Torsdag trak jeg det nye indkøb hjem. Den gamle var dødsdømt af forsikringen, så hvis vi igen ville ud i det blå med sneglehus på, så måtte der en anden til.
Det blev igen med køjer. Ikke fordi vi har så meget brug for køjer, men vi har brug for gulvplads, så hundene har et sted at ligge. Nå ja, og vi gider heller ikke at skulle rede op, når vi skal i seng.
Det blev ikke nyt. Jeg vil ikke have for kr. 200.000 stående i indkørslen, og nægter at låne penge til en campingvogn. Trods det, at vognen er 15 år, så har vi alligevel opgraderet gevaldigt på comforten i forhold til den gamle. Så nu med aircondition, mover, varmt vand, bruser, 12 v strøm, veksel mellem gas- og elvarme.
Nogle af opgraderingerne gør vognen mere anvendelig uden at have adgang til strøm end den gamle var.
Når man får noget “nyt”, så er det jo vigtigt at teste om det virker. Derfor besluttede vi os for en kort tur ud i det blå. Ikke på campingplads (vi har ikke trang til at dele toilet/bad med fremmede lige nu). Vi ville bare køre ud et naturskønt sted, hvor vi kunne bruge vognen som base.
Så kunne vi gå en tur i området og søge hjem i vognen og spise og hygge. Vi ville så snuppe en enkelt overnatning og køre hjem igen dagen efter. Det ville også være en god måde at få et afbræk fra hjemmets fire vægge, og ikke mindst få Silas hevet lidt op i omdrejning. Det er let for alle at sumpe hen i pc og Ipad, når man ikke kommer ud blandt andre.
En forespørgsel på facebook gav mange gode forslag fra forskellige facebookvenner. Vi valgte at køre til Stenderup ved Kolding. Vi kørte til Løverodde, hvor vi fandt en stor parkeringsplads tæt ved strand og skov.
Det var et fantastisk området. Vejret var ikke sådan super duper, men når man gik, hvor der var læ, så var det faktisk ret dejligt.
Skoven strakte sig helt ned til vandkanten, og det har også sin charme at gå under bøgetræer i vandkanten.
Skoven var så lækker. Det er nu, hvor alle træerne springer ud, og det hele er lysegrønt.
Skoven er meget kuperet. Jeg forestiller mig, at den er hård at løbe i af samme grund. Vi var ret vilde med skoven.
Efter at have gået halvanden time, så fandt vi retur til campingvognen. Så skulle vi dælme have en kop varm chai latte. Frem med gryden…. men men der var ingen lighter eller tændstikker i vognen, så det kneb altså lidt med at få gang i gasblusset. Det er bare ikke nemt at få pakket alt i første hug, når man starter lidt fra scratch i en ny vogn.
Det endte med, at Henrik kørte den lange tur til en Rema for at købe tændstikker. Der gik noget tid med at løse tændingsproblemet. Så kunne vi lige så godt hoppe direkte til aftensmaden, da han var retur.
I bedste rejsegildestil, så var menuen hotdogs og bajer. Silas fik dog juice i stedet for bajer.
Hyggen sluttede lidt brat, da stedets opsynsmand bankede på og gjorde os opmærksom på, at man ikke måtte overnatte på pladsen. Det var lidt en streg i regningen. Nu skulle vi finde på noget andet.
Jeg luftede hundene på egen hånd og gik langs vandet. Der kom jeg til en primitiv lejrplads med rigtig god plads. Fedt, tænkte jeg. Her skal vi bare køre hen. For at sikre at adgangsforholdene var ok, gik jeg hele vejen tilbage ad vejen i stedet for på de små skovstier.
Tilbage ved familien pakkede vi os sammen og satte kursen mod pladsen, som jeg havde fundet. Lige da vi drejede af vejen ind mod den mindre skovvej, så jeg det lille bitte skilt med “motorkøretøjer forbudt”
Hvor ægerligt, for jeg vidste, at familien ville have elsket lejrpladsen og den fantastiske skov, der omkransede pladsen.
Nu måtte vi altså bare være lidt kreative her klokken 22.15, for vi ville skisme ikke bare køre hjem. Tak til Google for satellitkort, hvor man kunne forsøge at regne ud, om man kunne holde med større vogntog et eller andet sted langs kysten.
Vi fandt Stenderup Hage på kortet og krydsede fingre. Der var gudskelov en fin lille holdeplads, hvor der bortset fra en dykker ikke var et øje. Jeg læste mig i øvrigt til, at dykkere var glade for stedet, fordi der havde været masser af bopladser omkring Stenderup Hage.
Vi fik parkeret, så vi næste dag ville have den fineste udsigt fra sengen ud over vandet.
Det var også skønt bare at slå smut med sten i vandet. Silas fik masser af øvelse i det. Det er ellers ikke let at komme til, når hundene er med. De har lidt svært ved at holde styr på de sten, der kastes i vandet i en lind strøm. Nu kunne de blive inde i campingvognen.
Så kunne vi i ro og mag spise vores morgenmad og bare nyde dette stille sted, inden vi skulle se os om i området.
Fra tid til anden fik vi dog “gæster” i form af fiskere, som lige skulle tjekke vandet ud. De fleste var ikke særlig vedholdende og forduftede rimelig hurtigt igen. Vi så ikke en eneste gå derfra med så meget som en fisk. Om eftermiddagen overvejede jeg faktisk at sige til nyankomne med fiskestænger, at de ikke behøvede at ulejlige sig, for der var ingen, der havde fanget noget i dag. Men hvor ødelægge det for dem?
Der lå en lejrskole for enden af vejen. Vej og vej er nu så meget sagt, for havet havde faktisk ædt halvdelen er vejen på et stykke, så en skolebus kunne i hvert fald ikke køre ungerne det sidste stykke. Der var en lille skov bag lejrskolen, og den var spækket med ramsløg!
Over middag startede vi bilen og trillede hjem igen. Det var sådan en fin lille sviptur på 24 timer med masser af forskelligartede oplevelser og mulighed for at teste vognen lidt af. Jeg er sikker på, at vi nok skal blive rigtig glade for den.
Vognen har så fin en indretning, og en rigtig seng i stedet for en siddegruppe (som den gamle havde) der skal redes op med skumhynder som madras. Man sover da bare så meget bedre i sådan en seng her.
Der kan lukkes af til sengen, så man undgår snavsede hunde i sengen (hvis ens hunde nu kan finde på at hoppe i sengen), når man forlader campingvognen. Når jeg er til stævne er campingvognen base for mine hunde, så er de der, når de ikke er ude at være aktive.
Der er to køjer i vognen, men vi skal sådan set kun bruge den ene. Så det er megasmart, at man kan slå den nederste køje op. Så er der god plads til at hundene kan ligge i deres kurve (eller bure der). Så ligger de ikke i vejen rundt omkring i vognen og skal flytte sig hver gang en eller anden rejser sig.
Jeg er sikker på, at vi nok skal få rigtig meget glæde af den nye campingvogn, og sådan en smuttur ud i naturen med den på krogen kan vi bestemt også godt finde på at gøre en anden gang. Når man bare gerne vil gå nogle skønne ture og nyde lidt natur, så har man ikke nødvendigvis brug for en campingplads.