Kaffeposetricket

Kender du kaffeposetricket?, spurgte min rallytræner mig.

Nej. Det gjorde jeg ikke lige.

Mit hoved var fuld af alle mulige små nørdede detaljer i bagpartsvendinger, som jeg skulle arbejde med på en helt ny måde. Motorik, arme, ben, godbidder og hjerne kørte ikke helt som smurt i den her opgave. jeg var udfordret. Min træner er nemlig ret nørdet og udfordrer mig altid, og jeg elsker det!

Ninja giver mig sin fulde opmærksomhed – og hengivenhed

Skulle jeg nu også rumme et “kaffeposetrick”? Nej helst ikke, men Metine var allerede gået hen til sin bil og havde fisket en kaffepose frem.

Så nu deler jeg også “kaffeposetricket” med dig (hvis jeg da ikke allerede er det sidste menneske i verden, der kendte til tricket)

Jeg tænker, at Metine var blevet træt af at se mig stå og fedte efter godbidderne i lommerne. Træt af at se, at Ninja først fik sin belønning efter 20 sekunder. Jeg er egentlig også mest til legetøjsbelønning, og har faktisk næsten kun brugt legetøj de sidste 10 år til agility, men med rally synes jeg bedst om at bruge godbidder, fordi det ikke afbryder øvelsen helt så meget som legetøj. Men jeg skal lige finde en smart måde at håndtere godbidderne på.

Indtil i mandags kendte jeg kun “fryseposetricket”. Nu hvor kender “kaffeposetricket”, så dropper jeg nok fryseposen fremover.

Her kommer “opskriften”. Man tager 1 stk tom kaffepose. Klipper toppen af. Kanterne foldes ned, så man får den højde, som passer til ens hånd.

Så er den klar til brug

Derefter fylder man godbidder i kaffeposen og sætter den ned i ens lomme.

Vupti, når man stikker hånden ned i lommen står kaffeposen åben, og det er smadderlet at få fat i godbidderne.

Nu er godbidderne nemme at få fat i (Ninja venter længselsfuldt)

Man kan sagtens bruges snaskede godbidder, for kaffeposen er nem at rengøre. Den kan let vaskes og tørres af. Genbrug, genbrug, genbrug!

Det er slet ikke samme oplevelse med “fryseposetricket”, hvor godbidder lige i en frysepose i lommen. Selvom man prøver at folde den og holde den åben lommen, så oplever man, at man skal fumle rundt i lommen for at åbne posen. Hunden har jo helt glemt, hvad man belønner den for, når man endelig får fisket godbidden frem.

Det er lidt sværere at få fat i godbidderne, når de ligger i lommen i en frysepose.

Min største udfordring var at få fat i en kaffepose, for vi ejer ikke kaffebønner og kaffemaskine hos os. Vi var til fødselsdag hos Tobias i tirsdag. Straks måtte jeg overbevise Tobias om, at han trængte til at male en pose kaffe, så jeg kunne få emballagen.

I aftes testede jeg så mit nye vidundertrick, som jo også var ganske gratis. Det fungerer supergodt. Tag ideen og brug den, hvis du har lyst!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *