Jomfruen
121 personer. De fleste af os var fremmede for hinanden. Nogen havde mødt hinanden før. Nogen havde været før, andre aldrig. Alle var vi nok lidt nysgerrige på hinanden. Vi præsenterede os lidt efter lidt for dem, som vi nu lige kom til at sidde sammen med.
Hun præsenterede sig og fortalte, at hun havde været her på Testrup Højskole for 9 år siden. “Jeg er jomfru” sagde jeg som svar på hendes præsentation. Et øjeblik så hun lidt forvirret ud og vidste ikke helt, hvad hun skulle sige til det udsagn. “Altså i højskolesammmenhæng”, fulgte jeg op. Hun smilede lettet. Så var der ligesom løsnet op.
Syv sure mænd
Vi sidder i vores gruppe bestående af 12 personer. Vi er igang med vores personlige præsentation. Vi fortæller lidt om os selv, og hvad vi skriver. Der er i gruppen to lidt ældre herrer. Det må man godt sige, for den ene er faktisk 80, selvom jeg aldrig ville have tippet ham mere end et par og halvfjerds.
De præsenterer sig som nogen af de første. Den ene har en fortid som folketingsmedlem, jurist og nu gestaltterapeut. Den anden skriver politiske debatindlæg og elsker at hade Bjarne Lomborg. De to filer lige lidt kanter af overfor hinanden. Jeg tager mig selv i at tænke, at de minder mig om mændene fra programmet “Syv sure Mænd”.
90% af alle mennesker vinder ved nærmere bekendtskab, sagde den ene af de “sure mænd”, da jeg den sidste aften ærligt fortalte ham om mit førstehåndsindtryk af de to. Nu havde jeg nemlig nydt deres gode feedback, deres livsvisdom og gode humør gennem hele ugen. Man skal nemlig ikke bare skue hunden på hårene.
Digte
Du skriver så stærkt og kraftfuldt. Har du overvejet at skrive digte? Det ville egne sig fantastisk til digte? Ordene kom fra en lidt ældre herre, og jeg var lidt uforberedt. Jeg læser faktisk aldrig selv digte, og jeg havde heller ikke tænkt mig at skrive digte. Ved nærmere eftertanke kan jeg godt se, at det måske ville virke meget godt. Måske skulle jeg lege lidt med genren?!
Noderne
“Jamen så kan jeg jo ikke se, hvordan den skal synges”, sagde damen som jeg delte de omdelte sangsider med. Jeg havde lige opfordret til, at vi kunne blade væk fra noderne og om på siderne med versene. Nå.. tænkte jeg lidt undrende. Jeg kan jo ikke læse noder, så det har jeg egentlig aldrig tænkt over. By the way så synger jeg jo heller aldrig efter sangbøger (men bare til det musik jeg streamer eller hører i radioen). Men jo flere (for mig) ukendte sange, vi sang, jo mere idé fik jeg om, hvordan de skulle synges ved at støtte mig til noderne, der stod sammen med første vers. Jeg forventer ikke, at min musiklærer fra folkeskolen vil være stolt af en af ugens aha-oplevelser.
Højskolesangbogen
I løbet af min højskoleuge har jeg sunget flere sange, end jeg har gjort de seneste 10 år tilsammen. Alene det, at jeg kunne sidde i mere end halvanden time til højskolesangbogsfællessang den ene aften var virkelig at betræde uvante områder. Jeg var ikke rigtig klar over, at der var Beatles og Dylan i højskolesangbogen. De svenske viser var smukke, men lidt besværlige at synge, og dem fik vi sunget en del af i løbet af ugen. Nu er jeg kommet hjem, og kunne de første uger høre “I den lyse sommernat” og “Sommervisen” for mit indre øre. Det er både smukt og irriterende.
Kønsbegreber
“Du er nødt til at forklare mig, hvad det “fremmede” er som du vil skrive om. Hvorfor kommer folk med tilråb til dig?”, spørger jeg nysgerrig hen over mit glas med rosévin. Musik og snak fra de mange andre på terrassen på den varme sommeraften gjorde det lidt svært at høre hinanden.
Måske sagde han “Androgyn”. Jeg kunne faktisk ikke helt høre det, men om jeg så havde hørt det klart og tydeligt, så kunne det for mig lige så godt være en fisk som en intelligent tekstilfiber. “Det må du nok lige forklare lidt nærmere”, sagde jeg.
“Det betyder, at man ikke altid kan se, om jeg er mand eller kvinde”. Nåja, det da lidt nemmere at forstå, tænkte jeg bare. Hvorfor skal man i øvrigt også kategorisere alle de køns- og seksualitetsidentiteter, som om det var en diagnose. Måske er det bare fordi jeg er ligeglad, hvem og hvad folk tænder på. Det er bare fedt, når de er enige.
Det var bare en lille smuk sommerbuket og små og store indtryk fra mit ophold på Testrup Højskoles i uge 30. Temaet var “Tag og skriv! Romanen”.