Det er tilbagevendende at vi tager til Mandø. Enten os alle eller bare dele af familien. I år tog vi alle tre afsted, og startede vores første fællesferieuge på den lille Vadehavs ø sydvest for Ribe.
Vi tjekkede tidevandet og trillede over Låningsvejen. Ganske let og udramatisk, men det er en en laaang laaaang grusvej. Men frem kom vi.
Så var det ned i tempo, og tempoet er helt dernede, hvor det er lige før (og nogle gange ikke kun “lige før”) at man sover til middag.
De første par dage var det vildt lækkert sommervejr. Faktisk var det ret varmt, og det var rart at have sin sølvdug, som jeg ellers bruger til bilen med. Den gør også en forskel, når man hænger den på markisen. Så bliver man ikke helt grillet.
Når det er super sommer, så skal man da en tur ud til sejlrenden. Det er stedet for kendere. Jeg tror aldrig at det er noget, som dagsturisterne med traktorbusserne stifter bekendtskab med. Det er for kendere og indfødte.
Badevandet er varmt og lækkert. Lige på den anden side af sejlrenden ligger Koresand, som på sådan en varm sommerdag får en til at tænke på en strand på Hawaii mikset med en ørken eller noget i den stil.
Det er også bare fedt at gå med sine hunde ude på Vaden (havbunden ved lavvande), men jeg synes desværre at mine hunde har en tendens til at blive halte, eller nogle af dem har, sådan lidt på skift. Så jeg bliver alligevel lidt påpasselig med bare at lade dem fræse vildt og tosset rundt.
Det er jo en ret ujævn bund, og de kan let træde forkerte i et hul i havbunden eller en lille revle. Jeg bliver sgu bare sådan lidt træt af hunde, der kommer til skade.
Det super skønne sommervejr fik dog også en masse vind med sig efter at par skønne dage, så de sidste par dage på Mandø var der ret meget blæst. Så det var på med jakkerne, når man var ude på vandet.
Krabber var der stadig nok af. Silas elsker at fange krabber, og det kan man let på Mandø. Og som regel også store krabber.
På vores sidste dag på Mandø fik vi besøg af Tobias og Camilla, som pga Corona har valgt at holde sommerferie i Danmark i år. De ville egentlig gerne have været ude at rejse, inden deres søn kommer til verden i november.
Men grundet skiftende restriktioner og risiko for karantæne i et ferieland, så valgte de at bruge ferien hjemme og blandt andet aflægge os et besøg på campingpladsen. Det var vi jo ikke kede af.
Da vi tjekkede ud fra Mandø fulgte de med os til Ribe, hvor vi spiste pizza sammen på en parkeringsplads i aftensolen.
Det var så første lille “rejsemål” i ferien, og vi kunne vende hjem og pakke ud og vaske tøj, og tænke over hvor vi ville tage hen i den sidste del af ferien.