Jysk mester for femte gang i træk

Ja, det er faktisk hvad, der er overgået mig. Utrolig nok, men sandt! Fordelt på 3 hunde i 3 størrelser.

Pokaler for Jysk Mesterskab 2015-2016-2017-2018-2019

“Skal du iøvrigt forsvare dit jyske mesterskab…?” Messengerbeskeden var fra Sara. Sidste år lånte jeg hendes hund Audi til Jysk Mesterskab, fordi hun var blevet forhindret, og ikke syntes, at hendes hunde skulle snydes for at løbe agility, nu hvor de alligevel var meldt til og startgebyret betalt.

Jeg fik dengang æren af at løbe med Audi. Hun er en gammel rutineret agilityrotte forklædt som en FT Cocker. En hund, der kræver lidt stemmevolumen og bestemthed på banen. Noget anderledes at løbe med end mine egne. Men hun minder måske lidt om min gamle sheltie Diva, når det kommer til det. Men tilbage til Audi og mig. Trods vi ikke kendte hinanden, så klarede vi skærene og endte meget overraskende som Jysk Mester 2018.

Jeg takkede ja til invitationen til at forsvare titlen i år. Det kunne jo være meget sjovt, selvom Audi og jeg dybest set ikke kender hinanden, og i øvrigt heller aldrig har trænet sammen.

Det var naturligvis også min plan at løbe med MicMic, så når jeg alligevel var der, så kunne det jo være sjovt nok at løbe med Audi også.

Så jeg meldte både Audi og MicMic til. I første omgang valgte jeg dog at trække MicMics tilmelding, da hun blev halt til stævnet i Kolding for tre uger siden. Jeg aner ikke hvorfor. Hun var gennemgået hos en kiropraktor tirsdag inden stævnet uden anmærkninger, og der var ikke sket noget op til eller under stævnet, så vidt jeg havde observeret. Men det var som om højre skulder pludselig drillede hende søndag, hvor hun begyndte at halte, og så var den stævneweekend slut for hende.

Jeg gav hende ro og smertestillende og fik hende tjekket efter en lille uge. Der var ikke noget at finde på hendes skulder. Så har jeg trænet lige så stille og har ikke kunnet se noget. Så jeg meldte hende til JM igen (Tak for fleksibiliteten DCH Vejle) og kunne så stille til start med begge hunde i dag.

Jeg løb to fejlfri løb med Audi i de åbne klasser, og dermed kvalificerede vi os til finalen og lå placeret som den næstebedste ekvipage til finaleløbet. Vi var lige som mere sammentømret i år end sidste år. Hun kunne lige så godt være min egen hund. Jeg følte jeg faktisk også “tryg” på banen sammen med hende. Jeg var ikke nervøs for, at hun ville flyve i alle verdenshjørner eller selv finde på en masse.

Minsandten om ikke også MicMic løb to fejlfrie løb i de åbne. Hvad fanden sker der??? Vi var bedst placeret i de to åbne og skulle dermed starte sidst i finalen. Det vil sige med maksimalt pres. Fedt nok. Blæret nok at ligge helt i top med begge hunde.

Jeg synes, man har lidt travlt, når man skal løbe med to hunde, selvom de løber i hver sin størrelse, og faktisk havde jeg også gået forkert bane (et spring skulle tages fra den anden side end det jeg havde gået) Godt jeg opdagede det, da jeg så de store hunde løbe. Efter at have set et par store hunde løbe en sekvens et andet sted på banen på samme måde, som jeg havde besluttet at løse den, så tænkte jeg, at jeg aldrig ville få trukket Audi rundt i min “plan”. Så jeg stod ude på sidelinjen og “komponerede” en ny løsning, som jeg ikke havde gået og dermed ikke havde i “kroppen”. Faktisk ændrede jeg min handling tre steder på banen i forhold til det, som jeg havde gået og valgte at handle begge hunde ens.

Audi og jeg holdt skansen indtil sidste forhindring, som hun slet ikke så, men i stedet så hun mål-spanden med sit legetøj. Så kunne jeg kalde alt hvad jeg ville. Hun kom først, da hun havde legetøjet med retur. Meget ærgerligt.

Audi: “Hej “Dame”. Se mit fine legetøj…… ”
Dame: “Det havde været lidt federe, hvis du lige var sprunget over spring nr. 22 på vej ud efter legetøjet”

Jeg havde ikke studeret denne fælde/vinkel, da det netop var på næstsidste forhindring, at jeg havde gået forkert bane. Vi var ellers blevet Jysk Mester trods en nedrivning på startspringet, hvis ikke lige Audi var løbet udenom sidste spring.

Næsten Jysk Mester igen…

Det måtte jeg bare ryste af mig og gøre klar til at løbe med MicMic. Jeg har haft store problemer med at få samarbejdet mellem Mic og jeg til at køre igen efter vores lange pauser. I denne weekend og de sidste par træninger synes jeg, at det ser ud til, at vi endelig har fundet melodien sammen.

Jeg elsker at løbe finaler, og jeg har været heldig at få lov til/været dygtig nok til at løbe mange finaler gennem årene. Der farer en djævel i mig, når der er finale, og jeg kan ikke lade være med at give den gas. Hold kæft hvor var det skønt at prøve – også med Mic, som jeg ikke er så finaleerfaren med.

Mic og jeg holdt skansen hele vejen gennem banen og leverede et fejlfrit løb, som indbragte os titlen Jysk Mester 2019. Jeg blev sgu lidt rørt, da det gik op for mig, at det faktisk var Mics allerførste titel. Godt det ikke var AC, der skulle forestå den præmieoverrækkelse. Det var blevet en tudekoncert. Det siger jeg bare.

MicMic Jysk Mester 2019

Hvor er jeg stolt af MicMic. Jeg er stolt af, hvordan vi i vores træning har rykket de sidste par måneder. Det er så fedt, når det man har trænet så meget med, pludselig også er noget man tør bruge i en konkurrencesituation og endda, når det er noget så vigtigt som en finale til et mesterskab.

Som en ekstra bonus, så har MicMic (meget uventet) kvalificeret sig til DCHs DM. Det har hun aldrig prøvet før, og det er faktisk også nogle år siden jeg selv var med sidst.

Jeg kunne næsten ikke tro det, for vi har heller ikke været for heldige til stævnerne. Enten er det ikke gået helt til held på banerne eller jeg har måtte trække hende et par gange, fordi hun ikke virkede helt ok. Heldigvis har der ikke været noget særligt at finde på hende, når jeg har fået hende tjekket op efterfølgende.

Meget træt MicMic

Nu ser jeg frem til at opleve et DM sammen med MicMic. Jeg har da en måneds tid at træne videre i, så vi kan finpudse vores “værktøj” endnu mere. Det er bare så meget nemmere og sjovere at løbe med sin hund, når man har flere strenge at spille på, og man rimeligt kan stole på sin hund. Fokuseret træning må der til.

4 tanker om “Jysk mester for femte gang i træk”

  1. Det er bare så flot Berit, at du kan handle så forskellige hunde på din rolige og flydende måde. Der står et Kolding-heppekor og en Audi-fanfamilie klar til at heooe dig igennem DM

  2. Hold nu kæft det er nogle flotte runder du løber, med begge hunde!
    🇩🇰❤️🇩🇰STORT TILLYKKE med din og Micmic’s nye titel❤️🇩🇰❤️i fortjener den❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *