Nej tak til scanning… fortsat masser af bedring

Efter samråd med dyrlægen fra KU-Sund besluttede jeg at takke nej til MR-Scanning. Da der var sket store fremskridt fra igår til i dag, så var dyrlægen næsten sikker på, at der ikke ville være noget at se på scanningen, og faktisk kunne jeg også godt høre, at det scanningsudstyr, som de havde til rådighed lige nu (det på KU) slet ikke var lige så godt, som det de kunne tilbyde i Skejby, men pga sygdom i Skejby kunne Charlie bare heller ikke blive scannet der. Kvalitetsmæssigt var forskellen nok som et billede taget med en gammel nokia kameratelefon holdt op mod et spejlreflekskamera. Det skulle faktisk være grelt for, at de kunne se noget på KUs udstyr.

Jeg fortalte hende om Charlies fremskridt det seneste døgn. Han kan nu fint trave uden at komme ud af balance. Jeg har faktisk også set ham i galop i par meter på gåturen. Her til morgen gik jeg en tur ind på en natursti, hvor der er ujævnt og forholdsvis højt græs. Det gik også fint. Gåturene, som godt nok var korte, kunne holdes i normalt tempo og uden slinger, når først han gik. Meget fint.

Desuden har jeg nu også set Charlie gå op og ned af trappen her i huset, og da jeg kom hjem her til aften, løb han op mod mig og sprang op af mig på den velkendte kåde og fjollede måde. Men det var så lidt mere end balancen kunne magte. Charlie var dog helt ligeglad med at trimle rundt og rejste sig bare fjollet op igen og stod med forpoterne oppe på mine ben. Charlie har masser af energi og gå-på-mod, og bliver mere og mere sig selv.

Pga den markante forbedring var dyrlægen ret sikker på, at det ikke var blodprop eller tumor, men i stedet mente hun, at det var “idiopatisk vestibulært syndrom”. Groft sagt “Noget vi ikke ved hvad er, og hvor kommer fra”. Dette ville man ikke kunne se på et scanningsbillede, og hun var sikker på, at han ganske snart ville komme sig. Muligvis ville han fortsat have skæv hovedholdning, men det sagde hun var ren kosmetik. Deres erfaring fra egne patienter i projektet var, at der ikke var grund til at være bange for, at det ville ske igen. Det skulle han ikke være mere udsat for end alle andre hunde.

Selvom jeg ved, at flere synes, at jeg skulle have aflivet ham i tirsdags, så ville jeg have følt mig som en forræder, for han er så livsglad, og i den hast, som han kommer sig, så kan jeg kun se, at han snart er, som han var før tirsdag eftermiddag. Det ser ud til at det kun går en vej, og det er fremad og det går stærkt. Jeg er glad og lettet over udviklingen.

3 meninger om “Nej tak til scanning… fortsat masser af bedring”

  1. Ej jeg havde altså ikke aflivet ham hvis det var min hund! 🙂 Hvor er jeg glad for at læse at det går fremad med ham og glad for at læse at det nok ikke er en blodprop.
    Rigtig god bedring med ham 🙂

  2. Hej!
    Min hund udviste de samme rykvise bevægelser med øjnene her til morgen. Hun kan knap gå.
    Min dyrlæge (kender ham ikke, idet han er ny) har lovet 50 % chance for overlevelse. Jeg er selvfølgelig frygtelig ked af det. Og frygtet at inden dagen er omme har jeg taget en tung beslutning
    Nu har jeg mere håb for hende.

    1. Hej Lone
      Det gør mig ondt at høre med din hund, men jeg er glad for at have skrevet disse tre blogindlæg om Charlie og hans "anfald". I dag 3 uger efter er han bare helt sig selv. Frisk, legesyg og meget opmærksom.
      Det er værd at give dem lidt tid, hvis de vei at mærke ikke er helt paniske. Charlie var god til at affinde sig med situationen.
      God bedring

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *