelbart tænker jeg ikke, at 2018 har været “mit” år. Det har ikke været et år, hvor de gode ting har trukket de store overskrifter. Det bedste jeg umidddelbart kan sige om 2018 er, at sommeren var fantastisk, lang, varm og tør. Men jeg har med længsel ventet på, at det skulle blive nytår, så vi kunne skrive 2019, og et nyt år kunne begynde. Selvom jeg allerede nu ved, at 2019 også kommer til at byde forandringer, så tager jeg imod året og fremtiden med åbent sind.

Jeg overbevist om, at når jeg nu sætter mig ned og kigger tilbage på 2018, så er jo slet slet ikke den rene elendighed. Der har også været rigtig mange gode oplevelser. Det er en af de gode ting ved tilbageblik over året, der nu er i mit bakspejl.

Jeg kastede mig også ind i 2018 med planer om USA tur, hundehvalpe og familieferier. Der var ikke rigtig noget af det, som helt blev som forventet. Men hvad bød 2018 så mig og mine kære??

Januar:
Vi fejrede nytår i sommerhus i Vestjylland sammen med nogle venner. En god start på det nye år.

Agilitymæssigt lagde jeg ud med at satse stærkt på MicMic. Vi var på kursus hos Claudia Elsner, og Mic var total i hopla.

Det var også i januar, at jeg tog et smut til Royal Arena for at opleve Depeche Mode endnu engang. I sommeren 2017 havde jeg også set dem i Parken.

Det var anden gang på samme turné. Jeg er så meget devoted til Depeche Mode, at jeg gerne havde taget samme turné et par gange mere. Men men gratis er det jo ikke ligefrem.

Fordi jeg havde parringsplaner med MicMic så startede jeg kun hende i starten af sæsonen. Dvs til stævnerne i ridehus. I januar var hun en tur med i Højme, hvor hun løb super godt.

Når man har to forskellige størrelser hund, så kan man komme til at bruge mange dage på stævner, når den ene dag/weekend er for små/mellem og den anden for store hunde. Så enten vælger jeg at prioritere en af størrelserne eller helt at fravælge ridehusstævnerne.

Februar
Jeg begynder intensivt at kigge efter ny bil og får målt og vejet mange biler gennem de næste par måneder. Det er dog kun målt, jeg gør sådan helt bogstaveligt. Med tre hunde og en familie og en campingvogn på krogen, så er der mange ting, der skal gå op i en højere enhed.

Fuji og jeg træner Running Contacts meget intensivt. Running-delen er tilsyneladende noget lettere for hende end contact-delen, og trods meget ihærdig træning, så lægger jeg det på hylden igen senere på året. Jeg står stadig i et vadested.

Jeg gennemgår DKK´s opdrætteruddannelse, og kan nu kalde mig DKK Uddannet opdrætter.

Marts
I uge 9 havde Visit Sønderjylland et fantastisk arrangement. “Sønderjysk Gourmetuge” For et rimelig beskedent beløb (kr. 230) kan man i denne uge på udvalgte gourmetrestauranterne nyde en 3 retters menu, som den enkelte restaurant selv har tilrettelagt. Jeg glæder mig allerede til uge 9 i år.

Jeg lavede et arrangement for begynder-konkurrenceudøvere og andre, der gerne ville “lege” agility-konkurrence for at give deres hund og dem selv en konkurrenceoplevelse. Dvs jeg lavede et set-up som en konkurrence. Det var en kæmpe succes, og jeg overvejer om jeg skulle gentage det her i 19?!

Frem til d. 22. marts skete der sådan set ikke så meget. Indtil jeg denne torsdag. Jeg kørte på Køge Bugt motorvejen ud for Solrød, da min far ringede til mig, og fortalte, at han havde ringet efter en ambulance til min mor, som var faldet om i badet, og han kunne ikke komme i kontakt med hende.

Trods min fars og reddernes ihærdige genoplivningsforsøg kom min mor desværre aldrig tilbage til livet. Hvordan det er at miste en mor, som man elsker og respekterer, kan man slet ikke forestille sig. Det finder man først ud af, når man oplever det. Jeg ville gerne have beholdt hende 10 år mere.

Min mor dør lige inden påske. Selvom min plan først på året havde været en spontan ferie et eller andet sted hen sammen med familien, så var motivation til det projekt ikke tilstede.

Resten af marts måned var mærket meget af sorg, bisættelse og div. praktisk gøremål. Jeg fik få dage efter muligheden for at koble lidt af med et kursus med Fuji hos Tina Tøndering, hvor jeg måske tudede lige så meget, som jeg løb agility. Fuji var i øvrigt en helt fantastisk støtte for mig. Mange tror måske, at det er Ninja, der er min puttehund, men nej Fuji er en fantastisk puttehund. Ninja vil helst nøjes med at ligge for ens fødder eller bare være tæt på.

April
Jeg tager hul på at træne en ny disciplin. Jeg melder mig til 10 ganges lydighedstræning hos Anne Kew. Både Fuji og jeg synes, at det er meget interessant. Vi træner fra april og frem til sommerferien, så har jeg fået noget at arbejde videre med, så jeg på et eller andet tidspunkt kan stille i en LP prøve. Mon ikke den dag kommer i 2019?

MicMic bliver genparret med Bentlise Hope to Play (Sky), og jeg krydser fingre for, at der denne gang kommer hvalpe. Da hun blev parret i sommeren 2017 gik hun desværre tom.

Jeg får godkendt min kennelmærkeansøgning, og har nu kennelnavnet “BilDeVotion”, som er en sammenskrivning af mit efternavn Bilde og Devotion, som betyder at man er hengiven, dedikeret, forguder.

Faktisk er det også egentlig også et Depeche Mode relateret ord, fordi Depeche-fans kalder sig Devotees. Pt er der dog lange udsigter til at kennelmærket kommer i brug, men jeg har det da, hvis det en dag viser sig at blive aktuelt.

Maj
Henrik og jeg er i Aarhus og se musicalen “Seebach”. Det var virkelig en fantastisk musical, som Fredericia Teater havde fået sat op. Det gav nok et andet syn på familien Seebach eller måske bare et indblik. Sangene var flot flettet ind i historien.

MicMic bliver scannet drægtig, men lidt skuffende kun med en hvalp.

Her i maj dumper helligdagsstævnerne også ind, og der plejer jeg at tage afsted sammen med Silas. Som jeg husker det, så løber jeg mere eller mindre som en sæk kartofler til stævner i Viby og Ribe. Det er i hvert fald ikke mig, der rydder præmiebordene.

Men Silas og jeg hygger os med hinanden på stævnepladsen. Silas hygger i vognen, mens jeg løber, og bagefter hygger vi sammen. Det er ikke så hektisk, når man løber over flere dage.

Maj byder på flere helligdage, og vi tager også til stævne i pinsen. Der er også dømt mor/søn-hygge og agility i lækkert vejr.

Vejret er bare helt fantastisk i maj. Man tror næsten hver dag, at det er den sidste sommerdag, allerede her inden sommeren faktisk er gået igang.

Med 3 km til stranden, så er vi ved vandet mange gange, og hundene bader lystigt. Og sommeren fortsætter bare derudaf.

Henrik og jeg udfordrer vores højdeskræk med Bridgewalking på Den gamle Lillebæltsbro. Det var en fantastisk smuk oplevelse på en dag med meget klart vejr. Og det var i øvrigt ikke værre end at stå og kigge ud over rælingen på et skib.

Juni
Silas har en overnatningsaftale, så Henrik og jeg bliver enige om at smutte en tur til Kanalbyen i Fredericia for at prøve at stå på StandUp PAddle board. Jeg havde forinden købt et selv, men det kunne jo være sjovt at prøve sammen, og jeg kunne måske få nogle tekniske fif.

Det var bare sådan en super hyggelig aften, hvor vi fik os lidt alene-tid og fik set Fredericia, gået tur langs vandet ved solnedgang. Det var en dejlig måde at starte juni måned på

Vi fik besøgt Lege House. Perfekt legested for børn og barnlige sjæle, der har fantasi med klodser.

