Ninja Fit

Det var rigtig dejligt, at dyrlægen roste mig for genoptræningsarbejdet med Ninja og synes, at hun havde fine og gode muskler taget operationen i betragtning. Jeg har lagt meget energi i det, men min energi er nok ikke alt.

Der er et par ting, som jeg selv mener har betydning for det gode resultat. De er ikke årsag til hele resultatet, for der skal også lægges blod, sved og tårer i opgaven.

Ninja-Fit

Jeg har lavet flere forskellige tiltag, men jeg synes virkelig, at det rykkede i muskelopbygningen, da jeg begyndte at give Ninja StrongBuild fra Innordic på hendes aftensmad. Innordic skriver selv, at StrongBuild giver et boost til muskelopbygning efter skader og sygdom. Det var faktisk også min erfaring med produktet. I hvert fald til Ninja. Selvom jeg egentlig ikke øgede indsatsen, så synes jeg, at der kom skred i muskelopbygningen.

Jeg har lidt forskellige fitness redskaber. De fleste af dem har jeg fundet til billige penge i f.eks Lidl eller Biltema. Blandt andet de runde balance disc. Men i træningen med Ninja var jeg ikke så glad for at bruge dem, da hun ofte stod lidt bredt på dem og derfor ikke stod ordentligt. Så kunne jeg bruge energi på at rette hende ind hele tiden.

Fitbone og campingskammel gav god vægtfordeling på bagparten

Så jeg måtte til lommerne og købe en Fitbone. Jeg havde kigget på en Fitbone længe, men ikke helt været villig til at købe, selvom mange roste den for at være en af de bedste fitnessredskaber. Men syntes jeg, at jeg var nødt til at gøre noget, så jeg ikke skulle bruge energi på at korrigere Ninjas benstilling på den lille disc. På Fitbonen kunne Ninja stå godt.

Fitbone er også supergod til de andre hunde – og mange forskellige øvelser. Især MicMic har let ved at stå på den med alle fire poter. Det er super god coretræning. Fuji og Ninja kan også godt stå der med alle fire poter. Det er noget mere udfordrende for dem at få pakket alle fire poter sammen på den.

MicMic på Fitbone

Her i løbet af de sidste uger har jeg skiftet Ninja over på Arions Joint & Mobility, fordi det indeholder grønlæbet musling og Omega-3. Det har jeg tidligere tilsat via Arthoflex Omega. Måske er det smart nok (og måske billigere), hvis det er tilsat foderet.

(Fitbone og StrongBuild er købt med ambassadørrabat hos Flying-Dogz.dk, men blogindlægget afspejler mine egne holdning og oplevelser med produkterne)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *