Når man bor i en gammel rønne fra 1800-tallet, så behøver man ikke rigtig at kede sig. Der er faktisk også mange kedelige (og dyre) pligter, der følger med at være husejer til sådan en ældre sag.
Da vi købte huset var det gult. Nogle folk i byen kalder det Pippi-huset. Måske ikke mindst fordi vi også finder farverester af petroleumsblå på noget af træværket udenfor, men også på karme indvendigt. Den farve var dog forlængst dækket, da vi købte huset for 11 år siden.
Et gammelt pudset hus “fælder” lidt en gang i mellem. Så der er ongoing pudsearbejde på sådan et. Når man pudser, så kræver det som regel også en gang maling. Det havde huset egentlig sparet lidt sammen til et par år, men det er et ret stort arbejde at male huset, og for mit vedkommende kræver det også, at man lejer en lift. Jeg har total højdeskræk, hvis jeg skal stå på en stige, men jeg er ligeglad med højden, hvis jeg står i kurven på en lift.
Så det er faktisk hvad hele min weekend er gået med. At stå en kurven på en lift og male hus.
Når jeg alligevel var kommet derop og svæve, så kunne jeg også lige så godt pudse vinduerne på første sal og vaske tagrenderne, som havde fået en lidt træls farve af alger.
Nu mangler vi bare at tjære soklen, så er huset rimelig shinet op. Jeg var færdig med maler- og vaskearbejdet søndag kl. 23.30. Og jeg kunne bestemt godt mærke min højre underarm. Det var som om den sov. Den har virkelig været på arbejde denne weekend.
Mit balancecenter var også lidt udfordret. Selvom jeg sad på en stol, så var det som om det hele gyngede. Fornemmelsen fra at stå på den gyngende liftkurv kunne min hjerne ikke helt slippe, selvom jeg havde fast grund under fødderne.
Jeg gik i seng kl 01 og faldt også i søvn. Men efter kun et par timers søvn, vågnede jeg og havde vildt ondt i armen. Jeg sover ellers altid tungt, så når jeg vågner fordi det gør ondt, så gør det altså virkelig ondt.
Så måtte jeg ud af sengen, for det gjorde bare ondt uanset, hvordan jeg vendte og drejede mig. Jeg stod op og fandt noget smertestillende og en varmepude, som jeg viklede rundt om underarmen. Så krøller jeg mig halvt siddende, halvt liggende sammen i sofaen og faldt så i søvn efter lidt tid.
Jeg har klaret mig gennem dagen i dag med back on track manchet på højre arm, og det gjorde virkelig en verden til forskel at tage den på.
Der er sket meget med huset siden 1911, hvor billedet nedenfor er taget. Engang var huset vist spinderi, og det har vist rummet mange sjove mennesker og aktiviteter gennem tiden, så vidt vi har hørt.
Dengang gik vejen lige forbi døren. Vejen blev heldigvis flyttet for ca 70 år siden, så der nu er 50 meter op til vejen. Men det er lidt sjovt at studere billedet, hvor vi f.eks også kan se kastanjetræet, som vi har fået fældet i år.