Lortedag

I dag har bare ikke været nogen god dag. Jeg vidste på forhånd, at der ville være i hvert fals een trist begivenhed denne dag. da jeg for en lille uge siden fik at vide, at Echos kuldbror skulle aflives i dag. Anette og Erik har valgt at give Tempo fred i dag, og jeg forstår dem godt og bakker 100% op om deres beslutning, men jeg er alligevel ret påvirket af det, da jeg føler en stor anpart i Tempo.

Echos kuldbror, Tempo – 6 uger
Det var jo et Charliebarn, og Echo og Tempo var ammebørn sammen hos en papillontæve på Als, hvor jeg besøgte dem meget tit, indtil de var 8 uger, så jeg synes selv, at jeg har haft meget med dem begge at gøre. Læs evt. her, hvis ikke du fulgte historien dengang for 3 år siden.

Da jeg kom hjem til aften var jeg lidt på Facebook, og der læste jeg så, at et af de 4 børn, som jeg har kendskab til her i DK, som fik konstateret Langerhans Celle Histiocytose i 2008/2009 har fået tilbagefald. Det er nu nummer to indenfor et halvt år. Det er bare ikke særlig opmuntrende, og det er svært ikke at tænke og selv blive lidt ængstelig.
Echo i svømmehal
Dagens lyspunkt var helt klart den tur i Hellevad Hundesvømmehal, som jeg lige er kommet hjem fra. Jeg mødtes med Klaus fra Echos “aflastningsfamilie” dernede og efter en gang svømning, så fik jeg Echo med hjem efter en lille uges ophold sydpå. Så de næste par dage står den på agility-træning.

Afslutningsvis vil jeg lige vise jer, hvor begejstret Echo er for hundesvømmehallen. Han er slet ikke til at styre.

Her tænker du på “Lortedag”

  1. Ja det var en rigtig lortedag..jeg tudede så meget at jeg fik hovedpine.
    Tusind tak for blomsterbuketten, den varmede virkelig. Felix går og leder efter Tempo og det gør jeg også i mit hjerte. Der var koldt i sengen i aftes, men jeg ved at han sidder på en sky og passer på os allesammen.
    Hvor er det dejligt at se Echo til svømning. Det ville Tempo havde elsket. Og sikke de ligner hinanden 🙂
    Puha ja det er synd for pigen der har fået tilbagefald..nogle gange er verden enormt uretfærdig 🙁
    Kan du ikke sende det billede af Tempo til min mail? anettemadsen@ny-post.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *