Forandringens vinde

2019 er et helt nyt og friskt år!! Yes!! Det har jeg set frem mod med glæde og forventning, men måske havde jeg ikke lige forestillet mig, hvad året kunne have i ærmet allerede på de første tre uger af 2019. Jøses, altså!

Men jeg er sådan set stadig fast besluttet på, at året 2019 skal blive et godt år. Den ene ting, der var i ærmet, kan uanset hvordan jeg vender og drejer det ikke blive godt, så den skriver jeg ikke noget om i dette indlæg. Det skal jeg nok lige fordøje lidt mere, før jeg er klar til det.

Den anden ting i ærmet kommer, uanset hvordan jeg vender og drejer det til at berøre mig, min familie og min hverdag. Det behøver jo ikke at være på den dårlige måde, så indtil andet er set, så går jeg efter og tror på gode forandringer.

Fredag d. 3. januar modtog jeg en opringning fra min chef, der ville fortælle mig, at den lille fikse 4 x Gazelle virksomhed med ca 70 ansatte, som jeg gennem de sidste 4 år har arbejdet hos var blevet solgt til branchens mastodont. Det har været en helt fantastisk rejse med masser af udvikling, hvor jeg virkelig synes, at jeg har haft mulighed for at påvirke forretningen og bestemt også har andel i den store succes.

Chefens besked var jeg ikke helt forberedt på. Dem som kender mig ved måske også, at jeg er kontrol-freak med stort K. Jeg vil gerne selv bestemme, hvor jeg går hen og hvornår jeg går derhen, og faktisk også helst hvilken vej, jeg går derhen. Sådan har jeg det stort set i alle livets henseender. Det passer mig bestemt ikke, når jeg får “dukkefører” på. Men livet er jo ikke altid tilpasset den mentalitet, og det har jeg overlevet masser af gange. Jeg finder alligevel altid en plads og ro, der hvor livet og omgivelserne skubber mig hen.

Nå, men efter at være blevet solgt sammen med ringbind, vaskemaskiner og brugt arbejdstøj, så brugte jeg lige året første weekend på at drømme underlige ting om natten og tænke mange urolige tanker. Det hele fløj rundt i hovedet på mig. Det var seriøst nogle rodede drømme, hvor elementer og personer, som jeg har oplevet og kendt gennem mine 23 år i branchen optrådte som en skør collage. For jeg er en person, der trives meget dårligt med uvished, og nu var der rod i mit “billede”.

I årets første weekend sendte jeg mange tanker til de af mine facebookvenner, der gennem det sidste års tid har delt deres bekymringer og følelser i forbindelse med fyringsrunder på deres jobs – uanset om de blev prikket ud eller gik fri. Nu kendte jeg pludselig godt deres følelse af afmagt og uvished. Jeg smagte en lille flig af den, selvom det måske alligevel var anderledes. Jeg har faktisk aldrig oplevet ufrivilligt at blive “sat af posten”, og det frustrerede mig lidt, at jeg ikke lige var klar med en plan eller vidste, hvad min fremtidige position ville blive, når jeg sådan blev taget med bukserne nede. Det er ikke fordi, at jeg er fyret, men der vil uanset, hvordan jeg vender og drejer det blive ændret i mine arbejdsopgaver mm.

Er jeg bekymret nu? Nej faktisk ikke. Jeg har mødt den store koncerns HR-direktør og talt med flere interessante personer i koncernen, som har interesse i mine mange kompetencer, hvis man kan sige det sådan. Når man kommer fra en mindre virksomhed, så er man rustet til at klare rigtig mange opgaver på egen hånd.

Man vil gerne “genhuse” så mange af mine kolleger som muligt, og min opfattelse er bestemt også, at man vil forsøge, at finde nogle gode jobs til os, hvor vores kompetencer kan blive brugt bedst muligt. Jeg kan godt øjne et match mellem den nye og ejer og mig selv. Jeg ser en interessant virksomhed, hvor jeg sagtens kan se mig selv bidrage med masser af ting i. Jeg kan også se dem bidrage med nogle nye og interessante udfordringer til mig. Lige nu går jeg bare og venter på at et konkret udspil fra dem på baggrund af de 3 samtaler, jeg har haft med forskellige mennesker i firmaet.

Samtidig oplever jeg, at min LinkedIn profil er ekstra ordinær varm lige i øjeblikket – uden at jeg vel at mærke har gjort noget for det. Der har været en del “kiggere” forbi end der plejer at være. Deriblandt også en konkret henvendelse. Når jeg nu ikke selv har gjort en indsats for noget, så ser det bestemt ud som om der findes muligheder derude, hvis “genhusningsprojektet” ikke kommer til at virke for mig.

Fordi jeg har bestemt, at 2019 bliver et nyt og fantastisk år, så tager jeg imod denne nye situation med åbne arme. Jeg trænger også lidt til nye udfordringer. Nu håber jeg bare, at jeg lander et godt og spændende sted.

Her tænker du på “Forandringens vinde”

Skriv et svar til Kathrine Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *