Fantastiske drenge

Ja, det er mine sønner, som jeg taler om…..

Da vi stod op til morgen, havde det atter sneet. Hvor er det bare flot, men det kan jo forsinke alle og enhver – specielt herude på landet, hvor vi jo bor. Da klokken var 8.30 ringede Tobias´ skole og efterlyste ham. Jeg ringede ham op, og Tobias fortalte, at bussen herude havde været en halv time forsinket, så de ikke nåede bus nr. 2 ud til skolen, så han og en klassekammerat stod nu oppe ved idrætscentret og ventede på, at de andre skulle komme til idrætstimen.
Det er sgu da fint, at løse problemet selv ved at gå 1 km til idrætscentret, hvor de første timer alligevel skulle afvikles, men eleverne plejer at køre samlet der ind i skolens bus efter morgensamlingen.

Da jeg hentede Silas i dagplejen, sagde den ene af dagplejerne til mig, at Silas bare var det nemmeste barn, de havde. I dag havde de fleste andre af de 8 børn været pylrede og lidt “hysse”, men Silas havde været glad og leget rigtig fint. Og som de sagde, så var han trods alt det “nyeste” barn. Det er da dejligt at høre, at Silas er medgørlig og i harmoni.

Efter 3 ugers juleferie kom fysioterapeuten i dag, og hun var meget tilfreds med Silas´ udvikling. Der var sket rigtig meget, siden hun var her før jul. Vi fik lidt fif til, hvordan vi bedst kan støtte Silas, når han gerne vil gå. I stedet for at holde ham i hænderne oppe over hans hoved eller støtte under hans armhuler, skulle vi enten holde ham ved hofterne eller i hænderne med et “underhåndsgreb” ind under albuerne. Lidt svært at forklare, men det er faktisk det greb, som Fys-Line laver på Silas ovenfor. Jeg kan godt se, at Silas på den måde selv skal arbejde meget mere med balancen.

Hendes vurdering var, at han nu var helt ok, og selv kunne klare det sidste, fordi hans muskler og “interne” kommunikation til benene nu fungerer rigtig fint. Hun var sikker på, at der ikke vil gå lang tid, før han kan gå. Så det var sidste gang med træning i dag.

Hendes eneste “men” var, at hun ikke synes, at Silas pludrer ret meget, og det vil hun gerne have en “klog” til at kigge på. Det er da også meget betryggende, at Silas bliver hjulpet, så han hurtigere kan indhente det, som han er bagud. Det er jeg meget taknemmelig for.

Hvad angår “systemet” ifm Silas´ forløb, så har jeg intet at klage over. Altid hører man, at tingene ikke fungerer, og at man skal kæmpe for enhver bevilling i det offentlige system. Det er heldigvis ikke vores oplevelse, men jeg synes nu også, at vi har holdt ret lav profil og ikke er kommet stikkende med en helt masse, som skulle godtgøres eller bevilliges. Godt nok har jeg haft en klagesag kørende mod kommunen, men det var som sådan ikke, fordi de var uvilige, men fordi jeg var landet mellem to lovgivninger.