Zoneterapeuten, som jeg også af og til besøger, konstaterede ret hurtigt, at han havde rigtig mange affaldsstoffer i kroppen (sandsynligvis pga kemobehandlingen, selvom det er 8 mdr siden den blev afsluttet) og han var øm ved tyktarm, lunger (han hoster rigtig meget for tiden) og ved lever. Området der refererer til leveren ville han faktisk helst ikke have, at hun rørte ved.
Men som Silas altid er i snart sagt enhver situation, så sad han bare lige så stille. Han er bare sådan en rolig og tålmodig dreng, der finder sig i næsten alle former for behandling/undersøgelser (med undtagelse af podning for halsbetændelse!!)
MiniMan og FarMan i nørdehulen (æblet falder sjældent langt fra stammen)
Han skal afsted igen på mandag, og jeg er spændt på, om vi vil komme til at mærke en effekt indenfor de næste uger. Uanset hvad, så skader zoneterapien ham i hvert fald ikke.
I dag er det min mors fødselsdag. Jeg ser hende ikke før til jul, så derfor sendte jeg hende i dagens anledning en buket blomster. Tillykke mor!
Hihi skønt billede af Silas og Henrik.
Det lyder som en god ide med zoneterapi til Silas..jeg er spændt på at se om han vokser.
Super idé med zoneterapien – det er jo egentlig helt naturligt (når man tænker over det) at hans lille krop har brug for hjælp til at komme af med alle de affaldsstoffer han har samlet under behandlingen…