Det er nu næsten 6 måneder siden Ninja blev opereret for sin korsbåndsskade. Hendes muskelmasse er virkelig reduceret. Hun har tabt et kg ift hendes vægt inden skaden. Det er faktisk pænt meget for en hund, der bare var topfit og vejede 16,5. For hun er faktisk ikke blevet tyndere, når man mærker på hende. Det er det samme.
Jeg har endda sat hende op i foder (+20%). Det er vildt, som man skal bruge ekstra energi til at restitutere. For mange ville det være logisk at skære ned på fodermængden, når nu hunden ikke kan være så aktiv.
Der er gået mange måneder. Nu synes jeg bare, at Ninja skal igang med noget, så hun også føler, at hun får lov til noget sjovt. Jeg tror faktisk ikke altid, at hun finder rehab-øvelserne så festlige sammenlignet med samarbejde og bevægelse, som hun har været vant til. Jeg har gennem det sidste halve år brugt meget energi på at kontrollere og begrænse hende. Røvkedeligt for hende, men nødvendigt. Jeg ved, at hun ikke har lavet tossestreger. Hun har ikke spurtet op til lågen, hun har ikke løbet om kap med Fuji, hun har ikke leget trækkelege i haven eller hoppet op og ned af diverse ting og sager i mange mange måneder.
Nu er jeg begyndt at bløde lidt op, men hun får stadig ikke love at lege vildt og tosset eller fræse afsted på stranden. Hun mangler stabilitet og muskler. Det er svært at sætte muskler, hvis man konstant er pakket ind i bobbelplast, så jeg er langsomt begyndt at slække lidt på begrænsningerne, og lade hende få lidt friere tøjler. Det er en svær balancegang, synes jeg. Mest af at vil jeg jo bare gerne passe rigtig godt på hende.
Vi er slet ikke der, hvor agility på nogen som helst måde er en mulighed inde i mit hoved. Om agility nogensinde bliver det igen ved jeg stadig ikke. Derfor jeg har besluttet mig, at jeg vil prøve rally med Ninja.
I dag var jeg i DCH Kolding til en lille prøvetræning. Det var mest for at jeg lige kunne blive “målt og vejet”. Om jeg havde en hund, der ville arbejde med dig, og om jeg havde den basale lydighed på plads. Lad os bare hurtigt konkludere, at der ikke var noget at komme efter.
Det var så bare lige det der med at lære skiltene at kende og udføre de øvelser, der passer til skiltene. Det er virkelig noget at arbejde med for os. Første udfordring bliver at få en naturlig lineføring på højre side. Det er da helt bagvendt (for os begge).
Nu skal træneren så se, om han kan putte mig ind på et hold, hvor jeg passer ind. For det ville være spild at sætte mig på et begynderhold. Jeg har faktisk gået til Rally i et par måneder, da Ninja var drægtig, men det er jo lige som fem år siden…. Hvis nu ikke DCH Kolding kommer op med noget, så må jeg jo søge andre steder i nærområdet.
Nu håber jeg, at jeg kan få nogle søde rally-venner i Kolding (eller et andet sted) og få lyst til at dyrke lidt rally med Ninja, så hun også føler, at hun får lov at træne. Det er lidt svært for hende at ligge i haven og se, når jeg træner med de andre. Hun kunne bare så godt tænke sig at være med.
Hvis jeg så kunne tilbyde hende nogle øvelser i de andres pauser, så vil hun måske også føle, at hun er lidt med. Jeg håber virkelig, at vi begge kan finde rally interessant.
Ninja fortjener i hvert fald også aktivitet. Jeg synes desværre, at jeg har kunnet mærke, at hun har været lidt nedtrykt. Tom i blikket og opsøger ikke det som hun plejer, men virker bare ligeglad og bliver liggende. Ikke fordi jeg tror, at hun har smerter, for der er aldrig noget at se på hende, når hun rejser sig. Så det er nok ikke grunden til at hun bare bliver liggende. Jeg tror bare, at de mange mange uger med begrænsninger har fået hende til at give lidt fortabt. Det gør sgu lidt ondt at se.