Tænk at have to lækre tævehvalpe at vælge imellem. Du skal bare vælge den du helst vil have. Hvor svært kan det være?
Ja det lyder jo meget let, men jeg følte det ikke helt sådan, da jeg skulle vælge mellem MicMics to hvalpe. Men det er total luksus at have sådan et valg. Det er jeg taknemmelig for.
De virker begge smukke og harmoniske. De har begge et fedt temperament. De er ens og alligevel så forskellige.
Frankfurter er den største af de to. Hun er den, som først regner tingene ud og tager alt med meget ophøjet ro. Hun lader sig ikke mærke af nye lyde og på det område sådan lidt “Nå Ja”. Hun har taget imod de mange nye ting (legetøj mv) som jeg har præsenteret dem for uden nogen synderlig reaktion. Mest bare nysgerrighed.
Frankfurter har også fundet ud af, at jeg har godbidder i lommen på min jakke. Hvorfor dog vente på, at jeg giver hende dem, når hun selv kan fiske dem ud af lommen.
Hun er legesyg, vild og elsker at lege trækkelege, og hun trækker godt til. Hun er den mest kontaktsøgende af de to og nem at kalde ind, når vi er ude i haven. Det er som regel også hende, der “kalder”, når hun synes, at det er lidt kedeligt i hvalpegården. Hun gør sjældent, men hun piber lidt.
Hun havde en kort fase, hvor hun målrettet satte sig op på mine hundefitness-redskaber for at pisse og skide. Men det kunne næppe være tilfældigt. Jeg kunne finde redskaberne frem og så gik hun direkte op på dem og satte sig. Det er hun dog holdt op med igen.
Hvis jeg lytter til de opdrættere, som kigger meget på eksteriør på sheltien, så er hun meget lovende. Det er naturligvis vigtigt, at de ligner sheltier og er skruet rimelig korrekt sammen. Det betyder også en del for bevægelsen, men temperamentet vægter betydeligt hos mig.
Størrelsesmæssigt kan Frankfurter ske at havne i mellemklassen. Men indtil nu følger hun rimeligt MicMics vægtøgning og højde fra 5-7. uge, så man ved aldrig, men sådan er det jo lidt med sheltier.
Medister er den mindste hvalp, og hun er simpelthen kronisk nuttet. Hun ser så nuttet ud, at det “gør helt ondt”. Virkelig bedårende hvalpeudtryk.
Her i huset siger vi, at hun er djævlen med englefjæset. For hun er faktisk sådan lidt en maniac, når hun folder sig ud. Det virker nærmest som om hun får et stik i røven og så ræser hun afsted.
Hun er lidt mere på stikkerne end Frankfurter. Så hun stopper lige op, når der er nye lyde og så ser hun det lige an. Det varer ganske kort, så kaster hun sig over det, som hun ellers var lidt skeptisk for. Hun er lidt et lille bulderhoved med masser af gang i. Hun kan godt blive lidt hysterisk og i den anledning også finde på at gø lidt hysterisk. Man er vel en sheltie.
Medister søger hele tiden opad. Hun var ikke en måned, før hun lignede en der tænkte, at hun ville hoppe op på kommoden (meget ambitiøst). Hun satte af og landede ind på lågen af den nederste skuffe. Alt hvad man kan kravle op på, det skal bestiges.
Medister kan selv! Hun er nysgerrig og går gerne sine egne veje, og hun er faktisk ligeglad med om andre vil med hende. Når vi er udenfor, så kan det godt tage lidt tid at komme ind igen, for det er ikke sikkert, at Medister gider det. Og så kommer hun altså ikke.
Medister har kastet sin meget underdanige kærlighed på Ninja, som troligt ligger på den anden side af komposthegnet og kigger ind på hvalpenes leg. Ninja har 88(-ish) gange afvist hende og bedt hende om at fise af ved at knurre og vise tænder af hende på den anden side af hegnet. Medister søger gang på gang tilbage for at fedte for hende. Hvis hun vil ligge der og fedte for Ninja, så kan jeg kalde lige så fjollet og åndsvagt det skal være, for hun går bare tilbage igen. Hun er meget vedholdende!
Medister er også skruet godt sammen. Hun er på mange måder en tro kopi af MicMic og det ser også ud til, at hun måske har arvet noget, at det som jeg eksteriørmæssigt gerne ville avle mig lidt væk fra (det lyder noget mere simpelt end sådan noget er). Det er småting, som kæbe og øjne. Det er bare smådetaljer.
Det er svært helt at spå om størrelserne, men man kan have en meget realistisk formodning om, at Medister bliver en lille sheltie under 35 cm, når man indtil videre kigger på hendes vægtøgning og højde.
Det har været et meget meget svært valg, og derfor har jeg også grublet over det længe. For jeg kunne godt bruge dem begge, men jeg skulle jo kun vælge en.
Valget faldt på Frankfurter. Hun bliver boende her hos mig og resten af flokken (ikke mindst).
Den væsentligste årsag er nok, at jeg tror, at hun er den, som vil begå sig bedst i flokken. Jeg forsøger her også at tage hensyn til Fuji, som jo ikke kan høre og som ikke bryder sig om, at få hunde farende op i hovedet af sig. Der er det faktisk meget praktisk, at man tager en afvisning til efterretning. Jeg tror ikke, at det vil være en succes med en Medister der hele tiden vil hen og fortælle hvor sød og underdanig den er.
Man kan jo dybest set kun gætte på hvilket “produkt” en hvalp er. Men hvis jeg tror, at Frankfurter vil være lidt ala Ninja. En der lærer i et forholdsvis roligt tempo og skruer tempo på bagefter, så synes jeg, at det er fedt.
Det er også fedt, når der er fuld smæk på fra starten (ala Fuji), men hvis jeg kan vælge imellem de to typer og ende samme sted, så foretrækker jeg den som skruer tempoet op løbende. Men dybest set kan jeg jo ikke se, hvad man ender ud med.
Og når det så er sagt, så vil jeg også sige, at jeg faktisk aldrig nogen sinde har haft fornøjelsen af en lille bitte sheltiehvalp. Diva kom ind i mit liv som seksårig og Mic var 5 måneder.
Når man nu har gjort sig nogle tanker om eksteriøret på den kombination man har lavet, så giver det også god mening at snuppe den som ligner ens mål. Jeg kunne godt finde på at lege videre med den engelske sheltielinje, og der er Frankfurter måske den mest lovende ift avl.
Men uanset hvad jeg havde valgt, så kunne jeg kun vælge en lækker og fin hvalp, der virker harmonisk, velbygget og velafbalanceret. Nu blev det så altså sådan, at Frankfurter nu skal omdøbes til TikTok (lige nu lystrer hun ellers på Frankie).
Medister skal omdøbes til Mini Mic og bo hos Pia Metz, som alle dage har været helt vild med MicMic. Når nu man skal hedde Mini Mic, så det vel også være den hvalp der ligner Mic allermest. Hvis man på sin stambog hedder Mini Micro Maniac, så skal man vel også være den hvalp, der er mest maniac. Ja, måske er der en mening med det stambogsnavn ift fordeling.
Det er nok sådan her det skal være. Det er i hvert fald sådan det bliver, og jeg er sikker på, at både Pia og jeg vil være superglade for hver vores hvalp, og jeg er så glad for at skulle gense Medister masser af gange i løbet af året. Både til træning, gåture og stævner. Det bliver hårdt at skille de to skiderikker ad, men det er også en stor glæde at se, hvor meget Pia glæder sig til at få sin hvalp med hjem.