Henrik og jeg tog på et fantastisk ophold sammen på Knudhule Badehotel. Det var det mest fantastisk sommervejr, og vi badede i Knud Sø lige udenfor hotellet.

Vi nød den lækreste menu, men taler idag mest om desserten, som med sin blanding af sorbet og boblevand fik os til at dingle berusede og småbøvsende rundt langs Knud Sø.

Dagen efter var vi en tur på Himmelbjerget. Vi sejlede dertil og “besteg” bjerget fra vandsiden.

Det var i det hele taget en helt vidunderlig tur i det fantastiske sommervejr. Opholdet var egentlig en gave fra os og min bror til mine forældre, men vi købte det af min far, og det overskyggede heldigvis ikke oplevelsen.

13. juni var MicMic endelig klar til at levere den livlige hvalp, som jeg havde mærket og set ved hele to scanninger. Jeg var først ret skuffet over, at der kun var en hvalp, men jeg glædede mig til hvalpen skulle komme.

Det viste sig dog, at det var det rene flop. Hvalpen døde under fødslen. Godt for det, for den var svært misdannet i hoved og forpoter. ØV!

11 dage efter denne oplevelse inviterede Anja fra Sheltie4You mig til at være med til sin tæves fødsel. Det ville jeg da meget gerne. Så jeg endte med at få en mere eller mindre væsentlig rolle i den fødsel. Det brygger min hjerne på et blogindlæg om.

Nu siger vi måske, at det slet ikke regnede denne sommer, men det gjorde det faktisk. I hvert fald var vi taget til Vedsted Sø Festival, hvor vi fik udforsket nye udflugtssteder i vores lokalområde. Vi fik også prøvet lidt spas på vandet

Juli
Juli starter med agility ugekursus hos DCH Kolding. Stinkende varmt, men jeg havde heldigvis et par hunde at skifte imellem. Heldigvis for de mange træningspas havde været hård kost for en hund, synes jeg.

Vi får rigtig mange gode fif med os hjem fra kurset og mange meget hyggelige dage sammen med blandt andet Fujis søskende Darwin og Doody.

Hele familien er sammen med Foreningen Cancerramte Børn inde at se Jels Vikingespil. Det kan vi i øvrigt altid anbefale, at man tager ind og ser. De spiller hvert år i juli, og de er meget professionelle og forestillingerne er altid spændende.

Tine er så sød at invitere mig med på Lydigheds Camp i Hjallerup/Løkken. Jeg nyder weekenden sammen med lydighedsnørder og få en masse super gode tricks til den videre lydighedstræning. Vi hygger, snakker, spiser og træner, mens vi nyder sommervejret.

D. 12. juli får jeg leveret min næsten nye fine bil, som jeg havde ventet på i næsten 4 måneder. Den er hentet hjem fra Tyskland af en professionel(!). Den bilhandel kan jeg skrive lange blogindlæg om, og det skal der skam også nok komme, når jeg engang “kommer i mål” med den handel.

I år deltager jeg til ugestævnet (Jutlandia Cup). Henrik er så sød at tage med og melde sig som fuldtidshjælper. Så hele familien er afsted.

Det er afsindig varmt med temperaturer nogle dage over 30 grader. Underlaget er stenhårdt og græsset visnet væk.

Jeg har helt klart sæsonenens allerbedste løb til Jutlandia Cup, hvor Ninja hele to gange løber sig til en plads i Top 10 i det meget flotte selskab i den åbne klasse med ca 200 deltagere fra mange lande. Mic løb 5 løb til Jutlandia Cup. Det ene var åben klasse, hvor hun løb sig til en 5. plads. Det var også vildt flot, for jeg havde jo stort set ikke løbet med hende siden marts måned.

Silas og jeg har lidt mere ferie end Henrik, så vi tager en tur op til min gode gamle veninde Charlotte i Tange. Der var vi på El-museet. Det var faktisk ganske interessant. Godt nok kunne jeg ikke lige svare på alle Silas´ nørdede spørgsmål, da fysik ikke lige var der, hvor mine ører var mest spidse i folkeskolen.

En enkelt bryllupsfest hos min niece blev det også til. Egentlig blev de i stilhed gift i 2017, men nu måtte vi andre også være med til at fejre dem. Der går år mellem bryllupperne i mit liv. På den anden side er jeg jo heller ikke selv gift, så jeg bidrager jo ikke rigtig til den statistik.

Vi fejrer Henriks fødselsdag med at lave en surprise picnic med tilhørende kanotur på Haderslev Dam. Igen får vi set vores lokalområde fra nye vinkler.

Mine sidste forberedelser inden Fuji skal afsted til parring i Tyskland er en hjertescanning. Bare for at være sikker…..

Jeg ved, at hendes farfars kuldbror og et afkom fra ham havde Dilateret Kardio Myopati (DCM) og jeg synes, at Fuji pustede “for meget” ved træning – ingen andre kunne dog se det, når jeg spurgte. Jeg vil være meget ked af at give hjertfejl videre, så jeg scanner for en sikkerheds skyld. Desværre viste scanningen af Fujis hjerte, at hun har forstadiet til DCM. Parringen blev øjeblikkeligt aflyst, og forståeligt nok er jeg trist og bekymret for min hund.

Fuji har siden fået hjertemedicin to gange dagligt, og det har ved kontrolscanning vist sig at være effektivt. Så jeg er ikke så bekymret mere.

August
Denne måned starte altid godt. Det synes Silas helt sikkert. For han har nemlig fødselsdag d. 1. august.

Silas ønskede sig en tur i et tivoli, så vi kørte til Aarhus, hvor vi gik i Tivoli Friheden. Min far var så sød at gøre os følgeskab. Så vi havde en rigtig hyggelig familiedag.

Vores eneste reelle familieferie blev en 3-4 dage på camping ved Skamlingsbanken. Jeg magtede bare ikke den store køretur, men ville bare gerne lidt væk og slappe af med familien. Silas stemte for en plads med mini golf og vandland.

Jeg konstaterer, at MicMic ikke er rentgående og får hende tjekket igennem, hvor det konstateres, at der både er noget i skulder og ryg som driller hende. Faktisk virker det til, at jeg først nu er ved at få has på det, og jeg tror, at vi snart kan løbe sammen igen.

Det er også i august måned, at vi påbegynder vores badeværelsesprojekt. Vi er faktisk stadig ikke i mål. Men vi startede med at bryde spabadet ned, for vi har nok max brugt det 5 gange i de 10 år, vi har boet her. Så den plads tænker vi, at vi kan bruge mere fornuftigt.

Inden august forsvinder så har jeg også en dejlig oplevelse til Jysk Mesterskab i DCH Ribe. Ninja og jeg har de tre foregående år vundet det jyske mesterskab i stor klasse. Det klarer vi ikke helt i 2018. Vi bliver dog nr. 3. Men faktisk bliver jeg Jysk Mester, men med Saras Audi, som jeg aldrig havde løbet med før dette stævne. Sara er desværre forhindret pga sygdom i familien og viser mig den tillid at låne mig Audi på denne dag.

September
Det er ofte en stævnetravl måned, men det er det slet ikke for mig. Hen over sommeren går agility-pusten helt ud af mig, og jeg har ikke spor lyst til at løbe agility. Min lyst er heldigvis vendt tilbage i løbet af vintersæsonen, så jeg vil være at finde på stævnepladserne i 2019 også.

Traditionen tro deltager vi ved Stafet for Livet i Haderslev. Det er så flot en stafet i de smukkeste omgivelser. Billedet herunder er fra Fighter-runden, hvor Silas går med rundt. Desværre synes regnen også, at den skal blande sig på denne runde.

Lidt forsinket fejrer vi Silas´ fødselsdag for hans klasse. Vi inviterer på svømmehalstur på Gammelbro Camping. Det er så smart for man må også benytte alle legepladsfaciliteterne med klatretårne, mooncars, hoppepuder osv. Så der er virkelig gang i nogle fantastiske lege for de 10 årige.

Vi var også med Foreningen Cancerramte Børn i Legoland. Det er jo altid et hit for især Silas, der elsker Legoland. Jeg bruger som regel en del af tiden på at sælge kort til foreningens medlemmer.

Oktober
Et af de helt store højdepunkter er årets tur til VM i agility. Selvom turen ikke rigtig er noget, som vi har planlagt på forhånd, så tror jeg, at hele selskabet er meget glad for at have taget turen til det svenske.

Der er altid masser af fed agility at se, men i år får den danske lejr altså også en Verdensmester med hjem, da Natasha og Moviestar gør rent bord i lille klasse. Det er helt fantastisk at overvære.

Henrik har som en del af julegaven 2017 inviteret mig på en overraskelse en fredag aften. Det viser sig at vi skal i Fredericia Teater og se Tarzan. Efter at have set opsætningen på Seebach og Klokkeren fra Notre Dame, så synes jeg, at denne opsætning blegnede lidt. Men vi har en dejlig aften sammen, og forestillingen er jo heller ikke dårlig.

Det er efterårsferie. Lidt spontant tager vi en sommerhustur på Sjælland. Silas kunne bare godt tænke sig en tur i Zoo i sin efterårsferie. Så vi pakker bilen og tager afsted.

Jeg låner et et sommerhus af nogle venner. Der er ingen wifi og ingen TV, så der blive plads til en anden slags samvær. Brætspil og gåture, og faktisk er det nærmest sommervejr i uge 42, så det er virkelig perfekt til at komme ud og opleve naturen omkring Kirke Hyllinge/Kyndeløse

November
Denne måned er vist mest præget af, at jeg arbejdsmæssigt opholder mig en del dage i det sydfynske, hvor jeg/firmaet har vundet en stor opgave, så det bliver en måned, hvor min bil får trillet nogle lange ture hen over Fyn nogle dage om ugen.

Årets firmajulefrokost holdes i Cirkusbygningen Wallman. Kæmpestort arrangement med servering til flere hundrede mennesker og løbende undeholdning. Bagefter laves faciliteterne om til natklub.

Vi deltager i Foreningen Cancerramte Børns juletræsfest i Odense, hvor vi laver juledekorationer og snakker med andre familier. Det er altid et bragende hyggeligt arrangment, hvor også julemanden kigger forbi med en personlig gave til hvert barn.

December
Min ungdomsveninde Iben og jeg lejer et sommerhus på Rømø, og giver den gas med venindehygge bare hende og jeg sammen med vores hunde. Henrik og Silas støder til sammen med det meget dårlige vejr. Rømø er bare lidt hyggeligere, når vejret er godt

Der er bare noget særligt over Vadehavet og den brede strand ved lavvande. Så er der bare plads til alle, i hvert fald her udenfor sæsonen.

Inden vi får set os om, så er det juleaften. Den tjans stod vi for, og min far samt Tobias med kæreste kommer og fejrer julen sammen med os. Både juleaften og 1. juledag. Så vi får prøvet at stå for hele juletraktementet, men vi klarer det fint, hvis jeg selv skal sige det.

En af årets sidste dag er vi en tur i Randers Regnskov. Det er mange år siden, at vi har været der sidst. Der var Silas nok kun 3-4 år, og fik ikke helt så meget ud af det. Det gør han til gengæld denne gang.

Nytårsaften bliver også holdt hos os, men denne gang sammen med gode venner. Faktisk de samme som vi gik ind i 2018 sammen med. Hos os er nytårsaften bare mest noget med at spise god mad hele aftenen. Faktisk er det Silas, der måtte komme og prikke til os voksne ved bordet og sige, at der kun er 6 minutter til rådhusklokkerne ringer et nyt år ind.

Vores tilsammen 7 hunde gasser vi af med en tur til vandet, hvor de spæner rundt (og bader) i en time. Så er både de og vi klar til at gå et nyt år i møde.

Bum, så sluttede 2018 med alt, hvad det år bragte med sig af sorger og glæder. Hvis du holdt ud så længe, så ved du også, at mit 2018 virkelig var en pose blandede bolcher. Men jeg vågner op hver morgen og tror på det bedste i dagen.